Til vandhunden
Du havde virkelig glædet dig til at øve dit hovedspring i et azurblåt hav og spise gelato og carbonara i lange baner, men turen til Capri ændrede sig hurtig, da delta-varianten kom i vejen. God italiensk is til 2 euro og Pavarotti, der synger ’O sole mio’, mens du nyder udsigten over Napoli-bugten må du altså undvære, men hovedspringet kan du kvit og frit øve herhjemme. Sneglen på Amager Strand er et paradis for en vandhund som dig, og der er masser af Capri-feeling, hvis du anstrenger dig lidt. Om du lægger stille ud fra 1 meter, går direkte til 3-meteren – eller leger Evel Knievel og starter med saltomortale fra 5 meter, er helt op til dig selv.
Sneglen, Amager Strandvej 275, Tårnby
