Stolen er blød og knirker lidt, da jeg sætter mig og læner mig tilbage. Det får jeg lov til at gennemleve et par gange, når nogen skal forbi. Pladsen mellem mit knæ og stolen foran er minimal, og jeg kan i stilhed forsøge at overbevise mig selv om, at det giver motion at gå i teateret med min nyfundne squatteknik. Kulturel crossfit!

Jeg har siden efteråret haft en aftale med mig selv om, at jeg skal ud at snuse til det københavnske kulturliv mindst én gang om måneden. Som månederne er gået, har jeg fået trænet min kulturmuskel i et intenst kapløb om at nå alt det, jeg gerne vil – og jeg begynder også at kunne ane et mønster: Mit liv er en musical.