Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Morten Bjørn Jensen
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ibyens klummeskribent: Her er 4 gode grunde til, at din kioskmand fortjener en hyldest

Ibyen dedikerer årets sidste udgave til Københavns kiosker. Hvorfor fortjener de en hyldest? Her er fire gode grunde, skriver Ibyens klummeskribent Johan V. Bendtsen.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nogen kalder den for ’kjolleren’, andre ’døgneren’ eller ’hvidvaskeren’.

Kær kiosk har mange øgenavne, men fællesnævneren for størstedelen af de godt 500 minisupermarkeder, der fordeler sig evigt slumrende ud over det ganske hovedstadsområde, er, at

de har din ryg. Også selv om man ikke altid ænser det.

Fællesnævneren for størstedelen af de godt 500 mini-supermarkeder, der fordeler sig evigt slumrende udover det ganske hovedstadsområde, er, at de har din ryg

Som natdyr i regnskoven lever de tilbagetrukket på konstant vågeblus, og har du ikke behov for dem, er de lette at overse. Men de findes, som abrikostræer og klimaforandringer, og selv om de går i ét med gaderne, er de der for dig. Altid uden at stille hverken krav eller spørgsmål eller moralisere over de livsforkortende investeringer til overpris, du netop har foretaget.

De er ikke typerne, der kalder på din opmærksomhed. Hverken med falbudt toiletpapir eller en overpudset økoglorie. Ikke engang billig, kan de fleste af dem svinge sig op til at påstå.

Og kalder de sig billige, passer det sjældent. Fire halvliters elefanter for 72 kroner, for eksempel. Sådan har klistermærkeslagtilbuddet hos min lokale set ud, så længe jeg kan huske.

Men deres tilbagelænede og nærmest afvisende eksistens til trods er de københavnske kiosker en kærkommen ø af stabilitet i et oprørt butikshav.

Men deres tilbagelænede og nærmest afvisende eksistens til trods, er de københavnske kiosker en kærkommen ø af stabilitet i et oprørt butikshav

Nye kæder med nye trends åbner og lukker i en uendelighed, særligt omkring brokvarterernes hovedpulsårer, hvor glutenfri fuldkornsprodukter kæmper med bubble tea-butikker om at overleve sæsonen ud. Men når helsesorterne er blæst væk og e-numrene hældt ud, ligger de der stadigvæk, de små forretninger, som har alt det, du har brug for, når alt andet har drejet nøglen om for natten eller for altid.

Deres kvaliteter, spørger du?

For det første er det umuligt at komme uden om strength in numbers. En enkelt svale gør ingen sommer, men 500 kiosker gør utvivlsomt en god storby. De københavnske kiosker er mange, og selv om hverken kvantitet eller størrelse er alt her i livet, skal man ikke undervurdere glæden ved at kunne rekvirere en oddskupon, to colaer og tre poser slik uden at få for våde Birkenstock. Kioskernes tilgængelighed skærmer os fra mødet med omverdenen, simpelthen. Og så slipper vi for at skulle være en del af en Netto-kø med gigantiske tømmermænd, ikke mindst.

Kioskernes tilgængelighed skærmer os fra mødet med omverdenen, simpelthen. Og for at skulle være en del af en Netto-kø med gigantiske tømmermænd, ikke mindst

En anden kvalitet er udvalget, der bedst kan karakteriseres som ’syndefuldt uden fordømmende blikke’. Økologisk, sukkerfri helserigtig fromhed? Ikke i min butik!

Til gengæld bugner hylderne af frække magasiner og skumle delfiner med en sidste salgsdato, du ikke vil kende. Et slaraffenland af skærme med hestevæddeløb, frittede samosaer og King-øl til en femmer. Et åndehul uden id-krav og med markant mindre restriktive rygeregler end på de fleste værtshuse.

For det tredje har kiosken en opdragende funktion. Det er her, man tålmodigt oplærer udkantens tilflyttere (som undertegnede) i glæden ved skrigblå Frem-sodavand, færdigrullede cones til voksencigaretter, samt hvor på Amager man kan spørge efter en ramme grønne fra baglokalet. Uden pant.

Min egen kiosk er mere dagligstue end forretning, for eksempel. Både inde og ude

Og for det fjerde er der det med hyggen. Nogle gange på den lige rigeligt hjemlige facon.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Min egen kiosk er mere dagligstue end forretning, for eksempel. Både inde og ude.

De to mænd, der har faste pladser på elboksene uden for indgangen, hilser altid overstadigt hen over de fire halvliters elefanter, og indenfor hos de indiske ejere havner man ikke sjældent midt i en omgang socialrealisme på bollywoodsk.

Der skældes og smældes, når (hvad jeg tror er) sønnen i familien sidder og hænger over den slidte Acer-skærms timelange cricketkampe i stedet for at sortere pant eller rengøre hylden med First Price-produkter til Irma-priser, mens (hvad jeg antager er) moderen hvirvler rundt i farvestrålende skrud til duften af chai og sørger for, at kloakrens og pulversaucer står snurrelige på de skæve hylder.

Fra spillemaskinen i baglokalet klirrer mønterne på vej ud i friheden, mens et begejstret udbrud på et ukendt sprog lyder og for en stund fjerner fokus fra verden udenfor.

De to mænd, der har faste pladser på elboksene uden for indgangen, hilser altid overstadigt henover de fire halvliters elefanter, og indenfor hos de indiske ejere havner man ikke sjældent midt i en omgang socialrealisme på

Hurtigt har man glemt, hvorfor det egentlig var, man kom, og ude på gaden igen er kiosken hurtigt fortid. Og det er okay, sådan er kontrakten nu engang, men når alt igen ramler, og resten af byen kun tilbyder en kold skulder for nedrullede gardiner, så ligger kiosken der stadig. Også for dig. Også i morgen. Og stadigvæk lige rundt om hjørnet.

IBYEN