De kiosker må finde på andet og mere end at sælge øl, vand og cigaretter for at klare konkurrencen fremover. For eksempel være kulturel igangsætter i kvarteret.
Foto: Jonas Pryner Andersen

De kiosker må finde på andet og mere end at sælge øl, vand og cigaretter for at klare konkurrencen fremover. For eksempel være kulturel igangsætter i kvarteret.

iBYEN

Hvor køber du 6-packs, tobak og skumdelfiner? Vi er allesammen med til at tage livet af byens små kiosker

En tur i kiosken hører snart en svunden tid til. De store døgnåbne kæder er så småt ved at vinde kampen om kunderne. Og med kioskerne forsvinder ikke bare halvhårdt slik og smøger på skæve tidspunkter af døgnet. Det svækker også vores relation til lokalmiljøet, mener byhistoriker.

iBYEN

Klokken er 18.30, og der er vagtskifte i Service Kiosk i Stefansgade på Nørrebro. Foran væggen med bland selv-slik er kioskejer Pardeep Kumar ved at få dagens overlevering på punjabi.

De røde vingummier er i mindretal. Og der er noget med låget til lakridserne, ser det ud til.

Pardeep Kumar nikker og noterer på en lille blok, før han overtager positionen bag disken, der er dækket med alt fra Jenka-tyggegummi og tivolistænger over vinflasker til rullepapir til joints.

Mange af vores venner har allerede lukket deres kiosker. De tjener ikke penge nok

Her i den lille kælderkiosk over for Nørrebroparken har han stået hver dag de seneste 25 år. Men det havde formentlig ikke været tilfældet, lå kiosken ikke, som den gør.

»Vi er heldige med vores placering. Mange af vores venner har allerede lukket deres kiosker. De tjener ikke penge nok«, siger Pardeep Kumar og viser en stejl løjpe med sin arm, så gulduret om hans håndled falder et stykke i samme retning som kioskernes fremtid.

De små er ramt

De seneste årtier er det gået støt ned ad bakke for enkeltmandskioskerne, der engang havde monopol på smøger, piberensere og en halv liter letmælk på de skæve tidspunkter af døgnet.

Hvor der for bare 10 år siden lå 2.805 kiosker rundtomkring i landet, er der i dag 2.128. Og om 10 år vil yderligere 528 kiosker være lukket, viser en prognose fra konsulent og videnshuset Retail Institute Scandinavia.

Tallene dækker over både de små lokale kiosker, 7-Eleven og tankstationer, og det forventes, at kiosksektoren det kommende årti vil miste 2 milliarder kroner.

Det er nemlig ikke længere så attraktivt at gå ned i kiosken, når supermarkederne alligevel sælger økologisk chokolade, billige øl og quinoasalater døgnet rundt.

Og det rammer særligt de små, selvstændige købmænd, der hverken er i stand til at følge med udvalget hos franchise-storebroren 7-Eleven eller har indgået frivilligt kædesamarbejde med Nærkøb, Letkøb eller Elite.

Blandt dem forventes det, at 36 danske kioskejere årligt vil dreje nøglen rundt, så der i 2028 ikke er mere end 500 tilbage i Danmark.

Farvel til hverdagssludderen

Men det er ikke bare det halvhårde bland selv-slik og alt det andet, du ikke lige vidste, du manglede, som forsvinder med de lokale kiosker, mener byhistoriker Allan Mylius Thomsen.

Det samme gør lokalsamfundets summende mellemstation, hvor man tidligere vendte verdenssituationen med sin overbo.

»I gamle dage var kiosken et familieforetagende, hvor ejerne boede i lejligheden bag butikken. Folk kendte de lokale erhvervsdrivende, og de kendte deres kunder. Men i dag har folk alt for travlt til at sludre over indkøbene. Med kioskerne forsvinder derfor også en tilknytning til lokalmiljøet og den nærhed og service, der kommer med en familieejet butik«, siger han og fortæller, at kiosken, som han husker den fra sin barn- og ungdom, for længst har måttet lade livet.

Tidligere var handlen mere skarpt opdelt i små erhverv. Der var både købmænd, ismejerier, fiskeforretninger og kolonialbutikker, fortæller han.

»Den klassiske kiosk var derfor et sted, man købte aviser, ugeblade og en pakke pibetobak. Og der man smed en 10-øre for at låne telefonen. Byen var mere som en lille landsby, hvor de erhvervsdrivende delte ud af hver deres knowhow. Men specialviden kan folk jo bare google sig til i dag« siger han.

I dag køber man sine varer i supermarkederne eller bestiller online og får leveret direkte til døren.

Og skulle folk forvilde sig ind i den lokale kiosk, så brokker de sig over priserne, der jo ikke kan konkurrere med de rabattilbud, de store kæder har

»Og skulle folk forvilde sig ind i den lokale kiosk, så brokker de sig over priserne, der jo ikke kan konkurrere med de rabattilbud, de store kæder har. På den måde er vi allesammen med til at tage livet af kioskerne«, siger Allan Mylius Thomsen.

En ung mand stopper op foran kiosken i Stefansgade og hviler sin cykel op ad et Frisko-skilt langs facaden. Han er dårligt kommet ind i butikken, før han igen sidder på sin cykel med en Matilde Kakao-brik i hånden.

Pardeep Kumar kan også mærke, at kulturen omkring kioskerne har ændret sig.

»Kiosken havde engang mange faste kunder, der kom næsten hver dag. Dengang hjalp vi hinanden, og vi kunne nemt stå og snakke en halv time. Og hvis der pludselig gik tre dage, uden at de kom, så spurgte vi os omkring, hvor de blev af«.

Det har ændret sig de seneste 7-8 år, så der nu er nye kunder hver dag, som sjældent har tid til andet end at nævne et cigaretmærke.

»Alle mine minder er jo herfra, det er vores families andet hjem«

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De små enkeltmandskiosker er under pres fra supermarkeder og kæder.
Foto: Jonas Pryner Andersen

De små enkeltmandskiosker er under pres fra supermarkeder og kæder.

Kampen om hjørnerne

Da lukkeloven i oktober 2012 blev lempet, kunne det lynhurtigt mærkes hos landets kiosker, der tidligere havde haft eneret på kunderne om søndagen og efter dagligvarebutikkernes lukketid.

Og selv om 7-Eleven på samme vis blev ramt af den nye kamp om kunderne, ser det alligevel ud til, at kæden har knækket koden.

De har – som de selv beskriver det på deres hjemmeside – »et helt specielt fællesskab, der – mere end i andre virksomheder – er præget af vinderkultur og forståelse for succes«.

Og siden kæden for 25 år siden åbnede den første butik på Trianglen i København, har de overtaget en lang række særlig eftertragtede hjørner, tank- og togstationer med i omegnen af 190 butikker. De sælger ikke bare klassiske kioskbaskere, men tilbyder også et væld af hurtige frokostløsninger, bakeoff, kaffe og caféborde, man kan indtage hele herligheden ved.

»Unge mennesker har ikke samme forhold til kiosker som den ældre generation«

Det ekstra lag

Det er nemlig ikke længere nok, at kioskerne sælger tobak, 6-packs og de der melede skumsliksdelfiner i de sene aftentimer.

Fremtidens kiosk skal have et »ekstra lag« for at overleve, mener Keld Pedersen, der står bag Vesterbro-succesen Kihoskh.

»Alt det, man engang gik specifikt i kiosken for at hente, er der ikke længere den store fremtid i. Frimærker bruger vi ikke mere, cigaretter, ugeblade, aviser – det hele går ned. Kioskerne må derfor redefinere sig selv. Og jeg er ked at sige det, men er 7-Eleven har været rigtig dygtig til det«, siger han og fortsætter:

»I Kihoskh sælger vi en masse spændende ting: økologi, bagerbrød, tegneserier og specialøl. Men det gør de også i Rema 1000 og Irma. Så der skal mere til, og vi har derfor valgt at lave forskellige udendørsarrangementer, som ikke har noget kommercielt formål, men som giver noget til lokalmiljøet«.

Slutter med denne generation

Flere steder har de små kiosker da også udvidet sortimentet med alt fra friskbagte samosaer, økovarer og to go-kaffe til udskiftningsservice af sodastreamflasker.

Men de klassiske kiosker vil ikke kunne hamle op med supermarkedernes udvalg og lave priser, fremgår det af prognosen fra Retail Institute Scandinavia. Og det vil betyde, at de svageste kiosker, der i dag er medlem af frivillige kioskkæder, senest ved generationsskiftet vil dreje nøglen om.

Hos Pardeep Kumar er hylderne pakket med kopnudler, krydderboller, Kims Chips, vådservietter, batterier og barberblade. På væggen hænger de obligatoriske majspiber. Der er økologisk mælk i montren, nødder på tilbud og en væg fuld af spiritus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men selv om kiosken lidt endnu nyder godt af strømmen af stefansgadegængere, der ifølge Pardeep Kumar mere »sukker efter en joint end friskbagt brød«, så ved han, at også Service Kiosk må lukke ned for service inden for en overskuelig fremtid.

Nu venter jeg på, at min søn bliver 18 år, så han kan overtage kiosken

»Jeg er ved at være træt nu«, siger han og flytter en kasse Faxe Kondi hen i et hjørne.

»Nu venter jeg på, at min søn bliver 18 år, så han kan overtage kiosken. Men jeg er født i Indien. Jeg begyndte at arbejde med min far som 13-årig. Og siden da har jeg været vant til at arbejde 14 timer om dagen, og det minimerer jo udgifterne til ansatte. Det er mine børn ikke. Og så bliver det svært at holde i gang«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce