Efter 112 år er min bydel ikke længere konservativ, men rød. Det nye bystyre har arvet en stor økonomisk byrde, og nu, hvor smør koster det hvide ud af øjnene, og det er svært at forestille sig et fuldt opvarmet hjem til vinter, skal der spares yderligere. Så gør vi det. Om noget er vi resiliente, og vi er på ingen måde de dårligst stillede, så jeg er ganske fortrøstningsfuld.
Alt peger på, at der udskrives folketingsvalg i år, og som altid står kampen mellem rød og blå. Dem, der har mindst, og dem, der har nok, alt efter hvordan man anskuer det. Dem, der råber ad deres revisor, og dem, der råber ad et lyskryds. Dem, der samler antikviteter, og dem, der samler flasker.
