Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

overvågning. Skat har i flere år krævet personfølsomme oplysninger om borgeres kommunikation udleveret fra teleselskaberne.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

overvågning. Skat har i flere år krævet personfølsomme oplysninger om borgeres kommunikation udleveret fra teleselskaberne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dom påviser ulovlig overvågning i Skat

Skat har fisket personfølsomme oplysninger ud af teleselskaberne gennem flere år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uden en dommerkendelse har Skat i flere år krævet – og efter eget udsagn også fået – personfølsomme oplysninger om borgeres kommunikation udleveret fra teleselskaberne.

Oplysningerne om, hvor og hvornår telekunder har ringet, og hvem de har ringet til, er nemlig et effektivt redskab til at kortlægge, om en borger har pligt til at betale skat i Danmark.

Men problemet er, at metoden ifølge landets førende eksperter er ulovlig.

EU-retten kræver nemlig, at myndigheders indgreb i meddelelseshemmeligheden og borgernes privatliv kun må ske i efterforskningen af alvorlig kriminalitet og som udgangspunkt kun med en dommerkendelse. Senest har EU-domstolen 8. april annulleret det såkaldte logningsdirektiv, som danske overvågningsregler hviler på, fordi den brede indsamling af teledata krænker privatlivets fred.

»Dommen bestyrker det, som vi er mange, der har ment længe, at Skat ikke må kræve at få udleveret logningsdata fra teleselskaberne til almindelige skattesager. Hvis Skat vil have fat i de her oplysninger, skal der være tale om alvorlig kriminalitet, og så skal man som udgangspunkt forinden have en dommerkendelse«, siger Søren Sandfeld Jakobsen, professor i it- og teleret ved Aalborg Universitet.

Skat-praksis i strid med EU-direktiver

Skat har begrundet sin praksis med en paragraf i skattekontrolloven, der siger, at myndigheder og virksomheder skal udlevere oplysninger, som Skat skønner har væsentlig betydning for den såkaldte skatteligning. I teleselskabernes tilfælde stiller tre forskellige regelsæt, der har rod i to EU-direktiver, krav om, at selskaberne skal registrere og gemme oplysninger om kundernes telekommunikation.

Michael Hopp er en af landets førende eksperter i persondataret, og også han mener, at EU-dommen klart understreger, at Skats indhentning af borgernes teleoplysninger i almindelige skatteligningssager har været i strid med både det ene og andet EU-direktiv.

»Der kan efter dommen ikke være tvivl om, at skattemyndighederne ikke må cykle hen til teleselskaberne og hente de her oplysninger til andre formål end dem, der er fastsat i EU-retten, og de formål omfatter ikke skatteligning. Hvis skattemyndighederne ønsker, at disse data skal indgå i sagen, skal de bære sagen over til politiet, så det bliver en straffesag, hvor udgangspunktet er en dommerkendelse efter retsplejelovens regler«, siger Michael Hopp, partner i advokatfirmaet Plesner.

Ulovlighed påpeget siden 2011

At Skats indhentning af teleselskabernes personfølsomme oplysninger var ulovlig, blev påpeget første gang i slutningen af 2011.

Dengang blev Skat advaret af først Teleindustrien og dernæst Erhvervsstyrelsen, der har ansvar for telereguleringen, om, at kravet om at få udleveret detaljerede teleoplysninger er i strid med EU-retten. Alligevel har Skat fortsat sin praksis frem til august 2013, hvor man efter ny konsultation med Erhvervsstyrelsen bad EU-kommissionen om at vurdere tvisten.



Daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) oplyste på et samråd 31. oktober 2013, at Skat havde krævet teleoplysninger udleveret uden dommerkendelse i 21 sager siden 2011. I Folketinget forsvarede både han og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) Skats metoder.

»Hvad er det egentlig, man er så bange for? Skattemyndighederne har jo tavshedspligt. Det er ikke sådan, at man kan rende rundt og flage med alle de oplysninger, man får ind, og på den måde genere borgerne. Det er jo et kontrolredskab for at finde ud af, hvem der har svindlet i skat«, sagde Sass Larsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professor: Praksis yderst kontroversiel

Anderledes lyder det fra professor Søren Sandfeld Jakobsen. Han siger, at Skats praksis er yderst kontroversiel, fordi myndighederne har krænket borgernes kommunikationshemmelighed, som er en helt grundlæggende privatlivsret.

»At vi to taler med hinanden nu på dette tidspunkt ved brug af disse kommunikationsmidler, er en del af din og min kommunikationshemmelighed. Hvis man skal have oplysningerne om det, skal det være for at forfølge noget alvorligt og ikke bare til brug for almindelig skatteligning. Man har valgt i menneskerettighedskonventionen, i EU og i den danske grundlov, at vi beskytter folks ret til at tale sammen i fred«, siger Sandfeld Jakobsen.



Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Morten Østergaard (R). Men hans ministerium oplyser, at man på baggrund af EU-dommen har iværksat en undersøgelse:

»Skatteministeriet er i øjeblikket ved at undersøge, om den pågældende EU-dom har konsekvenser på ministeriets området«, oplyser Skatteministeriet i en mail.

Også Erhvervsstyrelsen har nu iværksat en undersøgelse af EU-dommens konsekvenser for de hjemlige teleregler. Det samme har Justitsministeriet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden