Et flertal i Folketinget ønsker at have muligheden for at sanktionere myndigheder, hvis de ikke overholder ny databeskyttelseslov.
Arkivfoto: Finn Frandsen

Et flertal i Folketinget ønsker at have muligheden for at sanktionere myndigheder, hvis de ikke overholder ny databeskyttelseslov.

Danmark

Regeringen ignorerer folketingsflertal: Tør ikke give myndigheder bøde for datasjusk

Bredt politisk flertal vil give myndigheder bøder for at bryde datalov. Men regeringen ser stort på kravet i nyt lovudkast.

Danmark

Private firmaer risikerer fra maj 2018 en bøde på op mod 150 millioner kroner, hvis de ser stort på beskyttelsen af borgernes personlige oplysninger. Et bredt folketingsflertal har i to et halvt år ønsket, at offentlige myndigheder på samme måde skal kunne straffes.

Men regeringen har ignoreret det brede folketingsflertals ønske i sit udspil til en ny databeskyttelseslov, der 25. maj 2018 skal erstatte persondataloven. I det lovudkast, som Justitsministeriet sendte i høring fredag aften, lyder det højst usædvanligt i paragraf 42, stk. 5:

»[Stillingtagen til sanktionsspørgsmålet i forhold til offentlige myndigheder udestår]«.

Regeringspartier fastholder krav

Trods regeringens vaklen fastholder regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance deres ønske om at straffe myndigheder for at sjuske med private data, såsom cpr-numre. Den samme overordnede linje har DF, S, R, Alternativet, SF og EL.

Min opfattelse er, at det er helt oplagt, at myndigheder også skal kunne sanktioneres på samme niveau som private

»Det vil helt principielt ikke være rimeligt, at private virksomheder risikerer tårnhøje bøder for at bryde databeskyttelsesloven, mens det ingen konsekvenser får for myndigheder. Det er på høje tid at få indført sanktioner, for vi har i en række sager set det offentlige have en skødesløs omgang med borgeres private data«, siger Christina Egelund, LA’s retsordfører.

Et enigt Folketing fremsatte første gang sit ønske om at sanktionere offentlige myndigheder i januar 2015: »Offentlige myndigheder og private virksomheder bør gøres til genstand for samme sanktionsmuligheder«, lød det i en beretning fra retsudvalget. Karsten Lauritzen (V) var pennefører og Simon Emil Ammitzbøll (LA) var underskriver. I dag er de ministre.

Regeringens manglende stillingtagen er usædvanlig og problematisk, siger juridiske eksperter, herunder professor i persondataret Peter Blume:

»Høringen er til for at få saglige argumenter for eller indvendinger imod regeringens forslag, men man taler jo i blinde, når regeringen stadig ikke har fundet sine ben. Min opfattelse er, at det er helt oplagt, at myndigheder også skal kunne sanktioneres på samme niveau som private. Ellers kommer der en meget stor forskel mellem de to sektorer, og man kan spørge sig selv, hvor alvorligt det offentlige ellers vil tage databeskyttelse«, siger Peter Blume fra Københavns Universitet.

Han peger på, at hele sigtet med den bagvedliggende EU-lovgivning netop er at stramme op på staters datasikkerhed og begrænse overvågningen af borgerne.

I maj 2016 fulgte Enhedslisten op på retsudvalgets ønske om at straffe myndigheder med et beslutningsforslag. Daværende justitsminister Søren Pind (V) undgik at komme i mindretal ved at love snarlige politiske forhandlinger om emnet. Det skete aldrig.

Politiken har i to uger efterspurgt justitsminister Søren Pape Poulsens (K) holdning til at sanktionere myndigheder. Ministeren har ingen kommentarer. Hans ministerium besvarer ikke Politikens konkrete spørgsmål til sagen, men skriver i en overordnet udtalelse:

»Der tages i udkastet til lovforslaget ikke stilling til, om offentlige myndigheder skal kunne få bøder eller ej. Organisationer, myndigheder og andre høringsparter er dog naturligvis velkomne til at komme med forslag og overvejelser i forbindelse med høringen«, skriver ministeriet og peger på en »ekstraordinær lang høringsperiode« til 22. august.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Oppositionen reagerer på negligeringen af de folkevalgtes krav med ord som »løftebrud«, »lovsjusk« og »manglende respekt for Folketinget«.

»Hvis ikke regeringen snart retter ind, så må den blive banket på plads af et flertal i Folketinget«, siger Enhedslistens retsordfører, Rune Lund.

Ifølge Politikens oplysninger er der uenighed internt i regeringen på tværs af både politikere og embedsværk. Særligt Justitsministeriet har i flere år modsat sig straffe til det offentlige. Tidligere har embedsværket argumenteret over for Folketinget, at »en bøde til en statslig myndighed kan siges at være uden præventiv værdi, idet bøden tilfalder statskassen«.

Den køber Venstres it-ordfører ikke:

»Selvfølgelig har det en betydning. Hvis en kommune får en bøde, rammer det kommunekassen, ligesom et ministerium vil skulle spænde livremmen ind. Som borger er det underordnet, om det er en virksomhed eller myndighed, der krænker de private oplysninger – derfor bør der være sanktioner, uanset hvem der gør det«, siger Torsten Schack Pedersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce