Illustration:: Jens Mørch
Danmark

Polakker tog livtag med russisk gasledning på Bornholm

Et ellers stille hotel på Bornholm blev i denne uge scene for en storpolitisk magtkamp om den omstridte russiske Nord Stream-gasledning.

Danmark

Da kvinden med det lyse pagehår på femte række bad om mikrofonen, stod det klart, at det ikke ville blive et helt almindeligt borgermøde.

Energistyrelsen inviterede i tirsdags til et offentligt møde om anlæggelsen af Nord Stream-gasledningen ud for Bornholm. Mødet var henlagt til et køligt konferencelokale på Hotel GSH lidt uden for Rønne. Her kunne lokale bornholmere og andre med interesse for sagen få luftet deres bekymring eller tilkendegive deres støtte til den omdiskuterede udbygning af gasledningen ud for Bornholms kyst.

Omkring 80 mennesker var mødt frem til kaffe og powerpointshow, men det var hverken lokale bornholmske fiskere eller lokalpolitikere, der satte dagsordenen denne tirsdag aften. Det var den polske regering.

Knap ti regeringsrepræsentanter, forskere og jurister fra Polen havde taget turen fra Warszawa og Stettin til den danske klippeø for at sætte et særdeles kritisk fokus på den nye Nord Stream-forbindelse.

Kvinden med det lyse pagehår var den første, der markerede sig. Marta Babicz kom fra det polske udenrigsministerium. Hun havde ikke kun et spørgsmål, men også et »statement«, som hun læste op for de overraskede repræsentanter fra Energistyrelsen og Nord Stream-konsortiet.

Den polske diplomat argumenterede for, at de danske myndigheders vurdering af sagen var så vigtig, at den polske offentlighed også burde kunne deltage. Og da Bornholm var for svært tilgængelig for de fleste polske borgere, argumenterede hun for, at Energistyrelsen burde afholde en lignende høring på polsk jord.

Om Danmark skal ende med at sige ja eller nej, beror for mig meget på, om vi kan samle EU

Det skulle embedsmændene fra Energistyrelsen lige tænke over.

Men det var blot begyndelsen på en byge af kritiske spørgsmål fra de tilrejsende polakker.

En regeringsrepræsentant fra det polske fiskeriministerium kritiserede konsulenthuset Rambøll, som Nord Stream har hyret til at udarbejde en miljøvurdering af rørledningen, for at bruge forkerte data om fiskebestanden i Østersøen. En ansat ved det polske miljøbeskyttelsesagentur i Stettin rettede et kritisk fokus på oplysningerne om marsvinenes migrationsruter. Og en forsker med sort hestehale og udelivsbukser satte informationerne om udslippet af kemikalier i vandet omkring Nord Stream under kritisk lup.

Sjældent har polske regeringsrepræsentanter været så optaget af dansk havmiljø og fiskeribestand.

Nord Stream-gasledningen vækker i den grad følelser i Polen. Den polske regering tilhører den del af EU-kredsen, som ikke blot ser rørledningen som et infrastrukturprojekt, men som i høj grad anser den som et geopolitisk instrument for den russiske præsident, Vladimir Putin.

Et virvar af interesser på spil

Tirsdagens møde på Bornholm var således præget af de mange interesser, der er på spil i sagen. Ud over de polske repræsentanter stillede Nord Stream med en række chefer og specialister til borgermødet. Den danske lobbyvirksomhed Rud Pedersen, som er hyret af Nord Stream, var til stede. En forsker i kemiske våben bød ind i debatten om de dumpede våben fra Anden Verdenskrig ud for Bornholms kyst. Og en af de få fremmødte bornholmere nævnte, at 6.500 mennesker rundtomkring i landet nu havde skrevet under på et nej til den nye gasrørledning.

Sagen er særligt blevet en problemsag for den danske regering, fordi EU er splittet i sagen. Da rørledningen løber gennem dansk søterritorium, har Danmark mulighed for at spænde ben for projektet. Det vil dog formentlig blot betyde, at russerne flytter gaslinjen ud af dansk farvand, da regeringen ikke kan nægte Nord Stream at nedlægge sine nye rør i internationalt farvand.

Regeringen har derfor bedt EU om at gå ind i sagen. Særligt Polen og de baltiske lande er stærkt kritiske over for Nord Stream, mens Tyskland anført af det socialdemokratiske SPD, hvis tidligere kansler Gerhard Schröder er bestyrelsesformand for Nord Stream 2, fører an i kampen for en tilladelse.

Lige nu overvejer EU-Kommissionen, hvordan den skal håndtere situationen. I et brev til den svenske og danske energiminister i marts, som Politiken har læst, skriver kommissionen blandt andet, at den ikke »ser noget behov for infrastruktur af Nord Stream 2’s kaliber«, og at kommissionen har indledt en dialog med de tyske myndigheder om sagen. EU-Kommissionen vil herefter bede om et mandat fra de europæiske regeringer til at forhandle med russerne.

Og netop de forhandlinger kan få afgørende indflydelse på Folketingets syn på sagen.

»Om Danmark skal ende med at sige ja eller nej, beror for mig meget på, om vi kan samle EU. Jeg mener, at Danmark aktivt skal arbejde for, at EU kan stille en række krav til Rusland som betingelse for at sige ja. Hvis det lykkes, så vil jeg også anbefale et ja, hvis det ikke lykkes, så synes jeg, vi har en rigtig svær situation«, siger Radikale Venstres udenrigsordfører, Martin Lidegaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Heller ikke Socialdemokratiet er endnu klar til sige ja eller nej til projektet.

»Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, DIIS og andre må komme med deres vurdering af, hvad det betyder sikkerhedsmæssigt. Der er stadig en mængde af uoplyste ting, som vi har brug for at få afklaret«, siger udenrigsordfører Nick Hækkerup (S).

Dansk Folkeparti er derimod klar til at blåstemple projektet.

»Vi mener, at der bør gives tilladelse til det. Vi ser det som et infrastrukturprojekt. Der er en køber og en sælger af russisk gas. Og hvis tyskerne vil købe russisk gas, så mener vi ikke, at det er noget, som vi fra dansk side skal modsætte os«, siger DF-energiordfører Mikkel Dencker.

Et nonsens-argument

Det flugter meget godt med Nord Streams egen opfattelse af situationen. For virksomhedens EU-repræsentant, Sebastian Sass, er udbygningen af gasrørledningen en positiv fortælling om at udvide gasleverancerne til Vesteuropa.

»Det er klart, at der findes interesser, som forholder sig meget kritisk til projektet. Det er også klart, at det politiske klima mellem Rusland og EU er mere anspændt end tidligere. Også mere anspændt end jeg husker fra det første Nord Stream-projekt et par år tilbage. Men spændingerne ville ikke forsvinde, hvis Nord Stream 2 ikke måtte blive til noget«, siger han i et interview med Politiken.

Kritikere argumenterer for, at præsident Putin kan bruge Nord Stream 2 som et geopolitisk instrument. Anerkender du det?

»Jeg er glad for, at du bringer det op. Det er et nonsens-argument. Argumentet er, at en regering vil kunne stoppe leverancen af gas, hvis et andet land ikke opfører sig på en særlig måde. Men alle data viser, at gasleverancerne til EU aldrig har været mere mangfoldige. Det kunne teoretisk have været et problem i fortidens gasmarked, men situationen er en anden i dag. I det sekund, hvor der måtte blive lukket for gassen ét sted, ville andre leverandører melde sig med det samme«.

Vi har set eksempler på, at Rusland har lukket for gashanerne over for Ukraine. Er det ikke et eksempel på, at man kan bruge gas og naturressourcer som instrumenter?

»Jeg siger bare, at du ikke kan bruge Nord Stream 2 på den måde«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men mit eksempel er korrekt, ikke?

»Jeg vil hverken bekræfte eller debattere dit eksempel. Jeg vil bare sige, at Ukraine siden 2015 modtager al sin gas til eget forbrug fra Vesten«, siger Sebastian Sass.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra energiminister Lars Christian Lilleholt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden