En lang række organisationer afholder høring i Vor Frue Kirke om børnene på Sjælsmark.
Foto: Jens Dresling

En lang række organisationer afholder høring i Vor Frue Kirke om børnene på Sjælsmark.

Danmark

Røde Kors i usædvanlig skarp kritik af Sjælsmark

»Kan vi være det bekendt? Jeg synes det ikke«, sagde chefen for Røde Kors’ asylafdeling, Anne la Cour, mandag aften ved en høring i Vor Frue Kirke.

Danmark

I mere diktatoriske lande ville chefen for asylafdelingen hos Røde Kors i Danmark, Anne la Cour, næppe have beholdt sit job efter den tale, hun mandag holdt for små 400 mennesker i Vor Frue Kirke. Ikke så meget, fordi hun kom med en massiv kritik af forholdene for de 118 børn af afviste asylansøgere, der bor på Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland.

Det har organisationer som Dansk Flygtningehjælp og Børns Vilkår gjort før hende. Men mere, fordi det var en kritik, som kom indefra. For selv om det er fængselsvæsnet, der har det overordnede ansvar på Sjælsmark, er det Røde Kors, der driver sundhedsklinikken og børnehaven, og det er dem, der fører tilsyn med børnene.

Derfor er Røde Kors normalt forsigtig med at kritisere forholdene på danske asylcentre, da kritikken let bliver til selvkritik, og fordi organisationen har den grundlæggende opfattelse, at selv om det ikke er godt nok med Røde Kors, ville det være værre uden.

Men mandag lød det som noget af et paradigmeskifte for den forsigtige retorik, og selv om budskabet var pænt pakket ind i alt det gode, organisationen gør for børnene, var det alligevel tydeligt. Børnene lever under forhold, som ingen børn i Danmark burde leve under.

»I 2018 har vi indtil 3. december sendt 51 underretninger. De handler især om dårlig trivsel, skrøbelige familierelationer, vold og i enkelte tilfælde akutte indlæggelser. Vores erfaring er, at Hørsholm Kommune tager underretningerne meget alvorligt, men at det kan være svært for behandlerne for alvor at handle i de ofte komplicerede sager. Grundlæggende kan de jo ikke ændre på de vilkår, der er med til at presse familierne: manglende mulighed for privat- og familieliv, manglende normalitet i hverdagen og meget lange opholdstider«.

Børn, der mistrives

Børnene kommer på Sjælsmark, når deres forældre har fået afslag på asyl og ikke frivilligt vil rejse hjem. På Sjælsmark er der ikke køkkener, forholdene er grå og triste, forældrene må ikke lave mad til deres børn, og familierne må ikke have køleskab, medmindre nogen er syge, eller børnene er meget små.

Det handler især om dårlig trivsel, skrøbelige familierelationer, vold og i enkelte tilfælde akutte indlæggelser

Ifølge den oprindelige aftale fra 2012 var det aldrig meningen, at der skulle bo børn på Sjælsmark i længere tid, men den aftale gjaldt kun, indtil regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet valgte at lave en ny i 2015. I dag bor børnene der på ubestemt tid. Mellem 70 og 80 af dem har boet der i mere end 6 måneder og under nogle vilkår, der »grundlæggende ikke er gode nok«.

»Det lyder måske som en detalje – men det er kritisk, når en helt basal dagligdags ting som at lave mad og at samles om bordet bliver taget fra familierne«.

Hun fortalte om en dreng på ni-ti år, der spillede skak med nogle jævnaldrende. Der opstod en diskussion om reglerne, og drengen begyndte uden videre at slå ud efter en af de andre.

»Da drengen flyttede til centret for et halvt år siden, var han en velfungerende, glad dreng, der passede sine pligter, mødte til tiden i skolen og gik til fodbold. Nu er han blevet det, som pædagogerne kalder udadreagerende. Han har kort lunte, og de andre har ikke lyst til at lege med ham. Det sidste, jeg hørte om drengen, er, at han nu er blevet indadvendt og meget passiv«.

Tidligere var der også en velfungerende pige. På de andre asylcentre havde hun nemt ved at lege og finde legekammerater.

»I dag – efter halvandet år på Center Sjælsmark – er hun stort set holdt op med at lege og være nysgerrig. Når hun henvender sig til personalet, er der ofte, fordi hun har ondt et eller andet sted. Hun hører til dem, der er blevet bekymrende stille og på forskellige måder giver udtryk for, at hun har brug for langt mere omsorg og opmærksomhed end tidligere«.

Mette Bock var der faktisk

Normalt møder politikere fra regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet eller Liberal Alliance ikke op, når der skal tales om børn og Sjælsmark. Men kirke- og kulturminister Mette Bock fra Liberal Alliance var til stede, fordi hun mener, at man bør stå til ansvar for sin politik. Det blev respekteret, og bortset fra en enkelt råber mødte hun ingen mishagsytringer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man skulle jo være gjort af sten, hvis ikke de beretninger, vi har hørt, gjorde indtryk«, sagde hun, og selv om hun stod på mål for den førte politik, kom hun også med en åbning omkring dagligdagen for børnene.

»Der er drøftelser i regeringen om de her ting. Jeg kan ikke sige mere, men der er drøftelser«, sagde hun.

Det var dog Anne la Cours tale, der var den mest overraskende. Ikke kun på grund af det, hun sagde, men fordi kritikken kom fra Røde Kors.

»Kan vi være det bekendt? Jeg synes det ikke«, sagde hun hen i mod slutningen.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce