Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen kontrollerer adgangen til PET's historiske data

PET kan fortsat tilgå slettede oplysninger uden at spørge andre om lov. Et indgreb i borgernes frihedsrettigheder, mener Rigsarkivets chefkonsulent. Justitsministeriet lover handling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En strid om loven betyder, at ingen ekstern myndighed kontrollerer PET’s adgang til de fortrolige oplysninger, som efterretningstjenesten overfører til Rigsarkivet til historisk brug. Dermed kan PET fortsat tilgå oplysningerne, som tjenesten skal slette fra sine egne arkiver efter 15 år, uden at spørge andre om lov.

Den manglende kontrol er udløberen af en 218 dage lang strid mellem Rigsarkivet og Datatilsynet om, hvordan arkivloven skal fortolkes, efter at Politiken i foråret spurgte ind til PETs adgang til de historiske arkiver. Kort fortalt mener Rigsarkivet, at PET’s adgang til arkiverne kræver Datatilsynets samtykke, mens Datatilsynet ikke finder, at den har lovhjemmel til at være kontrolorgan for PET. Uenigheden underminerer borgernes frihedsrettigheder, skriver Rigsarkivets chefkonsulent Poul Olsen i en mail, Politiken har fået aktindsigt i.

»Datatilsynets samtykke er for mig at se en væsentlig del af de garantier for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, som skal varetages i forbindelse med behandling af oplysninger til arkivformål i samfundets interesse«, skriver Poul Olsen i mailen til Danmarks rigsarkivar, Asbjørn Hellum, og den øvrige ledelse.

Det er fortroligt, hvor mange danskere der er registreret af PET, og som med tiden vil optræde i Rigsarkivet. Men langt størstedelen af oplysningerne viser sig med tiden at være irrelevante for PET’s arbejde. Derfor skal de ifølge PET-loven slettes fra PET’s arkiv efter 15 år og overføres til Rigsarkivet, hvor historikere efter 80 år kan få adgang til dem. Det handler om borgernes ret til privatliv, siger Pernille Boye Koch, der er lektor på Roskilde Universitet og forsker i demokratisk kontrol med efterretningstjenester.

»En af de mest håndfaste rettigheder i PET-loven er slettefristerne. De sikrer dig retten til, at hvis PET har indsamlet irrelevante oplysninger om dig, har du krav på, at de bliver slettet igen. Men hvis PET så fortsat kan tilgå oplysningerne i Rigsarkivet uden nogen form for ekstern kontrol, må man stille spørgsmålet, om sletningen ikke bare er en formalitet«, siger Pernille Boye Koch.

Specialkonsulent Marya Akhtar fra Institut for Menneskerettigheder er enig:

»Slettefristerne skal sikre borgerne imod unødige indgreb i deres ret til privatliv. Men fordi Rigsarkivet mener noget, og Datatilsynet mener noget andet, virker den tilsigtede retsgaranti i PET-loven ikke i praksis. Det er så meget desto mere problematisk, når vi har at gøre med PET, fordi der i forvejen er så få retsgarantier, som beskytter borgerne mod statslige indgreb i deres liv«.


Ministerhandling

I foråret afslørede Politiken, at PET’s slettefrister ikke virkede, som justitsministeren, retsudvalget og udvalget vedrørende efterretningstjenesterne troede. Frem for at slette oplysninger blev langt størstedelen i stedet overført til et andet arkiv, som PET fortsat tilgik. PET kaldte processen for ’logisk sletning’. Efter flere samråd i sagen vedtog justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i maj, at PET’s logisk slettede arkiv skulle overføres til Rigsarkivet senest 1. september. Den proces forløber efter planen, oplyser PET til Politiken.

PET’s fortsatte adgang til de afleverede oplysninger i Rigsarkivet har fået Kulturministeriet på banen.

»I Kulturministeriet finder vi det afgørende vigtigt, at myndighederne når til enighed om en forståelse af § 34 i forhold til PET’s arkivalier«, skriver Kulturministeriet i en mail til Justitsministeriet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politiken ville gerne have spurgt Søren Pape Poulsen til, hvorfor PET-loven fortsat er uklar, fem år efter den trådte i kraft, men justitsministeren ønsker ikke at stille op til interview. I en mail skriver ministeren:

»Som jeg tidligere har sagt, er vi i gang med at evaluere PET-loven. Her kigger vi naturligvis også på spørgsmål om sletning af data. Men der er nu og her hos myndighederne opstået tvivl om, hvem der skal give samtykke til, at PET eller andre kan tilgå Rigsarkivets PET-dokumenter. Det går selvsagt ikke. Derfor har jeg nu bedt mine embedsmænd i Justitsministeriet om at sætte sig sammen med repræsentanter fra Kulturministeriet og Datatilsynet for at få en afklaring på problemstillingen«.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden