0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karakterræs: Fra latinsk fyndighed til fælleseuropæisk formel

Allerede i 1700-tallet gruede studerende for standpunktskaraktererne med et ’ikke at foragte’ som laveste niveau for at bestå.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I dag taler vi meget om 12-skalaen. Gad vide hvor meget tid man i 1788 brugte på at snakke om laudabilis præ ceteris-skalaen?

For allerede dengang blev elevers præstationer målt og vejet. Den første karakterskala blev anvendt på Københavns Universitet fra slutningen af 1700-tallet, hvor der var fire trin for de godkendte præstationer med non contemnendus – ikke at foragte – som herligt udtryk for det, der var bestået, men ikke ligefrem udmærket.

Alternativet var at få et nullum. Så var man rejectus, dumpet. Det var ikke godt dengang, og det er vist også noget værre noget i dag.

I 1809 kom ug-skalaen ind på de lærde skoler og afløste den latinsksprogede graduering af elevernes evner og indsats. Den havde samme antal trin som førhen.

En snes år senere blev den foldet ud, da naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted gjorde sig til fortaler for en mere nuanceret skala, som gjorde det muligt at graduere karaktererne inden for ug-skalaen.

Ændringerne betød for eksempel, at der kunne gives en karakter som mg+, et mg med pil opad. Ug med kryds og slange var en talemåde for den glæde at få topkarakter. Den ørstedske skala blev anvendt – i forskellige versioner – frem til 1963.

Talskalaer tog over

Med en kortvarig pause i årene fra 1903 til 1919, hvor man benyttede en talskala. Først med fem karakterer bestående af lige tal op til 8 og med 0 som dumpekarakter. Senere med en karakterskala, der beholdt 0’et som bundskraber, men ellers bestod af talrækken fra 2 til 6.

I 1963 kom den 13-skala, der der i begyndelsen først blev benyttet i folkeskolen og gymnasiet og fra 1971 også blev udbredt til at omfatte de videregående uddannelser.

Afløseren kom i 2006-07 med den nuværende 7-trins skala. Den har 12 som topkarakter til den fremragende præstation og et -3, der gives til den helt uacceptable indsats.

Målet med ændringen var at spejle den internationale karakterskala, ECTS, der går fra A som det bedste til et Fx og F som bundkarakterer.

A’et gælder fremragende præstationer med blot få og små fejl. Man kan bestå med karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation, der lever op til minimumskravene. Og F’et står ikke overraskende for Fail – dumpet.

Eller som de gamle latinelever kort og fyndigt ville sige om dét resultat: nullum.


Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden