Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karakterræs: Fra latinsk fyndighed til fælleseuropæisk formel

Allerede i 1700-tallet gruede studerende for standpunktskaraktererne med et ’ikke at foragte’ som laveste niveau for at bestå.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag taler vi meget om 12-skalaen. Gad vide hvor meget tid man i 1788 brugte på at snakke om laudabilis præ ceteris-skalaen?

For allerede dengang blev elevers præstationer målt og vejet. Den første karakterskala blev anvendt på Københavns Universitet fra slutningen af 1700-tallet, hvor der var fire trin for de godkendte præstationer med non contemnendus – ikke at foragte – som herligt udtryk for det, der var bestået, men ikke ligefrem udmærket.

Alternativet var at få et nullum. Så var man rejectus, dumpet. Det var ikke godt dengang, og det er vist også noget værre noget i dag.

I 1809 kom ug-skalaen ind på de lærde skoler og afløste den latinsksprogede graduering af elevernes evner og indsats. Den havde samme antal trin som førhen.

En snes år senere blev den foldet ud, da naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted gjorde sig til fortaler for en mere nuanceret skala, som gjorde det muligt at graduere karaktererne inden for ug-skalaen.

Ændringerne betød for eksempel, at der kunne gives en karakter som mg+, et mg med pil opad. Ug med kryds og slange var en talemåde for den glæde at få topkarakter. Den ørstedske skala blev anvendt – i forskellige versioner – frem til 1963.

Talskalaer tog over

Med en kortvarig pause i årene fra 1903 til 1919, hvor man benyttede en talskala. Først med fem karakterer bestående af lige tal op til 8 og med 0 som dumpekarakter. Senere med en karakterskala, der beholdt 0’et som bundskraber, men ellers bestod af talrækken fra 2 til 6.

I 1963 kom den 13-skala, der der i begyndelsen først blev benyttet i folkeskolen og gymnasiet og fra 1971 også blev udbredt til at omfatte de videregående uddannelser.

Afløseren kom i 2006-07 med den nuværende 7-trins skala. Den har 12 som topkarakter til den fremragende præstation og et -3, der gives til den helt uacceptable indsats.

Målet med ændringen var at spejle den internationale karakterskala, ECTS, der går fra A som det bedste til et Fx og F som bundkarakterer.

A’et gælder fremragende præstationer med blot få og små fejl. Man kan bestå med karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation, der lever op til minimumskravene. Og F’et står ikke overraskende for Fail – dumpet.

Eller som de gamle latinelever kort og fyndigt ville sige om dét resultat: nullum.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden