Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Danmark

Karakterræs: Fra latinsk fyndighed til fælleseuropæisk formel

Allerede i 1700-tallet gruede studerende for standpunktskaraktererne med et ’ikke at foragte’ som laveste niveau for at bestå.

Danmark

I dag taler vi meget om 12-skalaen. Gad vide hvor meget tid man i 1788 brugte på at snakke om laudabilis præ ceteris-skalaen?

For allerede dengang blev elevers præstationer målt og vejet. Den første karakterskala blev anvendt på Københavns Universitet fra slutningen af 1700-tallet, hvor der var fire trin for de godkendte præstationer med non contemnendus – ikke at foragte – som herligt udtryk for det, der var bestået, men ikke ligefrem udmærket.

Alternativet var at få et nullum. Så var man rejectus, dumpet. Det var ikke godt dengang, og det er vist også noget værre noget i dag.

I 1809 kom ug-skalaen ind på de lærde skoler og afløste den latinsksprogede graduering af elevernes evner og indsats. Den havde samme antal trin som førhen.

En snes år senere blev den foldet ud, da naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted gjorde sig til fortaler for en mere nuanceret skala, som gjorde det muligt at graduere karaktererne inden for ug-skalaen.

Ændringerne betød for eksempel, at der kunne gives en karakter som mg+, et mg med pil opad. Ug med kryds og slange var en talemåde for den glæde at få topkarakter. Den ørstedske skala blev anvendt – i forskellige versioner – frem til 1963.

Talskalaer tog over

Med en kortvarig pause i årene fra 1903 til 1919, hvor man benyttede en talskala. Først med fem karakterer bestående af lige tal op til 8 og med 0 som dumpekarakter. Senere med en karakterskala, der beholdt 0’et som bundskraber, men ellers bestod af talrækken fra 2 til 6.

I 1963 kom den 13-skala, der der i begyndelsen først blev benyttet i folkeskolen og gymnasiet og fra 1971 også blev udbredt til at omfatte de videregående uddannelser.

Afløseren kom i 2006-07 med den nuværende 7-trins skala. Den har 12 som topkarakter til den fremragende præstation og et -3, der gives til den helt uacceptable indsats.

Målet med ændringen var at spejle den internationale karakterskala, ECTS, der går fra A som det bedste til et Fx og F som bundkarakterer.

A’et gælder fremragende præstationer med blot få og små fejl. Man kan bestå med karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation, der lever op til minimumskravene. Og F’et står ikke overraskende for Fail – dumpet.

Eller som de gamle latinelever kort og fyndigt ville sige om dét resultat: nullum.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce