0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Simon Leviev på bagslædet af en taxa under den vilde weekend i København, 7. april 2018. Privatfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den mest krænkende type romance scam: Tindersvindler brugte løs af 'kæresters' penge

Efterlyst israeler har narret millioner fra skandinaviske kvinder. »Vi er for tillidsfulde«, siger politichef.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kaldes romance scam, og Simon Levievs version er den allermest krænkende type, siger vicepolitiinspektør Peter Reisz fra Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet: »De sager, hvor der er kontakt, man mødes, man indleder et forhold og på et tidspunkt begynder misbrug af den ene parts identitet, dankort eller kreditkort. Den slags ser vi meget alvorligt på«.

Det er præcis sådan, den 28-årige israeler Simon Leviev beviseligt har udnyttet en stribe kvinder fra de nordiske lande. Han blev idømt tre års fængsel i Finland i 2016, han er efterlyst i sit hjemland Israel, og senest er han politianmeldt i Norge, Sverige og Storbritannien, mens Københavns Politi hverken kan be- eller afkræfte, om der også i Danmark er ofre, som har meldt den charmerende svindler til politiet.

Den norske avis VG har fulgt i Simon Levievs spor siden juli 2018 og fundet kontoudtog, som viser, at Leviev sammen med sin bodyguard tilbragte en weekend i København i april 2018. Her lykkedes det på kort tid at spendere 136.000 kroner på natklubber, luksushotel, tøj, sko og solbriller – betalt med et kreditkort, der tilhørte en norsk kvinde, Cecilie Fjellhøy.

Hun troede, at han var diamanthandler og milliardær, at han var hendes kæreste, og at de skulle giftes. Derfor havde hun lånt ham sit Mastercard med tilhørende pinkode, da han var i København uden hende. I alt nåede han at lænse den 31-årige norske kvinde for mere end 1,5 millioner kroner, før det endelig gik op for hende, at han var en svindler, og at hun aldrig ville få pengene tilbage.

Hænger selv på det hele

Hvis hun ikke kan få Simon Leviev til at betale, hænger hun selv på hele beløbet.

»Hvis man bevidst giver sit kreditkort og sin pinkode fra sig og har en formodning om, at modtageren vil bruge kortet, så hæfter kortindehaveren ubegrænset«, forklarer Laurine Larsen, jurist hos Forbrugerombudsmanden.

Simon Leviev kunne uden problemer betale næsten 44.000 kroner for solbriller hos Poul Stig Briller på Østergade i København, og mere end 27.000 kroner for at overnatte på Hotel D’Angleterre, selv om han brugte et kreditkort med et kvindenavn på – og det er helt efter bogen.

»Der behøver ikke være noget forkert i det. Et par kan have fælleskort. Det er ikke op til betalingsmodtageren at kontrollere navnet på kreditkortet«, siger Laurine Larsen.

I striben af kendte tilfælde, dels fra fængselsdommen i Finland i 2016, dels i de nye tilfælde, som VG har gravet frem, har Simon Leviev benyttet variationer over den samme historie: Han er meget velhavende – hvilket understøttes af, at han flyver kloden rundt på første klasse, bor på luksushoteller, kører i kostbare biler og omgiver sig med livvagter og privatchauffører – men han har i en kort periode ikke adgang til sine konti. Derfor har han brug for, at den kvinde, som tror, han er hendes kæreste, kan låne ham sit kreditkort en kort tid.

Han opererer med flere ’kærester’ og kreditkort på samme tid, viser eksemplerne.

Levievs opførsel er typisk for den slags sager, siger vicepolitiinspektør Peter Reisz:

»Det er som regel charmerende, veltalende mennesker, som har styr på deres dækhistorie og derfor virker troværdige. De laver virkelig et setup for at snyde. Vi lever i en tillidskultur, men det skal vi nok skrue lidt ned for, hvis vi er i et nyt forhold«, siger han.

»Hvis du møder en ny person, som angiver at være velhavende men pludselig har brug for penge og beder dig om hjælp, så skal alarmklokkerne ringe. For hvis vedkommende virkelig er velhavende, så vil han eller hun altid have andre muligheder end at bede dig om penge«, lyder rådet fra Peter Reisz.

»Vi ser ikke mange af den slags sager, men de sager, vi ser, er alvorlige, for ofte er mange blevet snydt«.

Simon Leviev har ikke reageret på Politikens henvendelser.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden