Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Jens Lei har fået monteret en ekstra tank foran sin sprøjtemaskine. Det sætter ham i stand til at sprøjte pletter med problemukrudt i stedet for hele marken. kan det løse?

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jens er fremtidens landmand: Han gøder efter Robin Hood-modellen

Satellitbilleder og it skal spille en langt større rolle i landbruget. Udviklingen er så småt i gang, og det kan gavne både naturen, miljøet og bundlinjen hos landmændene.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den smukke hovedbygning i to etager med kig ud over Alssund er fra 1771. Mange af ruderne i de 50 sprossede vinduer er de originale, fortæller Jens Lei. Inde i køkkenet er udstyret opdateret, men der er stadig mindst 4 meter til loftet, og kedlen er udvalgt, så den passer både til et induktionskomfur og til de næsten 250 år gamle omgivelser.

Det eneste, der for alvor stikker ud i rummet, er laptoppen på spisebordet og de satellitbilleder og YouTube-videoer, som Jens Lei kalder frem for at forklare, hvad præcisionslandbrug går ud på.

Præcisionslandbrug er den vej, landbruget skal ind på, både af hensyn til dets egen økonomi og til miljøet. Det mener både brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer og Det Økologiske Råd. Og sidste år satte Landbrugsstyrelsen gang i et toårigt forsøg med 20 landmænd som ’præcisionspiloter’ for at få afprøvet nogle af mulighederne.

Jens Lei er ikke en af dem, for han har allerede i 9 år arbejdet på at blive en bedre landmand ved hjælp af computer og software. Den 44-årige selverklærede nørd er sikker på, at det både sparer penge og hjælper miljøet.


For eksempel når det gælder brugen af sprøjtemidler, fortæller han og finder et billede frem på computeren. Det er et kort over en mark. I det ene hjørne er der en rød plamage, og kigger man godt efter, kan man se nogle røde prikker hist og her på den midterste del af marken.

De røde pletter er elektroniske ’flag’, som Jens Lei ved hjælp af den indbyggede gps i mejetærskeren satte på kortet de steder, hvor han under den seneste høst stødte på problemukrudt.

»Hvis vi skal have en chance mod ukrudtet, skal vi fange det meget tidligt i foråret. Før vi rigtig kan se det. Det kan være rajgræs. Og når jeg så kører i foråret med et eller andet middel, for eksempel mangansulfat (middel mod mangel på mangan i jorden, red.), kan jeg tage noget ukrudtsmiddel med i en ekstra tank foran på traktoren. Og så kan jeg sidde og tænde og slukke for en ekstra dyse, så jeg kun sprøjter der, hvor jeg ved, at jeg havde et problem sidste år. Alternativet er at sprøjte hele marken, så der snakker vi en enormt stor besparelse både miljømæssigt og økonomisk«, siger Jens Lei.

Næste skridt bliver at få sprøjtemaskinen til selv at tænde og slukke for den ekstra dyse på basis af kortet over marken.

Vi plejer at sige, at hvis du skal have det forbi et usb-stik, taber du halvdelen af landmændene

I landbrugets videncenter Seges under Landbrug & Fødevarer ser Jens Elbæk, chef for planteinnovation, store perspektiver i den type præcisionssprøjtning.

»At sprøjte alene der, hvor problemet er, kan rask væk spare 20-30-40-50 procent af sprøjtemiddelforbruget, afhængig af hvor stor pletten er«.

Basis for Jens Leis arbejde med smartere landbrug er gps-koordinater med 2 centimeters præcision. Den teknik stødte han på i 2010. Senere er den blevet suppleret med satellitbilleder, og han arbejder hele tiden på at finde ny anvendelse for disse redskaber.

Satellitbilleder sladrer

Mejetærskeren er blevet udstyret med en udbyttemåler. Lagt ind på et satellitbillede af en mark bliver det til forskelligt farvede områder, alt efter udbyttets størrelse. Den dårligste del af marken gav i 2018 et udbytte svarende til 5 tons korn per hektar. Den bedste del gav 11 tons.

Skarpere tildeling af gødning er et andet område, hvor de finmaskede kort kan bruges. En mark med vinterhvede lige ved gården ser ret ensartet grøn ud. Men øjet bedrager – også den erfarne landmand.

For et satellitbillede af marken fra 20. januar afslører, at der er meget stor forskel på mængden af biomasse i forskellige dele af marken. Hveden gror med andre ord langt mindre ensartet, end det ser ud til, når man betragter den med den blotte øje.

Den viden bruger Jens Lei til at udarbejde et kort for tildeling af gødning på marken, så han kan gøde efter Robin Hood-princippet om at tage fra de rige og give til de fattige.

»Hvis jeg bare havde kigget på marken, ville jeg give det hele 150 kilo kvælstof per hektar, når vi begynder at gøde om en måneds tid. Men fordi min gødningsspreder automatisk kan variere op og ned efter det kort, jeg laver, kan jeg nøjes med måske 130 kilo på de områder, hvor planterne gror bedst, og så give mere på de andre områder. På den måde kan jeg optimere udbyttet og give præcis det, der er behov for«.

Såsæd koster dyrt

Næste skridt er at kombinere kortet over planternes vækst med kortet over sidste års udbytte af marken. For mere gødning i områderne med dårlig vækst i januar vil ikke nødvendigvis hæve udbyttet. Det kan jo være, at der er problemer med jordbunden lige der.

»Ved at kunne lægge de kort oven på hinanden bliver jeg hele tiden klogere og klogere. Informationerne er en forudsætning for at optimere indsatsen«, siger Jens Lei.

Han taster igen på computeren, denne gang for at finde en video på YouTube, hvor han forklarer, hvordan man kan få en såmaskine til at så efter et kort, der viser, hvor kornet har lettest ved at spire. Her lægger maskinen så færre frø, mens den lægger flere på de dele af marken, hvor kornet har sværest ved at spire.

»Den der hybrid-såsæd koster spidsen af en jetjager«, siger Jens Lei, så der er penge at spare.

Computeren husker bedre

Og der er meget mere styr på det, hvis man programmerer såmaskinen til at tage sig af det. Skal man sidde og styre såningen manuelt, kan man blive distraheret af alt muligt, så det ikke bliver optimalt. Desuden kan computeren huske, præcis hvad man har gjort på den enkelte mark med hensyn til såning og gødskning og sprøjtning, og så er det nemmere at vurdere, hvad der har virket.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Computerstyring og hukommelse er også en forudsætning for at udnytte gyllen optimalt. Man kan måle det præcise indhold af kvælstof og andre næringsstoffer i den enkelte gylletank, men det kan være svært at huske, om en mark har fået gylle fra gylletank 1 eller gylletank 3. Det kan computeren holde styr på, for gps’en i gyllesprederen viser, hvor den blev fyldt op, og hvor den har kørt.

Jens Lei kan tale længe og engageret om perspektiver og planer. Han vil gerne sprede budskabet, og det seneste år er hans kolleger blevet mere lydhøre, mener han. Landbrugets rådgivere, konsulenterne, er også ved at være med.

»På Landbo Syd (det lokale rådgivningscenter, red.) har de ansat en, som både har dronecertifikat og kan lave planer for gødningstildeling for landmændene. Der er flere, som ikke gider bøvle med softwareprogrammer, så han laver det for dem. Og det er jo en måde at komme i gang på«, siger Jens Lei.

Ikke-nørder skal kunne være med

Det er netop det, der er brug for, mener Jens Elbæk fra Seges. Det skal være nemt at gå til.

»Det skal ikke være sådan, at man skal være en nørd for at arbejde med det. Kortene skal kunne hentes direkte ned til computeren i traktoren. Vi plejer at sige, at hvis du skal have det forbi et usb-stik, taber du halvdelen af landmændene«, siger han.

Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Moderne traktorer er udstyret med computerskærm og en masse andet grej, som gør det muligt for Jens Lei og andre landmænd at være langt mere præcise, når de sår, spreder gødning eller sprøjter med ukrudtsmidler.

Mange landmænd har allerede det nødvendige udstyr i maskinerne, fordi det er standard. Det bliver bare ikke udnyttet. Jens Lei har heller ikke brugt penge på nye maskiner. Til gengæld har han brugt omkring 250.000 kroner på software og teknisk udstyr, siden han gik i gang i 2010.

Jens Lei ejer sammen med sin bror 6 gårde med i alt 480 hektar jord og en årlig produktion af 36.000 smågrise og 18.000 slagtesvin. Men han mener ikke, at præcisionslandbrug er forbeholdt de store landbrug.

Maskinstationer står for en pæn del af markarbejdet, især i de mindre landbrug. Derfor skal maskinstationerne være med, så de kan tilbyde landmændene præcisionssåning og -gødning. Det er Jens Elbæk fra Seges enig i.

Gevinst er svær at måle

Jens Lei kan se, at hans forbrug af visse ukrudtsmidler er faldet, men han har svært ved at sætte beløb på, hvad han har sparet i såsæd og sprøjtemidler og tjent gennem højere udbytte. Men hvis han kan få 5 procent mere ud af kornavlen på ejendommene, er gevinsten cirka 265.000 kroner om året. Miljøgevinsten er det endnu sværere at sætte tal på.

»Helt overordnet betragter jeg min mark kvadratmeter for kvadratmeter, hvor jeg før betragtede den som et gennemsnit. Jeg giver kun gødning og pesticider der, hvor der er behov, og jeg gøder ikke ekstra i områder, hvor der ikke er potentiale for højere udbytte. Det må alt andet lige give en miljøgevinst, men den er svær at måle«, siger han.

Heller ikke Seges har præcise tal, men Jens Elbæk vurderer, at alle landmænd i et eller andet omfang vil være i gang med præcisionslandbrug om 5-10 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er professor Jørgen E. Olesen sikker på, at der er en miljøgevinst ved præcisionslandbrug i forhold til pesticidforbruget.

»Det gælder både i forhold til tab af pesticider til vandmiljøet, men også i forhold til omkringliggende naturarealer. Vi mangler rigtig mange blomster i det danske landskab. Der tror jeg bestemt, at præcisionslandbrug er vejen frem«.

Mere præcis brug af gødning vil formentlig også kunne sænke udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet, mener Jørgen E. Olesen. Men han understreger, at det langtfra vil være nok til at fjerne kvælstofbelastningen. Der vil stadig være brug for en række andre virkemidler, for eksempel efterafgrøder.

I Det Økologiske Råd er landbrugsfaglig medarbejder Leif Bach Jørgensen ikke i tvivl om, at præcisionslandbrug er en god idé. Rådet mener faktisk, at man bør overveje at stille krav om at bruge den bedste tilgængelige teknologi til håndtering af gødning og sprøjtemidler på markerne, ligesom man allerede gør i staldene.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden