Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere narres af junkmedier og bruger manipulerende artikler til at udfritte ministre

Folketingsmedlemmer bruger i stor stil artikler fra manipulerende medier, når de udfritter ministre. »Der bliver begået fejl«, siger DF’er.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tvivlsomme artikler fra såkaldte junkmedier sætter ikke kun dagsordenen på de sociale medier. De bliver også inddraget i Folketinget, hvor politikerne stiller spørgsmål til ministrene med afsæt i misvisende oplysninger.

Mindst 69 skriftlige spørgsmål siden 2015 baserer sig på artikler fra 24nyt, NewSpeek, Den Korte Avis og Dagens.dk. Det er medier, som et ekspertpanel af medieforskere i onsdagens Politiken betegnede som »junkmedier« efter at have gennemgået knap 250 artikler på baggrund af 20 kriterier for god journalistik.

Medierne får stemplet, fordi de ifølge forskerne ofte misinformerer, udelader væsentlige oplysninger og sjældent hører modparten. I Politikens gennemgang af de 69 spørgsmål er der flere eksempler på, at politikere henviser til oplysninger, som viser sig at være forkerte.

Eksempelvis bad Pia Adelsteen (DF) i 2018 Justitsministeriet redegøre for en sag om to arabiske mødre, der ifølge Den Korte Avis stod på en gangbro, mens deres børn kastede sten mod en bil. Rigspolitiet undersøgte sagen og konkluderede, at der ikke var hold i historien.

»Jeg kan ikke sidde og bruge min tid på at finde ud af, om en journalist har været god nok eller ej, for så ville jeg få nok at se til«, siger Pia Adelsteen i dag til Politiken.

Politikernes brug af junkmedier er »problematisk«, mener professor i statskundskab på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen, der forsker i misinformation.

»Politikerne opfører sig her ligesom mange borgere på sociale medier. De vurderer ikke kritisk, om informationen er rigtig eller forkert. Det handler udelukkende om at fastholde sit eget perspektiv. Og det risikerer at skævvride den offentlige debat«, siger Petersen.

Seks ud af syv af de skriftlige spørgsmål fra de kritiserede medier stammer fra Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer. De øvrige er stillet af medlemmer af Venstre eller Enhedslisten. Spørgsmålene handler stort set alle om indvandring, muslimer eller udvisning af kriminelle.

Den politiker, der oftest henviser til medier som 24nyt og Den Korte Avis i sine ministerspørgsmål, er udlændingeordfører Martin Henriksen (DF). Han mener, at der er behov for disse medier og vil ikke gøre mindre brug af dem i fremtiden:

»Jeg ved godt, at der en gang imellem bliver begået fejl. Det gør der også i de mere etablerede medier. Der er god grund til at bruge sin kritiske sans, men samtidig også anerkende, at nogle af de her medier er opstået, fordi de etablerede medier ikke har taget udfordringerne med islam og indvandring alvorligt nok«, siger han.

I forbindelse med de 69 skriftlige spørgsmål har ministerierne blandt andre måttet aktivere Politiets Efterretningstjeneste (PET), Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen, Københavns Universitet og Indsamlingsnævnet for at besvare dem.

Det er kritisabelt set i lyset af de ressourcer, som de offentlige myndigheder afsætter til at belyse spørgsmålene, mener professor og centerleder for Journalistik på Syddansk Universitet, Peter Bro:

»Der kommer en masse embedsmænd på arbejde. Det kan være dyrt. Spørgsmålet er, om det ikke er mindst lige så dyrt for vores samfund, at noget af den offentlige diskussion foregår på et problematisk grundlag«, siger han.

Professor Michael Bang Petersen er enig:

»Det er mere den her type af misinformation, vi skal være bekymrede for, end om russerne sender decideret falske nyheder i kredsløb i den kommende valgkamp. Det er dér, den store risiko ligger, fordi det er betydelig mere udbredt end det andet«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden