0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikere narres af junkmedier og bruger manipulerende artikler til at udfritte ministre

Folketingsmedlemmer bruger i stor stil artikler fra manipulerende medier, når de udfritter ministre. »Der bliver begået fejl«, siger DF’er.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tvivlsomme artikler fra såkaldte junkmedier sætter ikke kun dagsordenen på de sociale medier. De bliver også inddraget i Folketinget, hvor politikerne stiller spørgsmål til ministrene med afsæt i misvisende oplysninger.

Mindst 69 skriftlige spørgsmål siden 2015 baserer sig på artikler fra 24nyt, NewSpeek, Den Korte Avis og Dagens.dk. Det er medier, som et ekspertpanel af medieforskere i onsdagens Politiken betegnede som »junkmedier« efter at have gennemgået knap 250 artikler på baggrund af 20 kriterier for god journalistik.

Medierne får stemplet, fordi de ifølge forskerne ofte misinformerer, udelader væsentlige oplysninger og sjældent hører modparten. I Politikens gennemgang af de 69 spørgsmål er der flere eksempler på, at politikere henviser til oplysninger, som viser sig at være forkerte.

Eksempelvis bad Pia Adelsteen (DF) i 2018 Justitsministeriet redegøre for en sag om to arabiske mødre, der ifølge Den Korte Avis stod på en gangbro, mens deres børn kastede sten mod en bil. Rigspolitiet undersøgte sagen og konkluderede, at der ikke var hold i historien.

»Jeg kan ikke sidde og bruge min tid på at finde ud af, om en journalist har været god nok eller ej, for så ville jeg få nok at se til«, siger Pia Adelsteen i dag til Politiken.

Politikernes brug af junkmedier er »problematisk«, mener professor i statskundskab på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen, der forsker i misinformation.

»Politikerne opfører sig her ligesom mange borgere på sociale medier. De vurderer ikke kritisk, om informationen er rigtig eller forkert. Det handler udelukkende om at fastholde sit eget perspektiv. Og det risikerer at skævvride den offentlige debat«, siger Petersen.

Seks ud af syv af de skriftlige spørgsmål fra de kritiserede medier stammer fra Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer. De øvrige er stillet af medlemmer af Venstre eller Enhedslisten. Spørgsmålene handler stort set alle om indvandring, muslimer eller udvisning af kriminelle.

Den politiker, der oftest henviser til medier som 24nyt og Den Korte Avis i sine ministerspørgsmål, er udlændingeordfører Martin Henriksen (DF). Han mener, at der er behov for disse medier og vil ikke gøre mindre brug af dem i fremtiden:

»Jeg ved godt, at der en gang imellem bliver begået fejl. Det gør der også i de mere etablerede medier. Der er god grund til at bruge sin kritiske sans, men samtidig også anerkende, at nogle af de her medier er opstået, fordi de etablerede medier ikke har taget udfordringerne med islam og indvandring alvorligt nok«, siger han.

I forbindelse med de 69 skriftlige spørgsmål har ministerierne blandt andre måttet aktivere Politiets Efterretningstjeneste (PET), Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen, Københavns Universitet og Indsamlingsnævnet for at besvare dem.

Det er kritisabelt set i lyset af de ressourcer, som de offentlige myndigheder afsætter til at belyse spørgsmålene, mener professor og centerleder for Journalistik på Syddansk Universitet, Peter Bro:

»Der kommer en masse embedsmænd på arbejde. Det kan være dyrt. Spørgsmålet er, om det ikke er mindst lige så dyrt for vores samfund, at noget af den offentlige diskussion foregår på et problematisk grundlag«, siger han.

Professor Michael Bang Petersen er enig:

»Det er mere den her type af misinformation, vi skal være bekymrede for, end om russerne sender decideret falske nyheder i kredsløb i den kommende valgkamp. Det er dér, den store risiko ligger, fordi det er betydelig mere udbredt end det andet«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?