0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
50090 Johan Nilsson/tt/Ritzau Scanpix
Foto: 50090 Johan Nilsson/tt/Ritzau Scanpix

4. januar omtalte mediet NewSpeek bandekriminalitet på tværs af Øresundsbroen. I en video siger oplæseren: »Danmarks politi har længe set den åbne grænse som et problem. Allerede i 2013 skrev fagbladet Dansk Politi: ’Øresundsbroen skaber et givtigt samarbejde mellem København og Malmø. Der er ingen tvivl om, at der er tætte koblinger over sundet’«. Det lyder som om, citatet er fra dansk politi. Men det stammer fra den svenske krimijournalist Joakim Palmkvist, der bliver interviewet i fagbladet. Det er et eksempel på, hvordan junk medier vildleder, mener tre eksperter. (Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix)

Sådan undersøgte vi 'junk news'

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Misinformation har de seneste år været et tema i forbindelse med flere demokratiske valg i vore nabolande. Særligt begrebet ’fake news’ med opdigtede og faktuelt forkerte historier har fået megen omtale. Men erfaringer fra lande som Storbritannien, Tyskland og Sverige viser, at såkaldt ’junk news’ er mere udbredt. Derfor satte Politiken sig for at undersøge fænomenet i Danmark forud for det kommende folketingsvalg.

Forskere på Oxford Universitet har undersøgt fænomenet. De definerer ’junk news’ som »propaganda og ideologisk ekstreme, hyper-partiske eller konspiratoriske politiske nyheder«. Der måles på fem kriterier. Oxford undersøgte det svenske valg i efteråret 2018 og konkluderede, at for hver gang der blev delt tre normale artikler på Twitter, blev der delt en ’junk news’ artikel.

Oxford undersøger ikke folketingsvalget. Politiken nedsatte derfor et ekspertpanel med hjælp fra de tre journalistuddannelser i Danmark. I panelet sidder: Peter Bro, leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Vibeke Borberg, advokat og docent i medieret med orlov fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jannie Møller Hartley, leder af Digital Media Lab på Roskilde Universitet.

Ekspertpanelet diskuterede, hvad der er ’junk news’. De læste flere af Oxfords rapporter, men konkluderede, at Oxford-kriterierne var mangelfulde. I stedet opstillede panelet 20 kriterier for, hvordan de ville vurdere, hvad der er ’junk news’.

De tre P’er, blev kriterierne døbt – en forkortelse for Platform, Producenter og Produkt. Alle 20 kriterier kan læses på Politikens hjemmeside.

Hvad platform angår, er det kriterier som ’hvem ejer mediet?’ og ’er forretningsmodellen gennemsigtig?’.

Hvad producenter angår, er det kriterier som ’deklarerer mediet artikelgenrer korrekt, såsom nyheder og holdningsstof?’ Og ’Er mediet villigt til at rette fejl, og hvordan gør det i givet fald opmærksom på det?’.

Hvad produkt angår, er det kriterier som ’følger mediet det kontradiktoriske princip – at den anklagede i en artikel har ret til at se og svare på kritik?’. Et andet kriterium er: ’Er de oplysninger, mediet videreformidler, vildledende?’.

Panelet valgte at fokusere på nye, digitale medier. Kriteriet for at blive en del af undersøgelsen var, at medierne skulle omtale sig selv som ’medier’, som lavede ’journalistik’ eller ’nyheder’, eller havde en opsætning, som mindede om nyhedsmedier. Partipolitiske medier og egentlige blogs blev frasorteret i undersøgelsen, da Politiken vurderede, at de udgør en kategori for sig selv.

På den baggrund fandt Politiken 15 medier, som ekspertpanelet kunne undersøge. Artikler fra de 15 medier blev indsamlet i den samme undersøgelsesperiode, 25. februar-4. marts, når det var muligt. For de mest produktive medier frasorterede Politiken læserbreve, Ritzau-artikler, debatindlæg og politiets døgnrapporter, så ekspertpanelet kun skulle gennemgå den redaktionelle produktion.

Nogle medier producerede så få artikler i perioden, at deres undersøgelsesperiode blev udvidet til at dække perioden tilbage fra 1. januar. Årsagen til det var, at panelet ville have en vis mængde artikler at bedømme ud fra, så enkeltartikler ikke blev afgørende for bedømmelsen.

Ekspertpanelet gennemgik i alt 237 artikler fra 15 medier. Panelet konkluderede, at ni af medierne producerede journalistik af så ringe kvalitet, at de kan betegnes junkmedier. De ni medier er: 24Nyt, NewSpeek, Folkets Avis, Den Korte Avis, Dagens, Nyheder24, Digitale Nyheder/Krammet, dkdox.tv og Døgnets. Dem gennemgår Politiken i dag og de kommende dage.

Annonce

Seks medier blev af ekspertpanelet vurderet til IKKE at være junkmedier. Det var: 180Grader, NewsBreak, Document, Solidaritet, Opdateret og Respons. Eksperternes begrundelser var forskellige afhængige af medierne. Nogle leverede indhold af en kvalitet, der var tilfredsstillende. Andre medier blev af panelet vurderet til at være blogs eller sociale medier, ikke nyhedsmedier. Derfor var de ikke relevante for undersøgelsen, mente panelet.

Udbredelsen af junkmedier på sociale medier blev undersøgt med et såkaldt Twitter Capture and Analysis Toolset (TCAT). Værktøjet er oprindeligt udviklet hos Digital Methods Initiative på Amsterdam Universitet i Holland, men kan hentes af enhver. Dertil har Politiken modtaget data om Facebook via konsulentbureauerne Common Consltancy og Analyse & Tal.

Historierne om linkbuilding og skjult reklame er baseret på tilbudslister fra reklamebureauer, Politiken kom i besiddelse af, samt interviews med en lang række kilder i branchen. Politiken havde i en periode også adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor handlerne blev foretaget.

Omfanget af skjult reklame blev afdækket ved hjælp af søgninger i såkaldte ’backlinks’ - altså bagudrettet analyse af, hvilke hjemmesider, der linker til en bestemt hjemmeside.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.