Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Platform, Producent, Produkt: Det kigger eksperterne på, når de undersøger 'junk medier'

Politikens ekspertpanel har stemplet ni medier som ’junk medier’, der laver journalistik af ringe kvalitet. De har arbejdet ud fra 20 kriterier for god journalistik, de selv har opstillet. Læs dem her.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De seneste år har der været en del offentlig fokus på ’fake news’, som ifølge Den Danske Ordbog er en nyhed, ’som er opdigtet, udokumenteret eller faktuelt forkert’. Men ofte er det umuligt at konkludere, om en artikel er ’sandt’ eller ’falsk’. I januar satte Politiken sig for at undersøge den journalistik, som befinder sig et sted midt imellem yderpunkterne.

Politiken nedsatte derfor et ekspertpanel med hjælp fra de tre journalistuddannelser i Danmark. De stemplede 18. april ni medier som junk medier - læs begrundelsen her.

I panelet sidder: Peter Bro, leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Vibeke Borberg, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (orlov). Jannie Møller Hartley, lektor og leder af Digital Media Lab på Roskilde Universitet.

Ekspertpanelet mødtes første gang for at diskutere kriterierne for, hvad der er ’junk news’. De opstillede 20 kriterier for, hvordan de ville vurdere, hvad der er junk news.

De tre P’er, blev kriterierne døbt - kort for Platform, Producenter og Produkt. De bliver gennemgået herunder.

Ekspertpanelet har med udgangspunkt i kriterierne foretaget en kvalitativ vurdering af hvert enkelt medie i undersøgelsen. Der er altså ikke tale om, at et medie skal bryde et bestemt antal kriterier, før at det kan stemples som et junk medie.

Platform

  • Hvem ejer mediet?
  • Er forretningsmodellen gennemsigtig?
  • Hvad er mediets distributionsmodel?

Producenterne

  • Kan man se, hvem der er skribenterne?
  • Deklarerer mediet artikelgenrer korrekt, såsom nyheder, kronikker og holdningsstof?
  • Er mediet villig til at rette fejl, og hvordan gør mediet i givet fald opmærksom på fejl?
  • Kan man komme i kontakt med mediet, og hvordan svarer de?
  • Har mediet presseetiske regelsæt, de ansatte følger, og hvad indeholder regelsættet i så fald?
  • Hvis mediet har en politisk observans, er mediet så åben om det?

Produktet

  • Anvender mediet anerkendte journalistiske metoder, såsom at belyse sagen fra flere vinkler og gennem flere kilder, der er uenige?
  • Er der balance i kildevalget, og hvilken sandhedsværdi tillægges forskellige kilder?
  • Forelægger man kritik for modparten, og i rimelig tid? (det kontradiktoriske princip)
  • Har journalisten selv talt med kilderne, eller refererer man alene andre medier?
  • Argumenterer mediet, bevidst eller ubevidst, ud fra falske forudsætninger?
  • Er der logisk inkonsekvens i argumenterne?
  • Er rubrikker og indhold skarpvinklet ud over, hvad fakta kan holde til?
  • Er der balance i mediets omtale af sager og dagsordener?
  • Følger mediet god presseskik, såsom at behandle kilder værdigt og tage særlige hensyn til svage kilder?
  • Er de oplysninger, mediet videreformidler, korrekte?
  • Er de oplysninger, mediet videreformidler, vildledende?

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden