Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

Med formand Mette Frederiksen i spidsen har Socialdemokratiet kørt kampagner med et slogan om, at Danmark skal være en grøn stormagt. Men partiets ambitioner for en klimalov er for små, siger de partier, der er udset som grundlaget for en ny klimapolitik under en S-regering.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oppositionen er uenig om central klimalov

Midt i valgkampen kommer Socialdemokratiet under angreb fra de andre oppositionspartier for at have en uambitiøs klimapolitik. Alle kræver, at S-formand Mette Frederiksen laver en klimalov, der er langt mere forpligtende, end hun selv lægger op til.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gang på gang har S-formand Mette Frederiksen udpeget klima som det emne, hvor hun kan blive enig med de andre oppositionspartier. Men der er intern uenighed om en ny klimalov, der skal sikre, at Danmark lever op til de afgørende mål.

Hvor Socialdemokratiet vil have en lov, der forpligter regeringen til at gøre status og justere kursen hvert femte år, så kræver flere andre partier i oppositionen, at der skal gøres status hyppigere.

SF-formand Pia Olsen Dyhr vil have en lov med forpligtende delmål for det samlede udslip af drivhusgasser hvert eneste år.

»Der skal være et årligt klimabudget. Hvis det overskrides – eller forventes overskredet – skal der være en juridisk forpligtelse til med det samme at iværksætte nye initiativer, der gør, at man hurtigt kommer tilbage på sporet«, siger hun og forklarer, at et større interval er utilstrækkeligt:

»Vi har ikke tid til at vente 3, 4 eller 5 år på at korrigere kursen, hvis vores udslip af drivhusgasser er for højt; der skal handles med det samme«.

Der skal være et årligt klimabudget. Hvis det overskrides – eller forventes overskredet – skal der være en juridisk forpligtelse til med det samme at iværksætte nye initiativer

Enhedslisten er på samme linje. Ifølge partiets klimaudspil skal der »hvert andet år« gøres status over, hvorvidt de danske reduktioner er på rette vej. Hvis det ikke er tilfældet, så skal klimaloven forpligte den siddende regering til at fremlægge nye initiativer, der bringer Danmark på rette spor.

»Det kommer ikke til at gå med femårige delmål«, siger politisk leder Pernille Skipper fra Enhedslisten.

R og Alt vil have højere mål

Også Alternativet presser på for en mere ambitiøs klimalov. For partileder Uffe Elbæk handler det dog primært om, at det langsigtede mål er for uambitiøst. Socialdemokratiet går til valg på at reducere udslippet af drivhusgasser med 100 procent i 2050. Ifølge Alternativet skal det ske allerede i 2040.

»Det afgørende er, om de klimamål, der bliver sat, er ambitiøse nok og matcher videnskabens anbefalinger. Her står vi desværre stort set alene«, siger Uffe Elbæk.

Radikale Venstre kræver en klimalov, der foruden et overordnet mål for 2050 også rummer et andet overordnet mål om en reduktion i drivhusgasserne på 60 procent i 2030.

»Vi har ikke tid til at vente på, at Socialdemokratiet finder det grønne mod«, siger politisk leder Morten Østergaard og fortsætter:

»Mette Frederiksen har generelt skabt usikkerhed om den retning, hun vil trække Danmark i – og vi kan ikke have fire år mere som med Løkke, hvor talerne er rigtige, men Dansk Folkeparti står på bremsen. Derfor er det et af vores krav, at en ny regering skal sætte et forpligtende klimamål i 2030«.

Også blå blok er internt uenige om det centrale emne. Her er yderpunkterne i det nuværende folketing Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

De konservative ønsker, at der indføres femårige delmål, der forpligter regeringen og erhvervsliv på CO2-reduktioner. Omvendt ser Dansk Folkeparti i udgangspunkt slet ikke noget behov for den slags.

Klimaordfører Mikkel Dencker forklarer, at det vigtige nu engang er det endelige mål, hvorfor partiet stiller sig »skeptisk over for firkantede delmål«.

»For man risikerer dermed at bruge unødige ressourcer på at nå bestemte delmål til bestemte datoer«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

S: Nu må vi se

I Socialdemokratiet ser Dan Jørgensen kravene fra de andre oppositionspartier som et udtryk for, at den progressive klimapolitik skal findes til venstre for midten i dansk politik.

Hans parti er positiv over for en årlig status. Men i udgangspunktet ønsker partiet, at de forpligtende delmål bliver femårige, fordi der er behov for en vis fleksibilitet.

»Vi afviser intet på forhånd. Men det må ikke blive for rigidt. Helt banalt kan der være et år, hvor det blæser meget lidt, sådan at vindmøllerne leverer mindre grøn strøm, mens det et andet år blæser mere end normalt. Den slags udsving fra år til år er man nødt til at tage højde for«, siger han.

Hvad angår de overordnede mål om reduktion i drivhusgasser, holder Socialdemokratiet fast i målet om klimaneutralitet i 2050. De andre partiers krav vil Socialdemokratiet forholde sig til efter valget.

»Det må vi forhandle om«, siger Dan Jørgensen.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden