Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningGang på gang har S-formand Mette Frederiksen udpeget klima som det emne, hvor hun kan blive enig med de andre oppositionspartier. Men der er intern uenighed om en ny klimalov, der skal sikre, at Danmark lever op til de afgørende mål.
Hvor Socialdemokratiet vil have en lov, der forpligter regeringen til at gøre status og justere kursen hvert femte år, så kræver flere andre partier i oppositionen, at der skal gøres status hyppigere.
SF-formand Pia Olsen Dyhr vil have en lov med forpligtende delmål for det samlede udslip af drivhusgasser hvert eneste år.
»Der skal være et årligt klimabudget. Hvis det overskrides – eller forventes overskredet – skal der være en juridisk forpligtelse til med det samme at iværksætte nye initiativer, der gør, at man hurtigt kommer tilbage på sporet«, siger hun og forklarer, at et større interval er utilstrækkeligt:
»Vi har ikke tid til at vente 3, 4 eller 5 år på at korrigere kursen, hvis vores udslip af drivhusgasser er for højt; der skal handles med det samme«.
Der skal være et årligt klimabudget. Hvis det overskrides – eller forventes overskredet – skal der være en juridisk forpligtelse til med det samme at iværksætte nye initiativer
Pia Olsen Dyhr (SF)
Enhedslisten er på samme linje. Ifølge partiets klimaudspil skal der »hvert andet år« gøres status over, hvorvidt de danske reduktioner er på rette vej. Hvis det ikke er tilfældet, så skal klimaloven forpligte den siddende regering til at fremlægge nye initiativer, der bringer Danmark på rette spor.
»Det kommer ikke til at gå med femårige delmål«, siger politisk leder Pernille Skipper fra Enhedslisten.
R og Alt vil have højere mål
Også Alternativet presser på for en mere ambitiøs klimalov. For partileder Uffe Elbæk handler det dog primært om, at det langsigtede mål er for uambitiøst. Socialdemokratiet går til valg på at reducere udslippet af drivhusgasser med 100 procent i 2050. Ifølge Alternativet skal det ske allerede i 2040.
»Det afgørende er, om de klimamål, der bliver sat, er ambitiøse nok og matcher videnskabens anbefalinger. Her står vi desværre stort set alene«, siger Uffe Elbæk.
Radikale Venstre kræver en klimalov, der foruden et overordnet mål for 2050 også rummer et andet overordnet mål om en reduktion i drivhusgasserne på 60 procent i 2030.
»Vi har ikke tid til at vente på, at Socialdemokratiet finder det grønne mod«, siger politisk leder Morten Østergaard og fortsætter:
»Mette Frederiksen har generelt skabt usikkerhed om den retning, hun vil trække Danmark i – og vi kan ikke have fire år mere som med Løkke, hvor talerne er rigtige, men Dansk Folkeparti står på bremsen. Derfor er det et af vores krav, at en ny regering skal sætte et forpligtende klimamål i 2030«.
Også blå blok er internt uenige om det centrale emne. Her er yderpunkterne i det nuværende folketing Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.
De konservative ønsker, at der indføres femårige delmål, der forpligter regeringen og erhvervsliv på CO2-reduktioner. Omvendt ser Dansk Folkeparti i udgangspunkt slet ikke noget behov for den slags.
Klimaordfører Mikkel Dencker forklarer, at det vigtige nu engang er det endelige mål, hvorfor partiet stiller sig »skeptisk over for firkantede delmål«.
»For man risikerer dermed at bruge unødige ressourcer på at nå bestemte delmål til bestemte datoer«, siger han.