Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Jacob Ehrbahn

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fejl i politiets teledata kan have givet forkerte domme i syv år

Rigspolitiet har opdaget en beklagelig fejl i datasæt fra telekunder, som er blevet brugt som bevismateriale i retssager siden 2012. En regulær retsskandale, siger tænketanken Justitia.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En »beklagelig fejl« i politiets it-systemer betyder, at en række straffesager mellem 2012 og 2019 skal gennemgås igen af Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Det fremgår af en orienteringsskrivelse, som Rigsadvokaten har sendt til Advokatrådet og Domstolsstyrelsen 13. juni.

Der er tale om sager, hvor teledata har indgået som led i efterforskningen og bevismaterialet.

»Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at fastslå, om systemfejlen – i yderste konsekvens – kan have haft betydning for efterforskningen og/eller vurderingen af beviserne i konkrete straffesager«, lyder det i skrivelsen, der er underskrevet rigsadvokat Jan Reckendorff.

En skandale

Rigspolitiet har i begyndelsen af året konstateret en systemfejl i det dataprogram, som politiet anvender til at omdanne såkaldt rådata fra teleselskaberne i forbindelse med indhentning af historiske teleoplysninger og udvidede teleoplysninger i straffesager.

Ifølge Rigspolitiet kan fejlen have medført, at der i nogle tilfælde er fremkommet mangelfulde teleoplysninger, som er indgået i straffesager.

Den juridiske tænketank Justitia kalder sagen for en regulær retsskandale.

»Vi taler om en fejl i et softwareprogram, der betyder at dommeren og de andre af sagens parter ikke nødvendigvis har haft et fuldt billede. Det er en kæmpe skandale, der med al tydelighed viser, hvor forsigtig man skal være med at anvende ny teknologi i retssager, hvor vi jo skal have den allerhøjeste retssikkerhed«, siger Birgitte Arendt Eiriksson, vicedirektør i Justitia, der selv har en fortid i både Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

Hun peger på et fortilfælde med de såkaldte bevisalkometre, som politiet anvendte i 2009 og 2010 som objektive beviser i sager om spirituskørsel i stedet for blodprøver. En kvalitetskontrol i december 2010 viste, at der var programmeringsfejl i bevisalkometeret, og 374 sigtelser mod borgere skulle revurderes. Siden blev bevisalkometeret afskaffet.

I den nye sag om syv års anvendelse af politiets teledata er omfanget af sager, der skal revurderes markant højere.

»Teleoplysninger bliver anset for at være et objektivt bevis og derfor en bevistype, der lægges meget stor vægt på, når sager skal afgøres. Når der har været sådan en softwarefejl betyder det, at man ikke har fået præsenteret det fulde billede af teleaktiviteten nede i retten. Konkret betyder det jo, at der kan være sager, hvor der ikke var sket domfældelse, hvis det fulde billede var blevet præsenteret; at nogen er blevet uskyldigt dømt«, siger Birgitte Arent Eiriksson.

For at afdække omfanget og betydningen af systemfejlen har Rigsadvokaten og Rigspolitiet nu besluttet at gennemgå alle sager, hvori fejlen potentielt kan være opstået.

Hvis der under gennemgangen identificeres sager, hvor der mangler oplysninger, vil den dømte eller frikendte persons daværende beskikkede forsvarer blive orienteret. I sidste ende kan straffesagen blive genoptaget.

Kontroversielle teledata

Ifølge Rigspolitiet skulle fejlen være blevet rettet 8. marts 2019, og at der siden er indført en manuel kontrolprocedure for at undgå lignende fejl i fremtiden.

Myndighedernes anvendelse af borgernes teledata er i forvejen dybt kontroversiel. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er således indstævnet af en borgergruppe for på ulovlig vis at opretholde logningen af alle borgeres teledata.

Således har to afgørelser fra EU-domstolen sagt, at logningen af en hel befolknings teledata er for bred og udgør et for voldsomt indgreb i borgernes ret til et privatliv.

Der er tale om såkaldt metadata om alle danske telekunders adfærd og færden i telenettet. Teleselskaberne er forpligtet ved lov til at gemme disse data i et år, og politiet kan med en retskendelse i hånden få dem udleveret.

Foreningen imod Ulovlig Logning har foreløbig indsamlet knap 700.000 kroner til en kommende retssag mod regeringen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden