En endelig frifindelse i retten betyder efter de flestes opfattelse, at så er sagen slut. Men nu har Vestre Landsret som noget nyt i dansk ret slået udtrykkeligt fast, at i sager om eksempelvis voldtægt kan den frikendte alligevel dømmes til at betale erstatning.
Det fremgår af en dom fra sidste uge om en kvinde, Lea Vesterby Olesen, der mener, at hun som lille pige blev udsat for grove seksuelle forbrydelser af to mænd i en vestjysk landsby.
De to mænd blev først idømt fængselsstraf i byretten, senere frikendt i landsretten.
I forbindelse med Lea Vesterby Olesens senere erstatningssager skriver landsdommerne, at selv om hun på grund af sagens omstændigheder ikke får erstatning, »ville det ikke være udelukket, at landsretten kunne lægge et andet bevisfaktum til grund og eventuelt dømme (de to mænd, red.) til at betale tortgodtgørelse, selv om de blev frifundet i straffesagen«.
Strafferetsprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet siger, at dommen er »af stor principiel betydning«.
»Med denne afgørelse fra landsretten er der banet vej for, at man kan få erstatning selv efter en frifindelse«, fastslår han.
Skal betale til datteren
Lektor i strafferet ved Aarhus Universitet Nicolaj Sivan Holst siger, at det er den første afgørelse, han har set, hvor dommere formulerer muligheden for at gå civilrettens vej så direkte. Dommen beskriver efter hans opfattelse en mulig fremgangsmåde i sager om såkaldt uagtsom voldtægt:
»Hvis en person er blevet frifundet for med vilje at have begået et overgreb, fordi han ikke vidste, at personen gjorde modstand, vil man i en efterfølgende civil sag kunne dømme personen til at betale erstatning, hvis det kan bevises, at han burde have vidst, at den anden person ikke ønskede samlejet«, siger Nicolaj Sivan Holst.
Landsretten baserer sin afgørelse på en sag fra Norge, hvor en mand blev frifundet for seksuelt misbrug af sin syvårige steddatter, men derefter blev dømt til at betale erstatning til hende. Manden klagede over de to modsatrettede domme, men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde, at dette ikke var et brud på hans menneskerettigheder.
Når det kan lade sig gøre at frifinde og dømme i samme sag, skyldes det, at der ved voldtægt er et tungt krav om, at det kan bevises ud over enhver rimelig tvivl, mens beviskravet i et civil erstatningssag kun er, at det er overvejende sandsynligt.
Professor Jørn Vestergaard understreger, at »det er selvsagt vigtigt, at retten ikke i en erstatningssag giver udtryk for, at frifindelsen i straffesagen var forkert«.
Den nu 34-årige Lea Vesterby Olesen og hendes advokat, Dorthe Kynde Nielsen, ser dommernes formulering som en principiel sejr: »Afgørelsen åbner en ny dør og tydeliggør på hidtil uset vis, at uagtsomme overgreb, som ikke fører til straf, i stedet kan udløse penge fra gerningsmand til offer ved en civil erstatningssag«, siger Dorthe Kynde Nielsen.
Hun kender flere voldtægtssager, »hvor kvinder med denne dom i hånden nu kan gøre sig håb om at få oprejsning«.
Forsvareren for en af de anklagede mænd i Lea Vesterby Olesens sag, Jakob Fastrup, anerkender, at det er muligt at idømme erstatning efter en frifindelse. Men han finder det urimeligt, at hans klient har skullet gennem hele fire retssager: »Selv om han er frikendt, har det langvarige forløb med erstatningssager rent ud sagt ødelagt hans liv«.
fortsæt med at læse
