0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Nyuddannede pædagoger mangler ifølge de dagtilbudsledere, der ansætter dem ofte vigtige kompetencer. Børnehuset Vor Frue i København er her ude i skoven i Ballerup. Julie Fischer, der er nyuddannet pædagog samt praktikant Tani Juhl Kristensen genkender rapportens pointer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye pædagoger kan ikke det, de skal

Nyuddannede pædagoger er gode til børnenære opgaver. Men samarbejdet med forældre, psykologer og lærere halter, viser ny rapport.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Motivationen for at arbejde med børn er i top hos nyuddannede pædagoger i daginstitutionerne. Og så har de styr på at lave sproglege og børnemotorik, holde frokostsamling og skifte bleer.

Til gengæld halter det med forældresamarbejdet, tværfagligt samarbejde med eksempelvis psykologer og evnen til at reflektere fagligt over sit arbejde.

Det viser en ny analyse fra Tænketanken DEA, som 350 dagtilbudsledere fra hele landet har deltaget i. Her vurderer lederne, at de pædagogiske dimittender samlet set ikke har de forudsætninger, det kræver at understøtte den samlede pædagogiske opgave. Og at det ikke er alle opgaver, de har stiftet bekendtskab med, når de starter.

Det er et problem, vurderer Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i DEA. Netop de to områder er nemlig for nylig skrevet ind i den såkaldte styrkede pædagogiske læreplan, som alle daginstitutioner skal arbejde ud fra.

»Forældresamarbejde og det tværfaglige samarbejde er rigtig vigtigt. Jeg tror, at alle ønsker at understøtte deres børn bedst muligt, især udsatte forældre har brug for hjælp til at gøre det endnu bedre for deres børn. Derfor har forældresamarbejdet stor betydning, og det har de nyuddannede udfordringer med«, siger hun.


Samtidig påpeger hun det positive i, at de nyudannede pædagoger også får ros af lederne. På en skala fra 1 til 7, hvor 7 er det højeste, giver lederne de nye pædagoger 6,6 i point, når det handler om pædagogiske rutineopgaver. Når det gælder forældresamarbejdet, får de 5,3 point.

DEA har lavet rapporten som indspark til en kommende evaluering af pædagoguddannelsen, der gennem de senere år har været udsat for massiv kritik, fordi antallet af undervisningstimer mange steder er få og mulighed for feedback sparsom.

Stina Vrang Elias problematiserer også, at de studerende indgår i institutionernes normering under praktik.

»Man kan godt forestille sig, at der er institutioner, hvor der så ikke er tid til at træne de her ting, fordi de studerende i deres praktik indgår i normeringen«, siger hun.

Mia Rebecca Lund, en af formændene i Pædagogstuderendes Landssammenslutning, er enig og kalder det forfejlet at tro, at nyuddannede skal kunne alt.

»Det er en falsk præmis. Dagtilbudslederne burde se det som et privilegium, at de faktisk har muligheden for at forme og præge de nyuddannede. Vi kan ikke alt, når vi kommer ud. Vi skal først have noget erfaring«, siger Mia Rebecca Lund, der vurderer, at pædagoguddannelsen i øjeblikket er præget af »økonomisk udsultning«, »for lidt undervisning og for lidt feedback«, men til gengæld har »dygtige undervisere«.

Pædagoguddannelsen, der er landets største, har netop fået et økonomisk løft på 127,5 millioner kroner. Men der er brug for flere muskler, siger Annegrete Juul, dekan på Københavns Professionshøjskole, der uddanner pædagoger.

»Uddannelsen har fået en saltvandsindsprøjtning, og det er tiltrængt, for vi får færre midler til at uddanne en pædagog end til at uddanne en lærer eller sygeplejerske. Undersøgelsen viser, at vi kan tage de studerende et langt stykke med de midler, vi har«, siger dekanen og uddyber:

»Men skal vi hæve dem det sidste stykke, og det skal vi, fordi der er stigende politiske ambitioner på området, så skal vi have nogle rammer, der gør, at vi kan give mere feedback og vejledning og mere kontakt mellem underviser og studerende«.

Ifølge Annegrete Juul får skolen med det nuværende taxameter cirka 100.000 kroner mindre til at uddanne en pædagog end til en sygeplejerske eller lærer.

At forbedre pædagoguddannelsen handler dog ikke kun om ressourcer, understreger dekanen, men også om indhold. Derfor vil professionshøjskolen styrke forældresamarbejde og konflikthåndtering på uddannelsen samt de praktisk-musiske fag.

Annonce

Minister: Flere muskler

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger, at pædagoguddannelsen er en af hendes hovedprioriteringer som minister.

»Analysen viser, at nogle ting går rigtig godt, men det samlede indtryk er, at det her er en uddannelse, vi har brug for at give et løft«, siger hun og tilføjer, at det både handler om, hvordan uddannelsen indrettes, og hvordan der tales om den.

»Og så handler det selvfølgelig også om penge. Der har været sparet på uddannelsen fire år i træk, og det har udhulet og forringet kvaliteten. Her og nu har jeg fundet 127,5 millioner kroner til uddannelsen. Men det er jo kun et første skridt«.

Så du vil give den flere muskler?

»Ja. Regeringen vil gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i, og det kræver, at vi har pædagoger i verdensklasse. Derfor vil jeg give uddannelsen et løft«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.