Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Josephine Fock vil stille op som ny politisk leder af Alternativet. Hun vil flytte partiet tættere på magten, og hun vil have en højere løn, end der er kutyme for i partiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fock vil være leder af Alternativet – og nærme partiet regeringen

Josephine Fock forlod i 2018 Folketinget, men nu vil hun være leder af Alternativet. Hun vil rykke partiet tættere på regeringen, og hun vil have en højere løn som partileder, end partiet lægger op til.​​​​​​​​​

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Endnu en kandidat melder sig nu på banen i spillet om at overtage posten efter Uffe Elbæk som politisk leder for Alternativet. Og det er vel at mærke hende, der i november 2013 sammen med Elbæk lancerede det nye parti, og som i årene efter var med i ledelsen.​

»Jeg vælger at stille op som politisk leder for Alternativet, og det gør jeg, fordi jeg er blevet opfordret af rigtig, rigtig mange. Ikke kun enkeltpersoner, men også kredse, dækkende for hele landet«, forklarer Josephine Fock.

Hun stoppede ellers i efteråret 2018 i politik til fordel for en direktørpost i Dansk Flygtningehjælp. Et job, hun dog allerede forlod et år efter, og nu er hun så klar til at stille sig i spidsen for sit parti ved afstemningen 1. februar.​

Skulle hun blive valgt, vil det være med en ambition om at bygge en tættere relation til den siddende regering end nu, hvilket skal sikre partiet maksimal indflydelse.​

»Noget af det første, jeg vil gøre (som politisk leder, red.), er at tage et møde med Mette Frederiksen – invitere mig selv på kaffe og satse på, at hun siger ja. Derefter alle de andre partiledere for lynhurtigt at få bygget et fornuftigt samarbejde og finde ud af, hvordan vi kan placere os bedre end i dag«, siger Fock, der afviser, at hun som politisk leder vil gøre Elbæk kunsten efter og være statsministerkandidat.​

Nu er der nemlig brug for noget andet, mener hun:

»Jeg tror på, at vi kan få mere indflydelse, hvis vi også går tættere ind i det parlamentariske grundlag, der er til Mette Frederiksen«.

Altså bakke op om forståelsespapiret?

»Ja, blandt andet. Hvis jeg havde været på Christiansborg på det tidspunkt (efter valgnederlaget, red.), ville jeg have syntes, at vi skulle have deltaget i at udforme det forståelsespapir«.​

Selv om I før valget havde sagt, at I ville skrives ud af ligningen? ​

»Ja. Dengang vi lavede den strategi, var det, fordi vi regnede med at blive tungen på vægtskålen, og så ender vi med at få et valg, hvor vi ikke er tungen på vægtskålen, og der synes jeg ikke, det giver mening at melde sig fuldstændig ud og stå på sidelinjen. Så synes jeg, det er rigtig dejligt, at Mette Frederiksen har inviteret Alternativet med til finanslovsforhandlingerne og klimalovsforhandlingerne, og jeg har en forståelse af, at der er et rigtig godt samarbejde og meget at bygge på«.​

Men det er jer, der skylder på loyalitetskontoen?

»Det tænker jeg, det er«, svarer Josephine Fock.

»Jeg har på hele paletten« ​

Indtil videre er der en håndfuld andre, der har meldt deres lederkandidatur, herunder den nuværende politiske ordfører og medstifter af partiet, Rasmus Nordqvist. Fock lægger ikke skjul på, at hun mener, at hun i højere grad end de andre kandidater har de nødvendige kompetencer.

»Jeg vurderer, at Alternativet er i en rigtig, rigtig kritisk position nu«, forklarer hun med henvisning til meningsmålingerne omkring spærregrænsen.

Hvorfor er du bedre end de andre kandidater?

»Fordi jeg har på hele paletten. Det er en trebenet skammel, og hvis den skal kunne stå solidt, er du nødt til både at kunne involvere baglandet, at kende til det parlamentariske arbejde og det at lave forhandlinger, og så er du nødt til også at have ledelsesvinklen med. De tre ting kombineret, mener jeg, jeg kan levere. Og det, mener jeg, skal til for at kunne løfte Alternativet ud af det dødvande«, svarer Fock, der før Alternativet i adskillige år havde chefstillinger i fagbevægelsen.​

Adspurgt, hvilke andre kompetencer end eksempelvis Rasmus Nordqvist hun har, svarer hun »en noget større ledelseserfaring og så det med at kunne samle baglandet«.

Hvorfor tror du ikke, han kan det?

»Det kan han sikkert også – jeg vil bare gøre det på en anden måde«.

Men på en bedre måde, en mere effektiv måde?

»Ellers ville jeg jo ikke stille op. Det er klart, at jeg tror på, jeg er det, der skal til for at løfte Alternativet«, svarer Josephine Fock.

Da Uffe Elbæk i december bebudede sin afgang, gav han over for denne avis udtryk for, at partiet er i god gænge.

»Det er jeg så ikke enig i«, fastslår Fock og tilføjer, at der forestår en kæmpe opgave for en kommende leder:

»Jeg tror simpelthen ikke, vi evner at brænde godt nok igennem«.

Og det falder vel tilbage på den nuværende politiske leder?

»Jamen, det vil det jo altid gøre, ja. Det gør det selvfølgelig«, svarer hun, men skynder sig at opremse Elbæks evner til eksempelvis at bygge ting op.

»Men det, der skal til nu, er, at vi skal i fremdrift mod at blive et stabilt parti«.

Josephine Fock beskriver rollen som politisk leder som en dobbeltfunktion.​

»Den fordel, jeg har frem for Rasmus, er, at jeg vil være mere fritstillet til at rejse rundt i landet. Den politiske leder skal kunne to ting. Den politiske leder skal være inde på Christiansborg og være en del af det daglige parlamentariske arbejde, men jeg har jo ikke ret til at gå ned i salen. Det giver mig noget frihed til at bruge rigtig meget krudt på at rejse rundt i landet og samle folk. Komme ud i hvilken som helst afkrog af Danmark. Det er helt afgørende nu. Der er et behov for at få folk motiveret igen«.

Annonce

Så du ser det som en fordel for dig, at du ikke er medlem af Folketinget?

»Ja, det gør jeg umiddelbart«.

Det hører man ikke så tit fra nogen, der vil være partileder?

»Nej, men jeg har også tænkt mig at stille op (til Folketinget, red.), når den tid kommer, det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men lige nu kan jeg mærke, at baglandet og bevægelsen skriger på at blive aktiveret igen og blive involveret igen«, svarer hun, der dog ikke har taget stilling til, om hun også stiller op ved næste folketingsvalg, hvis ikke hun bliver politisk leder.​

Så vil nogle sige, at så vil hun kun, hvis det er rigtig sjovt, og hun kan blive topfigur – hun gider ikke rugbrødsarbejdet …

»Sådan kan du godt se på det, men det er ikke derfor. Det er, fordi det har jeg simpelthen ikke taget stilling til. Det kan meget vel være, at jeg gør det. Da jeg forlod Folketinget, sagde jeg også, at jeg ikke nødvendigvis var færdig med politik«.

Vil arbejde for højere løn

Formelt er det først på mandag, at partiet beslutter, om Fock og andre ikkefolkevalgte skal have lov at stille op til posten som politisk leder. Bliver det vedtaget, har hovedbestyrelsen lagt op til, at den post skal aflønnes med 30.000 kroner om måneden – omkring halvdelen af det, et folketingsmedlem får.

Er 30.000 i dine øjne tilstrækkeligt?

»Nej, det har undret mig lidt, at man har taget det tal, for hvis hovedbestyrelsen virkelig mener, der skal kunne være en ekstern, så vil jeg synes, det var rimeligt nok, at den eksterne fik det samme som den interne, for jeg har i hvert fald tænkt mig at praktisere det som et fuldtidsjob. Men omvendt har jeg det sådan, at det skal ikke være penge, der er afgørende, så jeg må tære lidt på min opsparing, ha ha«, siger Fock.

Hun erkender dog, at hun med et relativt stort hus på Amager i København i længden ikke vil kunne nøjes med 30.000 i indtægt. Derfor vil hun også som eventuelt kommende leder arbejde for en højere løn til sig selv.

»Ja, det vil jeg«, fastslår hun og tilføjer, at hun går ud fra, at hovedbestyrelsens forslag om 30.000 kroner er ud fra partiets nuværende økonomiske situation nu.

»Hvis jeg bliver valgt, kan jeg jo arbejde for, at den økonomiske situation ser anderledes ud. Det er klart, at så har det nogle personalemæssige konsekvenser«.

Så man vil skulle skære ned på personalet, hvis du skal være leder?

»Det kan være, ja«, siger hun og fortsætter:

»Jeg går ud fra, at hovedbestyrelsen har fremlagt de 30.000, fordi de matcher det nuværende budget. Og så må man jo bare arbejde med at ændre det budget til næste år«.

Hvis du bliver leder, så vil du altså arbejde for, at der laves forandringer i organisationen, så der bliver frigivet penge til, at du kan få en højere løn – eksempelvis ved at afskedige medarbejdere?

»Ja, men det er vigtigt for mig at få med, at hvis man for alvor mener, man skal have en ekstern; hvis det er det, det ekstraordinære årsmøde beslutter, så mener jeg også, der skal være lige vilkår. I dag har vi blandt andet en, der stiller op fra Jylland, og lad os antage, at han bliver valgt, hvordan tænker man så, at han med de 30.000 har råd til at bo tre-fire dage om ugen i København, samtidig med at han skal bo i Aarhus? Det bliver man nødt til at arbejde for at ligestille«, mener Josephine Fock.

Det vakte selvsagt opsigt, da hun i 2018 forlod politik til fordel for stillingen som direktør for integrationsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp, ligesom det vakte opsigt, da hun efter blot et års tid forlod det igen i september i fjor.

Du fravalgte jo politik for et direktørjob. Det job viste sig så ikke at være, som du havde håbet, så man kunne måske få den tanke, at det er i mangel af bedre, at du nu søger tilbage til Borgen igen?

»Ja, og det kan jeg så sige med det samme, at det er det ikke«, svarer Fock og tilføjer, at hun i 2018 forlod politik, fordi hun havde »behov for at komme ud og arbejde i den virkelige verden igen, og nu har jeg så været ude i et år og tre måneder, og det tror jeg egentlig har været rigtig godt, for så har jeg også haft mulighed for at se Alternativet udefra«.

Men du havde en lang karriere ude i virkeligheden, før du gik ind i politik?

»Ja, det er fuldstændig rigtigt, men på det tidspunkt havde jeg behov for at forlade Folketinget og gå ud og tage det her job i Dansk Flygtningehjælp, som jeg virkelig brændte for. Og jeg tror heller ikke, jeg sad her i dag, hvis jeg stadig havde det job. Der skete jo nogle ting i Dansk Flygtningehjælp, hvor blandt andet Christian Friis Bach, som ansatte mig, blev fyret (som generalsekretær, red.), og det er blandt andet det, der gør, at jeg ikke er der mere i dag«.

Så hvis det andet rette drømmejob skulle vise sig igen, efter du måtte være blevet politisk leder, så kunne det måske være …

»Nej, hvis du også kigger tilbage i min karriere, så vil du se, at jeg har haft mange og langvarige jobs. Jeg er ikke sådan en, der skifter bare for at skifte«, svarer Josephine Fock.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden