0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kommuner får rekordmange underretninger om børn og unge

Forskere ser med bekymring på, at antallet af underretninger om børn og unge er steget voldsomt de seneste år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommunerne har aldrig ført skullet forholde sig til så mange underretninger om børn og unge, som de gør i dag. Antallet af børn og unge, der er blevet foretaget en underretning om, er således steget med 21 procent på fire år.

Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets Socialpolitisk Redegørelse 2019, skriver Kristeligt Dagblad.

En underretning er en henvendelse fra en fagperson eller en borger om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.

I 2018 blev kom der 127.200 underretninger om 75.000 børn og unge svarende til 348 underretninger om dagen. Det er rekordmange.

Til sammenligning kom der i 2015 97.000 underretninger om 59.000 børn og unge under 18 år.

Frank Ebsen er docent på Institut for Socialt Arbejde på Københavns Professionshøjskole, hvor han forsker i underretninger. Han vurderer, at stigningen stadig skyldes Barnets Reform fra 2011 og den såkaldte overgrebspakke fra 2013.

»Det er selvfølgelig positivt, hvis stigningen i underretninger virkelig rammer de børn, som har brug for hjælp. Modsat kan man frygte, at vi lige nu oplever underretninger af børn, som slet ikke burde være inde i systemet«, siger han til Kristeligt Dagblad.

Flere grove sager trak overskrifter

Tiltagene med Barnets Reform og overgrebspakken kom efter en række grove sager om seksuelt misbrug af børn i blandt andet Tønder og Brønderslev.

De fastslår, at alle borgere har pligt til at underrette deres kommune, hvis de er bekymrede for, om et barn er i fare, mens fagpersoner som eksempelvis lærere blev underlagt en såkaldt skærpet underretningspligt.

Lene Mosegaard Søbjerg er forskningschef ved University College Syddanmark og ved at færdiggøre et projekt, hvor hun sammen med et hold gennemgår 511 underretninger fra Silkeborg og Hjørring.

Hun mener, at det stigende antal underretninger er et problem, fordi det kan være svært for behandlerne at nå at behandle dem inden for det døgn, der foreskrives.

»Der er ikke noget, der indikerer, at antallet af udsatte børn, der har brug for hjælp, skulle være steget. Med de mange underretninger er der dermed en risiko for, at pressede sagsbehandlere overser de børn, der har brug for hjælp, eller at denne gruppe af børn får hjælpen for sent«, siger hun til avisen.

I sin nytårstale fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil arbejde for at få tvangsanbragt flere børn så tidligt som muligt.

Anbringelserne sker ofte på baggrund af underretninger, der spiller en afgørende rolle for de sociale myndigheder.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden