Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

300 børn foran dommer i nyt kriminalitetsnævn

Der er risiko for, at børn identificerer sig som kriminelle i nævn, siger kritikere. Andre får hjælp i tide.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Godt 600 børn og unge mellem 10 og 17 år har været for en dommer i det nye Ungdomskriminalitetsnævn, der i denne måned fylder et år.

Cirka halvdelen af dem er børn fra 10 til 14 år - og dermed under den kriminelle lavalder - viser en aktindsigt, som Ritzau har fået fra nævnet.

Blandt sagerne drejer de 308 sig således om den yngste gruppe, mens unge mellem 15 og 17 år tegner sig for 294.

I Dansk Socialrådgiverforening vækker det høje antal børn og helt unge bekymring. For de er under den kriminelle lavalder og burde i stedet hjælpes med en socialfaglig indsats i kommunen, siger formand Mads Bilstrup.

»Vi kan se, at der også blandt de 10- til 12-årige er flere, der har fået meget hårde sanktioner«.

»Enkelte er røget på sikrede institutioner, hvilket kan være meget voldsomt, når man ikke er ældre«, siger Mads Bilstrup.

Nævnsmøderne foregår i en retsbygning og har en dommer for bordenden. Det kan få børn og unge til at identificere sig som kriminelle, mener han.

»10- til 14-årige ved måske, at de har gjort noget forkert, men de ser ikke sig selv som kriminelle«.

»Når de kommer i nævnet, så er der risiko for, at de inde i deres egne hoveder får den tanke, at de er kriminelle. Det er aldrig sundt«, siger Mads Bilstrup.

Nævnet blev oprettet af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Målet er, at børn og unge, der begår kriminalitet, hurtigt skal stilles til ansvar, så de mærker, at deres handlinger har konsekvenser.

Får en forskrækkelse

Den oplevelse får flere, siger Lone Tind Jensen, der er medlem af nævnet for Esbjerg Kommune.

»Vi har haft sager, hvor jeg kan se, at barnet eller den unge får en forskrækkelse. At de forstår, at den handling, som de har begået, er alvorlig. Det samme gør deres forældre«.

»Jeg tror, at det her redder nogen, inden de ryger helt ud over kanten«, siger Lone Tind Jensen.

Blandt kritikere af nævnet er eksperter i strafferet, som peger på, at det undergraver børn og unges retssikkerhed, at det kun i få tilfælde er muligt at få beskikket en advokat.

»Voksne, som er sigtede, har ret til en advokat. Det har børn og unge under 15 år kun i nogle tilfælde, og det er skævt«, siger advokat Jesper Nikolajsen.

Han har to gange været forsvarer for en ung i nævnet. Men oftest må den unge møde uden, fordi familien ikke har råd.

»Jeg er flere gange blevet kontaktet af fortvivlede familier, som ikke ved, hvad de skal stille op«.

»Ofte er det familier, som i forvejen er udsatte«, siger Jesper Nikolajsen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden