0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

300 børn foran dommer i nyt kriminalitetsnævn

Der er risiko for, at børn identificerer sig som kriminelle i nævn, siger kritikere. Andre får hjælp i tide.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Godt 600 børn og unge mellem 10 og 17 år har været for en dommer i det nye Ungdomskriminalitetsnævn, der i denne måned fylder et år.

Cirka halvdelen af dem er børn fra 10 til 14 år - og dermed under den kriminelle lavalder - viser en aktindsigt, som Ritzau har fået fra nævnet.

Blandt sagerne drejer de 308 sig således om den yngste gruppe, mens unge mellem 15 og 17 år tegner sig for 294.

I Dansk Socialrådgiverforening vækker det høje antal børn og helt unge bekymring. For de er under den kriminelle lavalder og burde i stedet hjælpes med en socialfaglig indsats i kommunen, siger formand Mads Bilstrup.

»Vi kan se, at der også blandt de 10- til 12-årige er flere, der har fået meget hårde sanktioner«.

»Enkelte er røget på sikrede institutioner, hvilket kan være meget voldsomt, når man ikke er ældre«, siger Mads Bilstrup.

Nævnsmøderne foregår i en retsbygning og har en dommer for bordenden. Det kan få børn og unge til at identificere sig som kriminelle, mener han.

»10- til 14-årige ved måske, at de har gjort noget forkert, men de ser ikke sig selv som kriminelle«.

»Når de kommer i nævnet, så er der risiko for, at de inde i deres egne hoveder får den tanke, at de er kriminelle. Det er aldrig sundt«, siger Mads Bilstrup.

Nævnet blev oprettet af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Målet er, at børn og unge, der begår kriminalitet, hurtigt skal stilles til ansvar, så de mærker, at deres handlinger har konsekvenser.

Får en forskrækkelse

Den oplevelse får flere, siger Lone Tind Jensen, der er medlem af nævnet for Esbjerg Kommune.

»Vi har haft sager, hvor jeg kan se, at barnet eller den unge får en forskrækkelse. At de forstår, at den handling, som de har begået, er alvorlig. Det samme gør deres forældre«.

»Jeg tror, at det her redder nogen, inden de ryger helt ud over kanten«, siger Lone Tind Jensen.

Blandt kritikere af nævnet er eksperter i strafferet, som peger på, at det undergraver børn og unges retssikkerhed, at det kun i få tilfælde er muligt at få beskikket en advokat.

»Voksne, som er sigtede, har ret til en advokat. Det har børn og unge under 15 år kun i nogle tilfælde, og det er skævt«, siger advokat Jesper Nikolajsen.

Han har to gange været forsvarer for en ung i nævnet. Men oftest må den unge møde uden, fordi familien ikke har råd.

»Jeg er flere gange blevet kontaktet af fortvivlede familier, som ikke ved, hvad de skal stille op«.

»Ofte er det familier, som i forvejen er udsatte«, siger Jesper Nikolajsen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden