Scandinavian Star burde aldrig have sejlet. Nye oplysninger om alvorlige sikkerhedsmangler

Med et kamera dokumenterede en amerikansk journalist så sent som året før katastrofebranden på færgen ’Scandinavian Star’ i 1990, at der var alvorlige sikkerhedsproblemer på skibet, mens det sejlede som krydstogtskib i Caribien.

Det kommer frem i første episode af tv-dokumentarserien ’Scandinavian Star’, som fra søndag kan ses på streamingtjenesten DRTV, og som sendes på DR1 mandag aften.

De nye oplysninger viser, at alle advarselslamper allerede blinkede, før ’Scandinavian Star’ blev sat i rute mellem Frederikshavn og Oslo.

Journalisten Matt Meagher fra det amerikanske tv-program ’Inside Edition’ filmede i 1989 som passager med et kamera, da ’Scandinavian Star’ skulle på krydstogt til Bahamas. Med sig havde journalisten en sikkerhedsekspert, og da programmet blev sendt, blev videooptagelserne af skibet vist frem, mens Matt Meagher forklarede:

»Vi kunne ikke finde røgalarmer eller sprinklere i store dele af skibet«.

Han fortalte i ’Inside Edition’, at sikkerhedseksperten forklarede, at »i tilfælde af en brand ville folk på de nederste dæk ikke være i stand til at finde vej ud af skibet, fordi nødudgangsskiltene befandt sig i loftsniveau og typisk ville blive dækket af røg«.

Der var ikke krav om sprinklere overalt på et skib af ’Scandinavian Star’s type, men det blev betragtet som en vigtig sikkerhedsforanstaltning.

Under journalistens ophold på skibet var der kun én sikkerhedsdemonstration for passagererne, og den blev foretaget før et spil bingo og indeholdt forkerte instrukser i forhold til brugen af redningsveste. Dengang ville ledelsen i SeaEscape ikke kommentere forholdene, og selskabet gik få år efter konkurs.

Som Matt Meagher i dag siger til tv-dokumentarserien ’Scandinavian Star’:

»Der var ingen tvivl i vores sind, og det blev afspejlet i vores historie. Hvis der opstod en brand på dette skib eller enhver anden type katastrofe, kunne det være dødeligt«.

Skib var ikke klart

Året efter – natten til 7. april 1990 – brændte ’Scandinavian Star’. Det skete, kun én uge efter at den danske forretningsmand Henrik Johansen overtog skibet fra det amerikanske selskab SeaEscape og satte det i rute mellem Frederikshavn og Oslo.

I alt omkom 159 som følge af den påsatte brand, og Skandinaviens største mordgåde i nyere tid er stadig uopklaret.

Men ud over selve brandstiftelsen var der også store sikkerhedsproblemer på skibet, der stadig sejlede under Bahamas-flag. Den nye besætning havde ikke gennemført en båd- og brandøvelse, og besætningsmedlemmerne vidste ikke, hvad de skulle gøre i tilfælde af brand. En stor del af besætningen var portugisere, som ikke kunne tale engelsk.

Desuden havde passagererne ikke fået at vide, hvad de skulle gøre i en nødsituation.

»Undladelse heraf medførte, at passagererne under branden oplevede stor forvirring, og det er nærliggende at antage, at det har medført, at nogle af passagererne ikke i tide har fundet vejen frem til røgfrit område«, konkluderede Søfartsstyrelsen i 1991.

Styrelsen fremhævede også, at evakueringsskiltningen var mangelfuld og gav misvisende information. Tyk sort røg og dårlige lysforhold havde gjort det svært at finde vej, og en del omkom i to korridorer, hvor der ikke var en udgang for enden.

Det var netop skiltningen, som det amerikanske program ’Inside Edition’ havde peget på året før i Florida. Det blev fremhævet i den officielle rapport efter dødsbranden i Skandinavien, at skiltene var placeret i øjenhøjde, og »dette gjorde det umuligt at se dem, fordi korridorerne blev fyldt med røg«.

»Erfaringerne fra branden viser, at skilte også bør placeres i ankelhøjde, og at de må afgive lyd og lys af en styrke og type, som gør, at de kan blive set, også når der er røg«, fremgår det af rapporten.

I den nordiske tv-dokumentar står tømrer Winston Riviere for første gang frem og fortæller, at ’Scandinavian Star’ ikke var klar til at sejle med passagerer. Han var en af de ni besætningsmedlemmer fra SeaEscape, som fulgte med skibet til Danmark. Han oplevede, at besætningen var under tidspres, og han kunne ikke tale med mange af de nye besætningsmedlemmer, fordi de ikke kunne tale engelsk.

»’Scandinavian Star’ var ikke forberedt til at tage passagerer om bord. ’Scandinavian Star’ var ikke klar til at sejle med nogen som helst«, siger Winston Riviere i tv-dokumentaren.

I 1993 blev Henrik Johansen og hans direktør Ole B. Hansen samt kaptajn Hugo Larsen i Højesteret hver idømt seks måneders hæfte for manglende sikkerhed på skibet.

Henrik Johansen og Ole B. Hansen har ikke ønsket at kommentere forløbet med ’Scandinavian Star’.

Brand i 1988

Tv-programmet ’Inside Edition’ blev i 1989 vist på amerikanske tv-stationer og var produceret af King World, som senere blev en del af tv-selskabet CBS. Programmet satte fokus på krydstogtskibene i Florida, som sejlede under fremmed flag fra lande som Liberia, Bahamas og Panama, fordi rederierne kunne spare penge, og sikkerhedskravene ikke var så skrappe.

Den amerikanske udsendelse gennemgik flere større brande på krydstogtskibe i løbet af 1980’erne, og Matt Meagher fik som journalist et tip fra US Coast Guard om at kigge på ’Scandinavian Star’.

Årsagen var, at der havde været brand om bord på ’Scandinavian Star’ i marts 1988, da skibet sejlede i Florida for det amerikanske selskab SeaEscape. Efter fire timers sejlads opdagede den vagthavende motormand, at et rør i maskinrummet lækkede olie, og varmen fra udstødningsrørene på skibets hovedmotor havde antændt en brand.

Sort røg gjorde det svært at orientere sig i gangene på skibet, så passagererne måtte kravle langs gulvet med våde tørklæder for munden. Når de nåede ud i frisk luft eller frem til deres evakueringssted, var der ingen klare meldinger fra besætningen. To passagerer måtte på hospitalet efter branden.

Da det amerikanske National Transportation Safety Board (NTSB) undersøgte branden, viste det sig, at mange besætningsmedlemmer ikke kunne engelsk. Myndighederne fandt også ud af, at der i maskinrummet tidligere havde været syv olielækager inden for seks måneder.

Et besætningsmedlem fortalte NTSB, at der »altid« lækkede olie fra forsyningsrøret. Myndighederne opdagede også, at ’Scandinavian Star’ havde haft adskillige uheld siden december 1984. Den fungerende formand for NTSB, James L. Kolstad, forklarede senere under en høring i en amerikansk senatskomité:

»Vi fandt ud af, at skibet havde haft ti uheld før 1988, heriblandt et sammenstød, et olieudslip, alvorlige tekniske fejl og to grundstødninger«.

Forsikringsmand: Ikke klar til at sejle

Da den danske reder Henrik Johansen ville overtage ’Scandinavian Star’, kom skibet i slutningen af marts 1990 til Cuxhaven i Tyskland på vej til Frederikshavn. Her kom assuranceforeningen Skulds daværende havarichef, Erik Stein, om bord for at undersøge, om Skuld kunne tegne en ansvarsforsikring, før det blev sat i rute mellem Frederikshavn og Oslo.

Han konstaterede, at skibet ikke var klar til at sejle med passagerer: Flere branddøre fungerede ikke. Sprinklerne på bildækket var rustne. Redningsbåde manglede motorer. Skiltning til flugtveje og ved branddøre var hverken på dansk eller norsk. Madrasser og sengebunde lå på gangene, og det flød med linned og byggematerialer.

Det var heller ikke muligt at gennemføre en brand- og evakueringsøvelse, fordi en del af den nye besætning ikke var kommet endnu. Uden en øvelse ville det være katastrofalt, hvis der udbrød brand.

Erik Steins inspektion af skibet kom frem i 2015, og han forklarede Politiken, at han sagde til skibets kaptajn, Hugo Larsen, at problemerne skulle løses, før der kunne tegnes en forsikring. Men havarichefen blev aldrig tilkaldt for at se, om de var løst. Først da skibet brændte, fik han at vide, at Skulds ledelse havde forsikret skibet mod hans anbefaling.

Kaptajn Hugo Larsen er blevet forelagt Erik Steins forklaring, og han siger, at han ikke kan huske et møde med havarichefen i Cuxhaven.

Men efter dødsbranden 7. april 1990 undersøgte den danske søfartsstyrelse skibet og lagde mærke til fejlene: Fire branddøre blev ikke udløst. Fem branddøre lukkede ikke tæt og kunne ikke stoppe den giftige røg. De fleste brandspjæld, som skulle bremse ildens spredning, lukkede ikke. Desuden kendte mange besætningsmedlemmer ikke deres opgaver i en katastrofesituation.

Den nordiske kommission, der blev nedsat efter branden, konkluderede, at skibets tekniske stand opfyldte de krav, der var, da skibet blev bygget. Men der var en række fejl og mangler ved skibets vedligeholdelse. Ud over tilstoppede sprinklere på vogndækket manglede en branddør og tre brandalarmer, og der var en misvisende og uforståelig skiltning i tilfælde af en nødsituation. Sø- og Handelsretten fastslog da også senere i en dom, at »Scandinavian Star i perioden 1.-7. april ikke var klar til sejlads med passagerer«.