0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

200 ansatte på Nordsjællands Hospital i Hillerød er formentlig tusindvis af danskere, der i den kommende tid vil blive testet for antistoffer - kroppens eget opbyggede værn mod corona.

Vigtig brik i genåbning: Sundhedspersonale bliver nu testet for immunitet mod corona

Immunitetstests er en vigtig brik i den gradvise genåbning af samfundet efter påske, siger myndighederne. Mandag blev de første hospitalsansatte testet for antistoffer i Danmark.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I uge 5 var Mads Kristensen på ferie på det populære skisportssted Wagrain i Østrig. Den 43-årige revisor er den seneste tid kommet i tanke om, at han nogle dage efter sin hjemkomst havde forkølelsessymptomer. Op til og hen over en weekend følte han sig skidt tilpas og havde ondt i halsen, men da det blev mandag, var han frisk igen og tog på arbejde. Har Mads Kristensen været smittet med coronavirus og nu dannet antistoffer, der formentlig beskytter ham i en længere periode fra at blive syg og bære coronasmitte?

»Jeg er single og bor alene, men plejer ofte at se min storebror og mine forældre, og det har jeg ikke gjort de seneste uger. Mine forældre er i begyndelsen af 70’erne, og jeg ville være meget ked af at bringe smitte hjem til dem. Jeg afgrænser mig fra dem og mine venner, og det ville jeg nok ikke gøre på samme måde, hvis jeg nu vidste, at jeg havde opbygget immunitet. Jeg er generelt lidt paranoid, når jeg går på arbejde eller i Føtex for at handle; den der konstante nervøsitet ville jeg komme ud over, hvis jeg fik besked om, at jeg har været smittet«, siger den københavnske revisor.

Kroppens egne soldater

De første 200 danskere får nu det, som Mads Kristensen og tusindvis af andre danskere i denne tid sukker efter: en afklaring. De 200 personer er alle ansatte på Nordsjællands Hospital i Hillerød, der mandag som det første sted i landet begyndte at gennemføre antistoftests. Projektet gennemføres i samarbejde med Oxford University, der allerede har opbygget en valid testplatform, og i begyndelsen af næste uge får de 200 medarbejdere svar på prøverne fra England.

»Rigtig mange af vore kolleger på hospitalet har haft symptomer de seneste par uger, men hvis det var milde symptomer, har de ikke haft mulighed for at blive testet. Vi hjælper dem nu med at blive afklaret, og samtidig genererer vi ny viden om, hvordan det her virus smitter gennem et hospital på tværs af funktionerne. Vi tester derfor både læger og sygeplejersker, der behandler patienterne ude i fronten, men også i direktionen, i kommunikationsafdelingen og alle de faggrupper i hospitalets mange forsyningslinjer med produktion af mad og transport af patienter«, siger overlæge Thea Kølsen Fischer, forskningschef ved Nordsjællands Hospital.

Testene tages gennem blodprøver, der måler niveauet af antistoffer i blodet. Det er populært sagt immunforsvarets soldater, der bekæmper den virus, som kroppen ikke kendte i forvejen. Thea Kølsen Fischer forklarer, at der typisk går 14 dage fra smitten til et højt beskyttelsesniveau af antistoffer i blodet, og derfor vil man følge den samme population uge for uge for at se udviklingen.

Det vil blive et vigtigt nyt element i den fremtidige strategi


Da mandagen begyndte, var det meningen, at alene 150 medarbejdere på hospitalet skulle testes, men efterspørgslen for at deltage – og få en afklaring – var så stor, at projektet er udvidet til 200 medarbejdere. Nykøbing Falster Sygehus har besluttet sig for at koble sig på projektet og vil få immunitetstestet dele af sit personale i denne uge. Ligeledes arbejder hele Region Hovedstaden på at få antistoftestet personalet på en række hospitaler via samarbejdet med Oxford University.

I første ombæring gives svarene på immunitetstestene til hver enkelt sundhedsmedarbejder. Thea Kølsen Fischer oplyser, at det så er op til sygehusdirektionerne eventuelt at indtænke medarbejdernes resultater i vagtplanlægningen, så de immune kan skubbes frem i frontlinjen uden samme risiko for smitte som andre.

Nøgle til at genåbne samfundet

Hun og en kreds af forskere fra flere institutioner i hele landet har desuden en ansøgning på bordet hos videnskabsetisk komité om også at gennemføre antistoftests i den brede befolkning. Det skal give et repræsentativt billede af, hvor mange danskere der har opbygget immunitet, og hvis alt går vel, kan de første resultater vise sig allerede i april, siger forskningschefen fra Nordsjællands Hospital.

Politiken kunne fredag fortælle, at Statens Serum Institut var på trapperne med en antistoftest, der kunne udbredes i løbet af få dage eller uger. Dette er en separat testplatform i forhold til den, som Oxford University har udviklet, og som flere sygehuse nu kobler sig på. Politiken har de seneste dage spurgt både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, om der er en køreplan eller strategi for, hvem der skal antistoftestes og i hvilken rækkefølge. Mandag eftermiddag henviste de to myndigheder igen til hinanden for at svare på præcis det spørgsmål.

På et pressemøde mandag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at antistoftests og et væsentligt større omfang tests generelt i samfundet vil spille en central rolle i en »kontrolleret« genåbning af samfundet efter påske.

Annonce

Seruminstituttets faglige direktør, Kåre Mølbak, sagde uddybende, at antistoftestene snart vil blive foldet bredt ud:

»Vi vil have en mere ambitiøs plan for at teste, og vi arbejder sammen med regioner og forskellige private aktører på at kunne tilbyde både antistoftests og tests for virus. Pointen med antistoftests er, at de vil kunne sige, om man har haft infektionen og dermed vil have en eller anden form for modstandsdygtighed i kroppen, så ens risiko er reduceret. Det vil blive et vigtigt nyt element i den fremtidige strategi og noget, vi regner med vil blive rullet ud efter påske«.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg anser også immunitetstests som et helt afgørende våben i kampen mod corona. I første omgang for at mindske risikoen for at sprede smitte i de udsatte grupper i plejesektoren og for at sikre personaleressourcerne på hospitalerne.

Hans forventning er, at der blandt disse medarbejdere og i den øvrige befolkning vil være et meget stort frivilligt ønske om at blive testet.

»Når vores strategi for at bekæmpe corona er flokimmunitet, er det centralt at følge nøje med i opbygningen af immunitet i befolkningen. Det er også vigtigt for arbejdsgivere og medarbejdere, når de skal vende tilbage til deres arbejdspladser, og så er det vigtigt for alle de isolerede ældre og borgere i højrisikogrupper, der uden smitterisiko vil kunne få sociale relationer med andre«, siger professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?