0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

De mindste elever er vendt tilbage til skolerne, nu er det snart de store elevers tur. (arkivfoto)

De store elever i København får måske kun fem timer i skole om ugen

Landets største kommune har fastsat et minimum for antallet af timer, når elever i 6.-10. klasse vender tilbage til skolen 18. maj.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fem rigtige skoletimer, hvor man er i samme lokale som sin lærer.

Det er det ugentlige antal lektioner, eleverne fra 6.-10. klasse i København er garanteret af kommunens politikere, når de fra 18. maj får mulighed for at komme i skole igen.

Det har Børne- og Ungdomsforvaltningen skrevet ud til forældrene. Af brevet fremgår, at der fortsat vil være tale om nødundervisning, »der ikke vil opfylde alle krav til normal skoleundervisning«.

Fjernundervisning vil fortsat være en del af skolen for mange klasser, hedder det i brevet.

Det oprindelige udspil lød på et krav om mindst fire ’rigtige’ lektioner om ugen, fortæller Jens-Kristian Lütken (V), som er medlem af børne- og ungdomsudvalget i Borgerrepræsentationen.

»Vi har haft et uformelt møde om det i dag (fredag, red.), hvor vi fik minimumskravet op på fem lektioner. Det er selvfølgelig i den lave ende, for der er nogle kommuner, for eksempel Rødovre, hvor det er ti lektioner«, siger Jens-Kristian Lütken.

Håber på flere timer

Han håber, at nogle skoler vil have kapacitet til mere og satser på, at det ikke skal gælde helt frem til sommerferien.

»Hvis situationen ændrer sig, skal vi op i noget, som er mere normalt«, siger han.

Når politikerne har fastsat et minimumskrav i stedet for at lade det være op til skolerne selv, skyldes det ifølge Jens-Kristian Lütken blandt andet de »meget blandede erfaringer med fjernundervisningen, hvor nogle har haft rigtig mange timer hver dag, mens andre nærmest ikke kom i skole«.

At minimumstimetallet ikke er sat højere, skyldes, at det kan knibe med at få både lokaler og lærere nok. Desuden vil det stille ekstra krav til rengøringen, hvis det samme lokale skal bruges af flere grupper elever i løbet af en dag.

Københavns kommune er ikke den eneste kommune, hvor skolerne er presset af afstandskravene. Formanden for landets skoleledere, Claus Hjortdal, har udtalt til Politiken, at de ældste elever må forberede sig på, at de formentlig ikke kommer tilbage i skole hver dag.

Også han understreger, at der fortsat vil være tale om nødundervisning.

Sundhedsmyndighederne vil forsøge at være klar med retningslinjer på mandag for genåbningen for de store skoleelever, så skolerne har et grundlag at planlægge ud fra.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?