0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Eksperter kritiserer regeringens instrukser til domstolene under coronakrisen

Ifølge jurister er det på kant med Grundloven at blande sig i, hvilke retssager der skal prioriteres.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Under coronasituationen har Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet blandet sig i de uafhængige domstoles arbejde. Og det er på kant med grundlovens princip om magtens tredeling.

Det vurderer juridiske eksperter på baggrund af dokumenter og mails, som Dagbladet Information har fået aktindsigt i ved Domstolsstyrelsen.

»Hele ideen med at have domstole er, at de er uafhængige, specielt af den udøvende magt«, siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.

»Det er en grundpille i en retsstat, og det er den grænse, man overtræder, selv om jeg er sikker på, at intentionen ikke har været ond«, siger han til Information.

Han bakkes op af Frederik Waage. Han er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.

»Der er kommet nogle dessiner og direktiver fra regeringen og ledelsen i Domstolsstyrelsen, det er svært at betegne som andet end retningslinjer for, hvordan man skal tilrettelægge sit arbejde som dommer«, siger Frederik Waage til Ritzau.

Han kan ikke endegyldigt sige, om man er gået over grænsen i forhold til Grundloven.

»Men det, der er lagt ud, har jeg umiddelbart svært ved at forene med domstolenes uafhængighed«, siger Frederik Waage.

Regeringen skal holde »lapperne væk«

Hos De Radikale kræver fungerende politisk ordfører Samira Nawa en forklaring.

Hun kræver en redegørelse og vil også have den uvildige ekspertgruppe, der skal evaluere coronakrisen, til at se på sagen.

»Det er vigtigt, at regeringen holder lapperne væk fra domstolenes arbejde. Derfor vil vi bede om en redegørelse for lukningen af domstolene, ligesom den ekspertgruppe, vi har nedsat, skal kigge på det«, siger Samira Nawa.

De dokumenter og mails, som Information har fået aktindsigt i, kaster lys over forløbet bag nedlukningen af domstolene, der varede fra midten af marts til slutningen af april.

De viser, at Domstolsstyrelsens direktør Kristian Hertz efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Og de giver indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår de kunne åbne igen.

De viser også, at Domstolsstyrelsen detaljeret instruerede de uafhængige domstole i hvilke typer sager, der skulle og ikke skulle behandles under nedlukningen

Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth, forsøgte ifølge Dagbladet at påvirke domstolene til at prioritere konkrete sager, som regeringen havde en interesse i, særligt højt.

Grundloven fastslår, at ’retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen’, og at ’den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov’.

Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?