0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Organisation kalder det et »rædselsregime«: »Plejehjemmene er helt katastrofalt underbemandende«

En videofilm af en dement kvinde, der skal besørge fra lift, selv om hun tydeligt er i smerter, har de seneste dage sat fokus på forholdene på danske plejecentre. Et område, der er præget af fortsat manglende hænder og visnende ressourcer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Foto: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning

Ifølge beregninger fra FOA vil de danske kommuner tilsammen skulle tiltrække over 40.000 nye SOSU-ansatte de næste 10 år, hvis velfærden skal fastholdes.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tine Rostgaard er professor og har forsket i ældrepleje og plejehjem i årtier. Når hun taler om medarbejderne på plejehjem, er det med respekt og beundring.

Derfor ærgrer hun sig over sagen fra plejehjemmet Kongsgården i Aarhus Kommune, hvor en video optaget med skjult kamera viser en dement ældre kvinde på blive løftet op i en lift og bedt om at lave afføring i en ble, som ligger på sengen under hende. Alt imens hun klager over, at det gør ondt.

For sagen – som Tine Rostgaard kalder »helt uacceptabel« – rammer alle medarbejdere på landets plejehjem.

»Der er i forvejen rekrutteringsproblemer på mange plejehjem, for det er ikke et område med særlig høj prestige. Og sager som den her kaster en skygge på det fine arbejde, som bliver lagt mange steder. Når jeg er på feltarbejde i sektoren, er jeg ofte imponeret over de medarbejdere, jeg møder«, siger hun.

Tine Rostgaard kender ikke den konkrete sag i detaljer, og hun kan ikke sige, om eksemplet fra Aarhus Kommune er enkeltstående eller udtryk for et bredere problem. Men ud fra sin forskning kan hun sige, at der er blevet færre hænder på plejehjemmene, og at arbejdsvilkårene er pressede.

»Over de seneste 10 år har de ansatte på plejehjem fået flere opgaver og færre kolleger. Der er mere travlhed, mere stress og mere underbemanding. De ældre, som kommer på plejehjem, er blevet dårligere, for i dag er man længst muligt i eget hjem«, siger Tine Rostgaard.

»Katastrofalt underbemandede«

Hos Ældre Sagen peger man på plejecentrenes underbemanding som det største problem. Dette kombineret med beboere, der i højere grad end tidligere er multisyge og demente og har brug for ekstra omsorg og intensiv pleje, giver plads til hændelser som sagen i Aarhus.

»Plejehjemmene er helt katastrofalt underbemandede. Der er sket en nedgradering uden lige de seneste 10 år, og vi oplever, at man i langt højere grad har fokus på, at vagtplanen skal gå op, i stedet for fokus på det enkelte menneskes behov. Staten skal levere midlerne målrettet til ældreområdet. Ellers kommer vi aldrig det her rædselsregime til livs«, fortæller Bjarne Hastrup, der er administrerende direktør i Ældre Sagen.

Netop problemerne med underbemandede plejecentre og gentagene rekrutteringsproblemer er ikke udfordringer, der kan løses med et fingerknips. Forholdene på landets plejecentre vil kun blive værre, lyder det fra Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

Ifølge FOA’s egne beregninger vil de danske kommuner tilsammen skulle tiltrække over 40.000 nye sosu-ansatte de næste 10 år. Tallene er baseret på, at mange sosu-ansatte vil forlade faget på grund af alder, samt at der kommer flere ældre og plejekrævende borgere.

»Det når vi ikke. Der er mange, der også skal have andre uddannelser. Et af de store problemer er, at der ikke er hænder nok, men man kan ikke se det isoleret. Det kræver også, at der er en økonomi, og at vi tænker ældreområdet på en anden måde, end vi har gjort før«, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Torben Klitmøller Hollmann peger på, hvilke udfordringer manglende hænder kan give. Dels kan personalet ikke yde den faglighed og service over for borgerne, som de gerne vil, dels lever servicen og fagligheden ikke op til de pårørende og beboernes forventninger.

Så sent som i vinter viste en ny kortlægning fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – at der er store forskelle mellem plejehjemmene, i forhold til hvor mange ansatte der er til at tage sig af de ældre. I dagvagter varierer antallet af ansatte med 1,14 beboere per medarbejder til 4,2 beboere per medarbejder.

Rapporten viser også forskellen på normeringen i de forskellige kommuner. I Odense Kommune er der 3,2 beboere per medarbejder i dagvagt, hvor der i Greve Kommune er 1,9 beboere per medarbejder i dagvagt.

Langt fra drøm til virkelighed

Vive’s kortlægning viste yderligere, at der er en stor stigning af ufaglærte på plejehjemmene. I 2019 var 6 procent af medarbejderne ufaglærte i dagtimerne i hverdagene og 12 procent i samme tidsrum i weekenderne. Selv om tallene udgør en lille procentdel af det samlede medarbejdertal, er antallet af ufaglærte i weekenderne steget med 50 procent siden 2017.

»Vi kan se, at antallet af ufaglærte i ældreområdet er steget voldsomt. De skal altså have en uddannelse, særligt når vi mangler uddannede. Det kræver en baggrundsviden og en teoretisk viden, når man skal kunne observere, at de ældre bliver dårligere, og derefter kunne sætte ind«, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Hos Ældre Sagen er man enig i, at der skal mere uddannet personale på landets plejecentre. Først og fremmest for at få flere hænder, men også for at give luft til, at det eksisterende personale kan bliver efteruddannet.

»For at efteruddanne skal man have ressourcerne til det. Nu er fokus på de komplicerede sygdomstilfælde, og der er ikke tid til at sende på efteruddannelse. Det her er et landsdækkende problem, så derfor skal der også en landsdækkende løsning til. Det drejer sig simpelthen om at få tilrettelagt en plejesektor, der er så god, at det bliver et drømmejob at arbejde der«, siger Bjarne Hastrup.

Tilbage hos Tine Rostgaard er der langt fra drøm til virkelighed. I 2015 lavede hun en undersøgelse blandt ansatte i ældreplejen, hvor 43 procent svarede, at de gerne ville skifte arbejde.

»Det vidner jo om, at der er stor utilfredshed blandt medarbejderne«, fortæller Tine Rostgaard.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce