Advarsel nummer 1
Første advarsel blev indledt med en usædvanlig henvendelse fra den russiske centralbank til det danske finanstilsyn.
I et brev dateret 8. juni 2007 skrev centralbanken, at klienter i Danske Banks estiske bank deltager »permanent i finansielle transaktioner af tvivlsom oprindelse«. Beløbet blev endda anslået til »milliarder af rubler hver måned«.
I brevet fremhævede centralbanken, at målet med disse transaktioner kan være skattesvindel, kapitalflugt eller være »forbundet med kriminalitet i dets rene form, inklusiv hvidvask af penge«.
Tydeligere kunne det ikke siges – og det danske finanstilsyn videresendte brevet til banken. Her blev det både præsenteret for direktionen og bestyrelsen i Danske Bank.
Den 27. august 2007 kom bankens svar til finanstilsynet, og det afviste kategorisk, at der var problemer i banken i Estland.
Danske Bank refererede til, at det estiske finanstilsyn netop havde været på inspektion i den estiske bank og havde konkluderet, at »banken overholder de gældende love og regler« - og at tilsynet ikke havde haft nogen konkrete »observationer«.
Men det var forkert. For at sige det mildt. Det estiske finanstilsyn var ikke blevet beroliget under inspektionen i foråret 2007. Tværtimod. Som den nuværende chef for finanstilsynet i Estland, Kilvar Kessler, senere udtrykte det over for Politiken:
»Bankens kontrol var ikke på plads i forhold til udenlandske kunder, og det inkluderede også procedurerne mod hvidvask. Vi udstedte endda en skrivelse til dem, hvor vi sagde: Vær så venlig, ryd op i jeres hus. Jeres regler og organisation i forhold til kunderne lever ikke op til standarden«.
Altså det modsatte af Danske Banks besked til det danske finanstilsyn. Om bankens forvanskning af virkeligheden var bevidst eller ej, er svært at sige.
Den kan skyldes en afgørende tidsforskydning. Da Danske Bank svarede det danske finanstilsyn, havde banken ikke fået oversat det estiske finanstilsyns rapport fra estisk. Først en måned efter fik banken den engelske oversættelse af rapporten.
Skrivelsen fra det estiske finanstilsyn førte til, at Danske Bank på det tidspunkt lukkede 597 konti, som blev betragtet som tvivlsomme. Men der skete ikke mere. Ingen yderligere undersøgelser eller gennemgange af de mange konti i banken – og det danske finanstilsyn fik intet vide, men troede, at alt var i orden.
To år senere i 2009 besøgte det estiske finanstilsyn igen banken – og nu havde Danske Bank omdannet den estiske bank til en filial af den danske koncern. Tilsynet konkluderede, at der var sket forbedringer. Alt var fint. Troede det estiske finanstilsyn.
Advarsel nummer 2
Så kom den næste store advarsel. I juni 2013 henvendte den ene af den estiske filials tre korrespondentbanker – JP Morgan Chase & Co – sig til bankens ledelse for at afbryde samarbejdet med filialen. Årsagen var en bekymring over de udenlandske kunder og de usædvanlige pengestrømme.
Beskeden blev givet videre til direktør Lars Møller, der kort forinden havde overtaget ansvaret for International Banking – herunder den estiske filial. Det ansvar havde topchef Thomas Borgen ellers haft i de foregående tre år, inden han avancerede i systemet.
Den 23. oktober 2013 blev et foreløbigt resultat af forretningsgennemgangen af den estiske filial diskuteret på et møde på Thomas Borgens kontor. Ifølge referatet fra mødet blev det diskuteret, at banken havde flere udenlandske kunder end konkurrenterne – og det burde måske reduceres.
Men det afviste Thomas Borgen, som ifølge referatet »understregede behovet for at finde en middelvej« og »ønskede at diskutere emnet videre uden for dette forum«.
Så der skete ikke noget. Alt kørte videre som før i Tallin.
Advarsel nummer 3
Kun to måneder senere i december 2013 kom den næste store advarsel. Den lokale leder af Danske Markets i Tallinn, Howard Wilkinson, så sig nødsaget til at henvende sig som whistleblower til ledende medarbejdere i bankkoncernen og fortælle om de mulige problemer med hvidvask i filialen.
Wilkinson gik uden om filialens ledelse i Estland, fordi han ikke stolede på, at oplysningerne ville blive behandlet fortroligt. Derfor tog han det endelige skridt og henvendte sig højere oppe i koncernen.
Han havde fået mistanke til et selskab i filialen, som dagligt overførte millioner af dollar og handlede med aktier og obligationer for store beløb. Whistlebloweren forklarede, at et selskab registreret i Storbritannien, som var kunde i den estiske filial, indrapporterede falske oplysninger om selskabets tal til den britiske erhvervsstyrelse.
Ifølge de officielle oplysninger var selskabet ’hvilende’ 1. maj 2012. Men der var en omfattende trafik med pengetransaktioner på kontoen.
Hvilket ikke burde være muligt, fordi et ’hvilende’ selskab registreret hos den britiske erhvervsstyrelse ikke har forretningsaktiviteter eller modtager nogen form for indtægt.
Han havde videregivet sin viden til to andre ledende medarbejdere i filialen, som havde bedt det britiske selskab om en ny opgørelse. Men den nye rapportering var også forkert, så nu henvendte den anonyme person sig som whistleblower til koncernen.
Whistlebloweren fulgte op i januar 2014 med anklager i forbindelse med tre andre af filialens kunder – og i første halvår af 2014 reviderede koncernens interne revision procedurerne mod hvidvask i filialen og bekræftede en række af Wilkinsons oplysninger.
Men først i 2015 blev filialens afdeling for udenlandske kunder lukket.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
