0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringskommission foreslår bompenge for at køre ind i København

Regeringens bilkommission med Anders Eldrup i spidsen mener, at samfundet vil have gavn af at kræve betaling for at køre bilen ind i hovedstaden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Klint
Foto: Peter Klint
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringens bilkommission med tidligere Dong-direktør Anders Eldrup i spidsen foreslår hurtigst muligt at sætte gang i en analyse, så det kan komme til at koste penge at køre bilen ind i bykernen i København og på Frederiksberg.

Kommissionen har i en anden delrapport regnet på, hvordan den kan regulere trængslen i byerne. Før corona var gennemsnitshastigheden for en bil på mange strækninger i København i myldretiden næsten nede i gangtempo med blot syv kilometer i timen.

Anders Eldrup og de øvrige medlemmer kommer frem til, at der er »en samfundsmæssig nettogevinst ved at indføre en betalingszone«, som skal fjerne nogle af bilerne i køerne.

Der findes allerede miljøzoner i de store byer

Kommissionen henviser til, at der allerede findes miljøzoner i de største byer. De forhindrer de ældste og mest forurenende lastbiler og varevogne i at køre ind i centrum af landets størst byer, hvor udstødningen kan skade flest mennesker.

Tanken er at supplere miljøzonerne med betalingszoner uden at plastre hovedstaden til med bomanlæg og kreditkortlæsere. Betalingen skal opkræves med automatiske nummerpladescannere, der ifølge rapporten kan sættes op uden store driftsudgifter.

Kommissionen har set sig lun på en model, hvor prisen for at køre ind i bykernen ikke er fast, men afhænger af, hvor længe bilen opholder sig i byzonen, og hvor langt den kører. Indtægterne betyder, påpeger rapporten, at afgifterne kan sættes ned andre steder i landet.

Men først en dybdegående analyse

Et så stort nybrud for landets bilister som betaling for at køre ind i byerne kan dog ikke indføres fra den ene dag til den anden. Rapporten anbefaler at sætte penge af til »en dybdegående analyse af en trængselsafgift i miljøzonen i København og på Frederiksberg«. Den foreslår også at inddrage de to kommuner i arbejdet.

Anders Eldrup præsenterer kommissionen rapport på et pressemøde kl. 10. Det er den anden rapport fra kommissionen. Den første udkom i september og kom med anbefalinger til, hvordan Danmarks bilpark kan blive mere grøn uden at fjerne indtægter fra statskassen eller skabe mere ulighed. Der var dog ikke mange af kommissionens forslag med i den brede, politiske aftale om bilafgifter, som blev indgået i december.

De nye bilafgifter er netop trådt i kraft, og Eldrup-Kommissionen anbefaler i sin nye rapport også at rydde op i junglen af regler af afgifter på strømmen til at oplade biler.

Annonce