En særlig nedsat taskforce af uvildige specialister skal nu undersøge Nordens største uopklarede mordbrand på passagerfærgen ’Scandinavian Star’, hvor 159 mennesker døde efter en påsat brand i april 1990.
Eksperterne skal granske reder-, ejer- og forsikringsforholdene og blandt andet undersøge, om der kan være tale om forsikringssvindel. Og hvis der kommer nye oplysninger frem, kan det føre til en genoptagelse af en egentlig politimæssig efterforskning.
Det erklærer justitsminister Nick Hækkerup (S), som har indgået en aftale med alle Folketingets partier om en ny undersøgelse af sagen.
»Det skylder vi ikke mindst ofrene, men også de efterladte, der den dag i dag fortsat sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål. Undersøgelsen vil forhåbentligt kunne skabe mere klarhed over sagens faktiske omstændigheder, og task forcen vil skulle komme med sin vurdering af, om der er grundlag for, at politiet iværksætter yderligere efterforskning af mordbranden«, fremhæver Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.
Skibet var i rute på vej fra Oslo til Frederikshavn, da der udbrød en påsat brand natten til 7. april 1990. De fleste af de omkomne var nordmænd, men der var også 33 danskere, som døde som følge af branden.
Historisk undersøgelse
I mange år har de overlevende og pårørende til de 159 omkomne kæmpet for at få undersøgt den uopklarede sag til bunds. Den nye undersøgelse er den første danske undersøgelse af sagen siden den oprindelige sag i 1990’erne og er derfor en historisk beslutning i dansk kriminalhistorie.
Task forcen kommer til at bestå af fire personer med viden om især forsikringsret eller strafferet, økonomisk kriminalitet og efterforskning.
_____________________________________
PODCAST: Kampen for at få svar
De glædede sig til at sejle hjem til Danmark med en ny færge efter en skiferie i Norge. De var to familier, der havde kendt hinanden i årevis, og de kunne kun lige være i to biler. Da branden brød ud på Scandinavian Star natten til 7. april 1990, var de lige faldt i søvn i deres kahytter. Så kom den giftige røg, og de kunne ikke finde hinanden.
Hør hele serien om Scandinavian Star her.
_____________________________________
Ifølge kommissoriet skal formanden være en universitetsjurist eller lignende med speciale inden for forsikringsret eller strafferet. Derudover skal der udpeges en forsvarsadvokat med ekspertise inden for økonomisk kriminalitet, en anklager og en efterforskningsekspert. De må ikke tidligere have arbejdet professionelt med sagen, så de kan gå til arbejdet med uvildige øjne. Ingen er endnu udpeget, men det vil ske i den nærmeste fremtid.
Kommissionen vil blive støttet af et sekretariat med syv årsværk, der har de nødvendige kvalifikationer i form af kendskab til efterforskning, forsikringsforhold, køb og salg af skibe.
Undersøgelsen skal være færdig inden for cirka halvandet år og skal munde ud i en redegørelse. Den skal vurdere, om politiet skal iværksætte efterforskning af forhold, som ikke er strafferetsligt forældet.
Hvert halve år skal task forcen præsentere en statusredegørelse. Viser der sig tidligt et grundlag for, at politiet iværksætter yderligere efterforskning af mordbranden, vil den kunne foregå parallelt med gruppens undersøgelse. Endelig oprettes en politisk følgegruppe fra Folketinget, som orienteres hvert halve år af undersøgelsesgruppen.
Enhedslistens Søren Søndergaard har arbejdet politisk med sagen i mange år og har deltaget i forhandlingerne med justitsministeren. Han ser task forcen som første skridt til at undersøge sagen til bunds.
»For præcis 24 år siden var jeg med til at stille et forslag i Folketinget om, at ejerforholdene bag Scandinavian Star skulle undersøges. Derfor er det med stor glæde, men også med et vist vemod, at det nu langt om længe sker. For hvorfor skulle der gå så mange år, før det bliver undersøgt, hvem der egentlig stod bag det skib, hvor 159 mennesker blev dræbt ved en påsat brand?«, siger Søren Søndergaard til Politiken og tilføjer:
»Mine tanker går derfor til de overlevende fra branden og de mange pårørende til de døde. De fortjener, at denne sag bliver undersøgt til bunds. I dag har vi med denne aftale taget det første skridt«.
Alle partier støtter i pressemeddelelsen undersøgelsen. Og her lægger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti vægt på, at »det endelig er lykkedes at presse en dansk regering til at få undersøgt sagen om Scandinavian Star, der har været en skamplet på Danmarks historie«.
SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt, fremhæver, at partiet gennem de seneste 30 år har krævet mordbranden på Scandinavian Star undersøgt:
»Derfor er det et bevæget øjeblik for mig personligt, at vi for første gang kan få en tilbundsgående undersøgelse af motivet for forsikringssvindel, som jo alle år har stået og blinket som en mulig forklaring på, at skibet brændte og så mange mistede livet under branden«.
Venstres Preben Bang Henriksen fremhæver, at »Scandinavian Star er en af de største skibskatastrofer i nyere tid. Derfor skal hver en sten vendes«.
Nye Borgerliges Pernille Vermund understreger, at »for mig virker det ret åbenlyst, at myndighedernes ageren i sagen om den tragiske dødsbrand på Scandinavian Star var mangelfuld«.
»Vi skylder de pårørende at få vendt hver en sten«, siger Pernille Vermund.
De radikales Kristian Hegaard peger på, at »som tiden går, bliver det vanskeligere at opklare sagen, men vi må aldrig glemme ofrene og den uopklarede forbrydelse«, mens Kristendemokraternes Jens Rohde kalder Scandinavian Star for et »samfundstraume«.
»De pårørende fortjener vished, og det samme gør Danmark som helhed«, siger Jens Rohde.
Hvem ejede skibet?
Den nye granskning af sagen kommer efter flere måneders politiske forhandlinger om rammerne for en undersøgelse. Det var i november sidste år, at justitsministeren bebudede en ny undersøgelse og indledte forhandlingerne med de politiske partier.
Det skete, efter at myndighederne erkendte, at dansk politi ikke har gennemført en tilbundsgående undersøgelse af skibets ejer- og forsikringsforhold. Det var ellers oprindelig dansk politis opgave – mens norsk politi skulle koncentrere sig om selve brandstiftelsen.
Det har blandt andet vakt opsigt, at skibets værdi og forsikring blev fordoblet i en usædvanlig handel kun én uge før den påsatte brand. Og at det amerikanske selskab SeaEscape, som overdrog skibet til den danske forretningsmand Henrik Johansen, fik udbetalt forsikringspengene efter mordbranden. Mens Johansen fik et stort skattefradrag i form af afskrivninger på skibet.
Talsmanden for den danske støtteforening, Mike Axdal, der overlevede mordbranden, men mistede sin far og bror på skibet, har ventet i mange år på denne dag.
»Det er ærgerligt, at der er gået 31 år, men på den anden side er jeg glad for, at det er i min levetid, at det sker. Vi har fået det, vi bad om. Jeg er både glad og beæret. Hvis det her bliver ført ud i livet, skal jeg forbi kirkegården, for så har jeg nået mit mål. Men hvorfor skulle der gå så mange år?«, spørger Mike Axdal og tilføjer:
»Det er bekymrende, at myndighederne har afvist det her gennem så mange år. Heldigvis åbner det her kommissorium op for hele paletten i forhold til, at der sker noget. Hvis taskforcen beder politiet om at efterforske konkrete emner eller personer, så kommer det til at ske. Jeg er også glad for, at det er en tidsbegrænset periode på maksimum halvandet år, så vi kan få en afklaring«.
Han er ikke i tvivl om målet:
»Hvis de brande er påsat med tanke på forsikringssvindel, må de ansvarlige tage deres straf. Vi overlevende og pårørende har fået straf nok. Vi har været om bord og mistet familiemedlemmer, og vi har gået i 31 år og sagt, at der er noget galt. Men først så lang tid efter sker det. De mennesker, der kan stilles til ansvar, skal stilles til ansvar«, siger han.
Mike Axdal har nu en opfordring til alle, der ved noget om denne sag.
»Jeg har en appel til alle. Uanset om de er nødt til at inkriminere sig selv. Stå nu frem og sig, hvad I ved. Tænk på de mennesker, der omkom om bord. Tænk på de mennesker, der mistede nogen, der var om bord. Det er altafgørende, at folk står frem, uanset hvor ondt det må gøre. Stå nu frem og fortæl, hvad I ved«.
Kritik af norsk undersøgelse
I 2014 trak norsk politi udpegningen af en dansk lastbilchauffør som gerningsmand tilbage og indledte to års efterforskning, som endte i 2016 uden en opklaring. Det samme skete med en norsk kommission, som afleverede sin rapport året efter i 2017.
Kritikken af den norske udredning var hård fra de overlevende og pårørendes foreninger samt den private norske ekspertgruppe Stiftelsen. Udover politiets gennemgang af brandforløbet kritiserede de især den manglende undersøgelse af de økonomiske transaktioner bag skibet.
Den norske støttegruppes talsmand Jan Harsem fremhæver, at disse afgørende spørgsmål i sagen aldrig er blevet besvaret – og derfor undrede det ham, at Oslo Politi stoppede efterforskningen i 2016. Han forstår ikke, hvorfor norsk politi aldrig har undersøgt, hvem der reelt var rederen bag skibet.
Jan Harsem hilser derfor den nye danske undersøgelse velkommen og sætter sin lid til, at den kan afklare disse spørgsmål.
»Det ser ud som en god beskrivelse af opgaven. Der er afsat en god tidsperiode, og det er præciseret, at taskforcen skal kontakte politiet, hvis de opdager strafbare forhold, som involverer konkrete personer«, siger Jan Harsem, der overlevede mordbranden sammen med sin halvandet år gamle søn, men mistede sin gravide hustru på skibet.
Han er glad for, at det er en undersøgelse med et bredt mandat, som kan se på hele hændelsesforløbet omkring skibet og præsentere et samlet billede:
»Det er også godt, at taskforcen kan se på andre forhold. Det handler også om brud på søsikkerheden og rederiansvaret, som vi mangler at få afklaret«.
Jan Harsem er dog spændt på, om det vil blive en reel undersøgelse med henvisning til de dårlige norske erfaringer med efterforskning.
»Det virker som om, at der er en mekanisme i systemet, som indebærer en modvilje mod at ændre de hidtidige konklusioner i sagen. Men det første skridt for at opklare forholdene i sagen er selvfølgelig, at der kommer en undersøgelse, og det er jeg meget glad for«, siger Jan Harsem.
Mange uopklarede spor
Den private norske ekspertgruppe Stiftelsen fremlagde i 2013 nyt materiale i sagen – og det fik norsk politi til at genoptage efterforskningen året efter.
Stiftelsens skibstekniske ekspert, Gisle Weddegjerde, fremhæver, at Oslo Politi under efterforskningen fik samlet mange informationer og også afhørte centrale personer i sagen.
»Problemet er, at det norske politi aldrig efterprøvede mange af de oplysninger, som politiet fik fra efterforskningen. Derfor fik de ikke et overblik over de økonomiske transaktioner bag skibet, og hvad formålet var. Så der ligger meget materiale fra den norske efterforskning, som ikke er undersøgt nærmere. Jeg håber virkelig, at dansk myndigheder kan få udleveret det materiale fra Norge«, siger Gisle Weddegjerde og tilføjer:
»Vi står tilbage med mange ubesvarede spørgsmål, som den danske undersøgelse forhåbentlig kan give svar på«.
Det gælder alt lige fra fordoblingen af skibets forsikring kun én uge før branden til, hvem der egentlig havde kontrollen over skibet. Han håber, at en dansk efterforskning kan skaffe svar på, hvad det økonomiske samarbejde mellem den danske forretningsmand Henrik Johansen og det amerikanske selskab SeaEscape gik ud på – og om det har forbindelse til selve mordbranden på ’Scandinavian Star’.
»Der er også mange forhold, som ikke er tilstrækkelig opklaret eller efterforsket til bunds, når det gælder selve brandforløbene om bord på skibet«, siger Gisle Weddegjerde.
Det fremgår af kommissoriet, at den danske taskforce vil kunne inddrage materiale fra tidligere danske og norske undersøgelser af sagen. Men undersøgelsesgruppen står helt frit og vil ikke være bundet af tidligere vurderinger eller konklusioner.
Eksperterne kan gennemføre mundtlige interview med personer, der har viden om sagen og ikke risikerer at inkriminere sig selv, for at indsamle baggrundsinformation til undersøgelsen.
Taskforcen vil dog ikke kunne foretage egentlige afhøringer. Men undersøgelsesgruppen kan indstille til politiet om at foretage afhøringer. Det vil dog stadig være politiets vurdering, om disse afhøringer skal foretages.