Faktisk var det slet ikke tanken om at kristne inuitterne, der drev Hans Egede til Grønland i 1721. Det var forestillingen om, at mulige efterkommere af Erik den Røde, de såkaldte nordboere, var faldet tilbage i hedenskabet eller var forblevet katolikker, som var ubærlig for missionæren.
Hans Egede er i dag en af dansk histories mest omdiskuterede personer. Men han tog faktisk ikke til Grønland for at kristne inuitterne
Faktisk var det slet ikke tanken om at kristne inuitterne, der drev Hans Egede til Grønland i 1721. Det var forestillingen om, at mulige efterkommere af Erik den Røde, de såkaldte nordboere, var faldet tilbage i hedenskabet eller var forblevet katolikker, som var ubærlig for missionæren.
Hans Egede er i dag en af dansk histories mest omdiskuterede personer. Men han tog faktisk ikke til Grønland for at kristne inuitterne
Da Hans Egede vendte tilbage til Danmark i 1736 efter at have overladt missionsarbejdet til sønnen Poul, var han tydeligt nok kørt træt. Men han lå ikke på den lade side og fik oprettet et seminarium, der skulle forberede missionærer og præster til arbejdet på Grønland. Hans Egede (1686-1718) er malet af en ukendt norsk kunstner. Foto: The Granger Collection/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen
Henter...
300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland 3. juli fik allerede for et år siden en dramatisk ouverture, da missionærens statue i Nuuk blev overhældt med maling og påskrevet det manende budskab »decolonize«.
Som symbol på kolonialisme og ulighed blev statuen forlangt fjernet, eventuelt flyttet på museum. Efter en afstemning, hvor ikke særlig mange deltog, endte det med, at den blev stående. Konsekvenser har statueangrebet haft: De planlagte festligheder er blevet aflyst.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.