Regeringen imødekommer de kritiske røster fra nej-partierne og skriver nu ind i bemærkningerne til lovforslaget om folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet 1. juni, at der kommer en ny folkeafstemning i Danmark, hvis forsvarssamarbejdet i EU mod forventning skulle blive overstatsligt.
Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Bemærkninger til en lovtekst forklarer generelt nærmere, hvad selve lovforslaget handler om.
»Det vil stå fuldstændig klart og tydeligt, at skulle der opstå den meget hypotetiske diskussion eller en årsag til at lave en overstatslig EU-hær eller afskaffe landenes vetoret på forsvarsområdet, så det vil kræve en traktatændring, at så ville vi i Danmark skulle have en folkeafstemning«, siger Kofod.
Ordlyden er endnu ikke afklaret
Hvordan ordlyden i bemærkningerne vil være, vides endnu ikke. Men regeringens holdninger er der ingen tvivl om: Ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, men nej til et overstatsligt samarbejde.
»Socialdemokratiet vil være imod at afskaffe vetoretten på forsvarsområdet eller lave en overnational EU-hær. Det er vi lodret imod. Og det er heller ikke det, EU-forsvarssamarbejdet handler om«.
»Det handler om, at man nationalt hver især med sine egne styrker samarbejder om at løse sikkerhedsopgaver i ens nærområde«, siger Kofod.
Før påskeferien meldte regeringen først ud til Jyllands-Posten, at den afviste en sådan garanti i det hele taget, hvorefter Kofod til Ritzau udtalte, at der alligevel ville komme en ny folkeafstemning, skulle forsvarssamarbejdet blive overstatsligt.
Spørgsmålet er centralt i debatten forud for folkeafstemningen. Et overstatsligt samarbejde vil nemlig være markant mere forpligtende end det nuværende samarbejde, som danskerne skal stemme om 1. juni.
I dag er forsvarssamarbejdet i EU mellemstatsligt. Det vil sige, at EU-landene skal være enige, før soldater fra EU-landene kan sendes ud. Med andre ord har EU-landene veto mod at sende soldater ud på EU-missioner.
Hvis samarbejdet bliver overstatsligt, vil den vetoret forsvinde. Dermed kunne Danmark i teorien havne i den situation, at danske soldater blev sendt ud på en EU-mission, som Danmark var imod.
ritzau
fortsæt med at læse
