Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Efterfest for IBYEN-prisen på Bakken i Kødbyen.
Foto: Jacob Ehrbahn

Efterfest for IBYEN-prisen på Bakken i Kødbyen.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan vi så få ro?: Kommunale 'tyssevagter' skal dæmpe gæsterne i Københavns natteliv, når de larmer for meget

Bystyret vil indsætte natteværter, som skal få festgængere til at dæmpe sig, hvis de råber for højt på byens gader. Venstre efterlyser kommunale vægtere, der kan gøre noget ved støjproblemerne fra nattelivet.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København vil ansætte sine egne natteværter.

Det skal være et særligt tryghedskorps, der skal forsøge at få dæmpet larmen fra byens mange festgængere og dermed skabe mere tålelige forhold for de mennesker, der stadig bor i Indre By.

De skal »motivere til en mere afdæmpet adfærd« og opsøge højtrøstede nattelivsgæster i weekendnætterne, hvor råben og skrigen ifølge beboerne i blandt andet området omkring Sankt Peders Stræde og i Gothersgadeområdet, hvor mængden af beværtninger er høj.

Der er sat 400.000 kroner af til over en tre måneder lang periode at ansætte personale, der skal tysse på byens mere løsslupne berusere og festgæster, der opholder sig på gaderne. De kommunale Natteværter skal også koordinere kontakterne mellem borgerne, politiet og restaurationsbranchen og samarbejede med de støjvagter, kommunen sender ud for at registrere for høj musik og støj fra byens beværtninger.

»Vi har reelle udfordringer med nattelivet i København. Man ønsker en mere tryghedsskabende adfærd. De her natteværter skal opfordre til, at man har en opførsel, som er mere afdæmpet«, forklarer kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde.

Man prøver at nedskalere en konflikt frem for at have mere politi og flere myndigheder. Det her giver en dialogskabende, empatisk tilgang.

Personalet i Natteværterne bliver hentet fra forvaltningens service- og vagttjeneste, der vil blive uddannet til opgaven.

»Det er en vigtig pointe, at man prøver at nedskalere en konflikt frem for at have mere politi og flere myndigheder. Det her giver en dialogskabende, empatisk tilgang. Det skal ikke være den enkelte borgers ansvar at få festglade mennesker til at dæmpe sig, men at få nogle trænede natteværter til at gribe situationen an«, tilføjer hun.

Tilsvarende ’tyssevagter’ har ifølge borgmesteren været afprøvet i andre storbyer og på Roskilde Festivalen med stor succes.

Beboere har bedt om hjælp gennem flere år

Baggrunden for projektet er de mangeårige vanskeligheder, indbyggerne i Indre By har haft med et natteliv, der er vokset voldsomt. Det fungerer som et trækplaster for festgæster fra et meget stort opland og giver voldsomme gener med larm fra diskoteker, barer og fra nattegæster, der larmer løs i de smalle stræder.

De københavnske nattelivsgæster vil fra næste år møde tyssevagter, der skal bede dem dæmpe sig, når tonelejet bliver for højt på vandringerne fra det ene værtshus til det næste.
Foto: Lasse Kofod

De københavnske nattelivsgæster vil fra næste år møde tyssevagter, der skal bede dem dæmpe sig, når tonelejet bliver for højt på vandringerne fra det ene værtshus til det næste.

Problemet er, at kommunen kan stille krav til restaurationerne om blandt andet lydsluser og plomberede musikanlæg, der sætter en øvre grænse for højttalernes volumen, men at de mange natbeværtninger har gjort, at gaderne især i weekendnætterne er fyldt med påvirkede og larmende gæster på vej til og fra næste vandhul. Uden for værtshusene er det politiets ansvar at sikre ro og orden.

»Der er enighed om, at særligt ’festen i gaden’ i forbindelse med nattelivet i Indre By medfører gener, som falder mellem de eksisterende instansers ansvarsområder«, fremgår det af den indstilling, som kultur- og fritidsudvalget har vedtaget.

Venstre: Hvor bliver politiet af?

Venstres Flemming Steen Munch ser indsatsen som utilstrækkelig og symbolpolitisk.

Hvis de de går hen og tysser på folk og får at vide, at de kan få én på hovedet, hvilken beskyttelse har de så?

»Jeg synes ikke, at deres jurisdiktion er afklaret. Og der er problemer af arbejdsmiljømæssig karakter. Hvis de de går hen og tysser på folk og får at vide, at de kan få én på hovedet, hvilken beskyttelse har de så?«, spørger borgerrepræsentanten, der har en baggrund i politiet.

Det politi, der er blevet kritiseret af blandt andre teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) for at svigte sin opgave, når det gælder om at være til stede i Indre By og gribe ind over for uro og gadelarm.

»Det er en opgave, politiet gennem mange år ikke har varetaget og som jeg ikke tror, de kommer til at varetage igen. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at politiledelsen vil prioritere det. Ledelsen mener tilsyneladende ikke, at man skal varetage den opgave«, mener Flemming Steen Munch.

Beboer tror ikke, at ’tyssevagter’ nytter noget

Hannibal Holt er en af de beboere i Indre By, der må leve med følgerne af festen i gaden. Han er med i Grønnegade Kvarter-sammenslutningen, der samler indbyggerne i området omkring Grønnegade og Gothersgade.

»Kommunens forslag taler om utryghed. Men det er ikke specielt utrygt med larmen. Det er bare anstrengende og voldsomt belastende, når folk råber og skriger og brækker sig over det hele«.

Hvis man går gennem for eksempel Gothersgade eller Vestergade er det krystalklart, at der ikke er noget, der hedder dialog, når folk er så spritstive.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forslaget om kommunale natteværter, der skal gå hen til højrøstede festgængere, har han ikke den store tiltro til: »Hvis man går gennem for eksempel Gothersgade eller Vestergade, er det krystalklart, at der ikke er noget, der hedder dialog, når folk er så spritstive. Jeg skulle ikke nyde noget af at prøve. Men lad os da prøve det. Jeg er sikker på, at det ikke får nogen effekt«, forudser han.

»Det undrer mig, at man begynder på noget nyt - i stedet for at insistere på, at politiet sørger for at få ordensbekendtgørelsen håndhævet. Det er en politiopgave, det her«.

Franciska Rosenkilde er ikke så bekymret for, at de kommende natteværter risikerer at blive udsat for vold.

»De får en anden tilgang end den, du og jeg måske ville bruge. Selvfølgelig er nattelivet mere udfordrende end opgaverne i mange af vore kultur- og fritidsinstitutioner. Men det er personale, der er vant til at aflæse en situation«, forklarer hun og tilføjer: »Der er klart et behov for, at der gøres noget. Det er dét, vi prøver at løfte med en dialogskabende, konfliktnedtrappende fremgangsmåde«.

Beboerne i de kvarterer, der er fyldt med diskoteker og værtshuse, har længe forsøgt at få myndighederne til at gribe ind mod støj og møg på gaderne.
Foto: Lasse Kofod

Beboerne i de kvarterer, der er fyldt med diskoteker og værtshuse, har længe forsøgt at få myndighederne til at gribe ind mod støj og møg på gaderne.

Skal København have sine egne vægtere?

Venstre har tidligere peget på muligheden for at indføre et kommunalt ordenskorps, et vægterkorps om man vil, der kan gribe ind over for de forseelser, der i dag ikke gøres noget ved fra politiets side.

»Det kan være i lighed med det, man for eksempel kender i London, hvor man har community officers, som ikke har politimyndighed, men beføjelser til at udstikke bøder«, forklarer han. Tilsvarende vægterkorps findes i blandt andet Stockholm, hvor de tager sig af en lang række sikkerhedsopgaver i stedet for politiet så som patruljer i centrale bydele.

Det forslag kan Hannibal Holt godt se fornuften i.

»Jeg er enig med Flemming Steen Munch. Man kan gøre det på mange måder, måske med politikadetter. Men det skal være nogen med myndighed bag sig, der kan udskrive afgifter«.

Sporene fra Amsterdam og New York skræmmer

At det kan gå galt, blev understreget af Amsterdams ombudsmand Arre Zuurmond i sommer. Han advarede om, at byen om natten var blevet et retsløst rum, fordi politikere, politi og andre myndigheder tager sig af åbenlyse lovovertrædelser.

»Det flyder med lovløshed. Der handles med stoffer. Der er vold og der er ingen handling«, konstaterede han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Alt for mange i Amsterdam forveksler antisocial, selvisk adfærd med tolerance og frihed for den enkelte«, har han siden hen skrevet om udviklingen i den hollandske storby.

Hannibal Holt illustrerer det, der sker i Københavns Indre By med New York i 1980’erne.

»Myndighederne havde givet slip. De håndterede det ikke. Men så kom en borgmester, der indførte en nultolerancepolitik, og nu fungerer det. Man har taget kontrollen tilbage. Ingen vil vel i dag mene, at New York er en kedelig by i dag«.

Få overblikket over de mange bevillinger i byen på Københavns Kommunes data-kort

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden