I Københavns Skolevæsen går tendens i retning mod, at der kommer flere børn med særlige vanskeligheder - og at flere af dem skal på specialskole frem for inkluderes i en normal klasse. Børnene på arkivfotoet har intet med den sag at gøre.
Foto: EHRBAHN JACOB

I Københavns Skolevæsen går tendens i retning mod, at der kommer flere børn med særlige vanskeligheder - og at flere af dem skal på specialskole frem for inkluderes i en normal klasse. Børnene på arkivfotoet har intet med den sag at gøre.

København

Flere københavnske skolebørn med diagnoser fører til millionsparerunde på hovedstadens skoler

Sidste år var der i København 237 flere elever end beregnet med behov for særlig undervisning. Og en stigende andel af dem kan ikke rummes i normale klasser. Borgmester: »Bekymrende«.

København

Udviklingen blandt københavnernes børn kommer på mere end én måde bag på planlæggerne på Københavns Rådhus. Der mangler 50 millioner kroner, som skal spares på de enkelte skoler.

237 flere skolebørn end beregnet fik sidste år brug for plads på en specialskole eller særlig støtte i skolen eller i et dagtilbud. Det koster kommunen 33 millioner kroner ud over det budgetterede.

»Da et specialundervisningstilbud er markant dyrere end et alment skoletilbud, har små udsving stor økonomisk konsekvens«, som det hedder i et notat fra forvaltningen. Her giver embedsmændene to delforklaringer:

Der dukker flere og flere børn op med diagnoser som især adhd og autisme, der kræver specielle undervisningstilbud. Også andre børn med vanskeligheder er der flere af på specialskolerne. Ifølge Københavns Kommunes tal kan et barn med adhd eller autisme koste 400.000 årligt, mens en almindelig elev op til 6. klasse koster 68.000 kroner.

Samtidig med den udvikling bliver en faldende andel af alle eleverne inkluderet i almindelige klasser. Den såkaldte inklusion er i tilbagegang.

Denne økonomiske overraskelse i specialundervisningen kommer oven i et andet økonomisk chok, som Politiken fortalte om ved nytårstid: Sidste år modtog Københavns Kommunes folkeskoler over 700 flere børn end beregnet, især fordi en mindre andel end før af københavnerbørnene går i privat- og friskole. Det koster kommunen knap 20 millioner kroner ekstra, når statens tilskud regnes fra.

Mejetærskeren

Samlet mangler der altså 50 millioner kroner: De 30 millioner på grund af flere børn i den dyre ende af specialundervisningen plus 20 millioner, fordi den almindelige folkeskole vinder andele.

De stigende udgifter har ført til krav fra politikerne om, at skolerne og en række dagtilbud til skolebørn i år skal spare 1 procent. En mejetærsker, der klipper det samme af alle budgetter. Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) erkender, at en besparelse på 1 procent sagtens kan mærkes derude.

»Men jeg mener godt, at vi kan opretholde en høj kvalitet i vores skoletilbud alligevel«, siger Jesper Christensen, der afventer en nærmere analyse om, hvorfor tallene udvikler sig, som de gør. Og hvordan det kan tackles. Borgmesteren er bekymret over, at så mange flere børn har brug for specielle undervisningstilbud.

Er den her ekstra sparerunde ikke udtryk for, at I ikke er gode nok til at forudsige udviklingen blandt byens børn og lægge budgetter derefter?

»Der vil altid være udsving. Men før var der plads til, at man kunne håndtere den slags med mindre forbrug andre steder. Det er der bare ikke plads til mere«, siger Jesper Christensen.

Formanden for Københavns Lærerforening, Lars Sørensen, fortæller, at 1-procents besparelsen på en mindre københavnsk skole svarer til, at en halv lærerstilling fjernes. På en større skole kan det svare til op mod to lærerstillinger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samme tendens i resten af landet

»Det presser hverdagen meget, og den er presset i forvejen i en storby med flere tosprogede med dansk som andetsprog og flere børn med faglige og adfærdsmæssige udfordringer«, siger Lars Sørensen.

I forvejen er lærernormeringen i de københavnske skoler bagud, fastslår han: »På en mindre, tosporet skole i andre af landets større byer vil der typisk være to lærere mere end i København. Så det er ekstra ærgerligt, at man laver sådan en generel besparelse frem for at finde pengene ved at tage et helt område ud«.

Udviklingen i Københavns Kommunes specialundervisning er parallel med den, man ser i resten af landet: I 2012 vedtog Folketinget under den daværende SR-regering en lov om at få flere børn med særlige vanskeligheder ind i den almindelige undervisning. Målet var at få 96 procent af alle elever inkluderet, og det betød i 2-3 år et faldende antal børn i særlige klasser. Men i dag er niveauet for specialundervisning i særlige klasser tilbage på linje med, hvad det var i 2012.

Det er også en landstendens, at stadig flere børn får psykiatriske diagnoser. Fra 2010 til 2017 er tallet steget fra 4 til 9 procent, fremgår det af tal fra Kommunernes Landsforening.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce