0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

LA og Konservative bryder ud: Vil hjælpe børn på Sjælsmark

Familier på Sjælsmark skal have lov at lave deres egen mad, mener K og LA.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti bryder nu med blå blok og erklærer sig for første gang parate til at forbedre forholdene for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark.

Den borgerlige regering har ellers igen og igen nægtet at ændre på forholdene, til trods for at flere rapporter har konkluderet, at børnene på stedet mistrives.

»Det er selvfølgelig i bund og grund forældrenes ansvar. Men når det er sagt, er det også vigtigt, at vi sikrer, at børn ikke psykisk mistrives i Danmark. Og det er jo det, som har været fremme; det er simpelthen psykisk mistrivsel af børn, og det synes jeg ikke, vi kan være bekendt«, siger børneordfører Laura Lindahl (LA).

Konkret vil partierne lade familierne på Sjælsmark lave deres egen mad. En forbedring, som Røde Kors og flere oppositionspartier tidligere har foreslået, men som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har afvist.

»I Liberal Alliance mener vi, at vi skal give de her familier muligheden for at lave mad sammen, hvis det er det, de har lyst til, for netop at prøve at skabe nogle strukturer, som gør, at børnene kan trives bedre«, siger Lindahl.

Hos Det Konservative Folkeparti er politisk ordfører Mette Abildgaard enig i, at familierne bør have lov til at lave deres egen mad.

»Vi vil gerne være med til at ændre på den madordning, der er på Sjælsmark, så det i højere grad bliver muligt for familierne selv at få lov til at planlægge og arrangere deres mad«, siger hun.

Børnene på Sjælsmark bor på udrejsecenter, fordi deres forældre har fået afslag på asyl, men nægter at rejse hjem. De mange dokumentationer af mistrivsel blandt børnene har gjort stort indtryk på Laura Lindahl, siger hun nu.

Hvorfor har I så ikke som regeringsparti gjort noget ved det?

»Jeg ser ikke for mig, at vi i regering kunne have overtalt eksempelvis Inger Støjberg til at løsne grebet her. Det er ikke realistisk«, siger Lindahl.

Inger Støjberg har sagt, at det er forældrenes ansvar, fordi det er dem, der ikke vil rejse hjem. Er det ikke rigtigt nok?

»Der er klart et forældreansvar i det her. For børnene ville det være bedst, at forældrene tog det ansvar på sig og rejste hjem. Men når forældrene svigter det ansvar, så har vi som samfund et ansvar over for de børn, som ikke selv har valgt deres skæbne. Det er det ansvar, jeg synes, vi skal tage på os«.

Men hvis man fra politisk side begynder at slække, viser det så ikke netop, at det betaler sig ikke at samarbejde?

»Jo, det kan du sige. Men for mig står barnets tarv over et eller andet stærkt symbol i at holde fast. Signalpolitik og symbolpolitik kommer jeg ikke til at føre på bekostning af psykisk mistrivsel hos børn«, siger Laura Lindahl.

Støjberg: Det er jeg meget imod

Liberal Alliance og de konservative lægger sig dermed op ad en række oppositionspartier fraregnet Socialdemokratiet, der også gerne vil give familierne mulighed for selv at lave mad. Ifølge den nuværende husorden på Sjælsmark må familierne ikke have mad på deres værelser, og de må heller ikke installere for eksempel mikrobølgeovne eller kogeplader.

Og sådan skal det blive ved med at være, fastholder Inger Støjberg.

»Når man er på Sjælsmark, er det, fordi man skal udrejse. Derfor er det helt afgørende, at man ikke får mulighed for at leve et almindeligt dagligdags liv, så det er jeg meget imod. Jeg mener bestemt godt, at vi kan være forholdene på Sjælsmark bekendt«, siger hun.

Hvis V-LA-K-regeringen bliver genvalgt, så er der to ud af tre partier, der gerne vil noget andet. Det kan du vel ikke bare ignorere?

»Jo, jeg har faktisk tænkt mig at bibeholde forholdene på Sjælsmark helt grundlæggende, som de er i dag«.

Er det ikke svært for dig at overbevise vælgerne om det, når dine regeringsfæller siger noget andet?

»Det mener jeg faktisk ikke, for vi har stået på det her i hele regeringstiden, og det ser jeg ganske enkelt ikke for mig, at der bliver ændret på«, siger Støjberg.

Det er nyt for hende, at samtlige regeringspartier ikke bakker op om den stramme linje på Sjælsmark, og det er det også for Martin Henriksen, der er udlændingeordfører i Dansk Folkeparti. Han er skuffet.

»Det undrer mig meget, for vi har jo stået sammen om at føre en så restriktiv asylpolitik som overhovedet muligt. Derfor er jeg ærgerlig over, at Liberal Alliance og tilsyneladende også de konservative nu begynder at blive bløde i knæene«, siger han.

En tilladelse til madlavning kan starte en dominoeffekt, så der også bliver lempet andre steder i asylsystemet, frygter han, og det vil gøre det mere attraktivt for udlændinge at søge mod Danmark. Derfor opfordrer han sine borgerlige kollegaer til at stå fast.

»Der er ingen grund til at lægge skjul på, at de borgerlige partier er under et vist pres, det er vi jo sådan set også i Dansk Folkeparti, det er så tydeligt, at selv en blind kan se det. Men det er, når man er under pres, at det er allermest vigtigt, at man står fast«, siger Henriksen.

Mette Abildgaard afviser, at madlavning er en glidebane mod flere lempelser i udlændingepolitikken.

Annonce

»Vi er på ingen måde klar til lempelser af udlændingepolitikken i forhold til regulering af, hvor mange der kommer til Danmark, og hvor attraktivt det er at komme til Danmark. Jeg tror ikke på, at der sidder nogen i andre lande og kigger på, om man, når man er blevet udvist af Danmark, får lov til selv at tilberede sine kartofler, eller om der er andre, der tilbereder dem for en«, siger hun.

S vil tillade mad på værelser

Den socialdemokratiske udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, er åben for, at børnefamilierne for eksempel skal kunne tage deres mad fra kantinen med over på deres værelser. Men han mener ikke, at de skal have lov til selv at lave deres egen mad.

»Nej, for vi er ikke tilhængere af, at der udbetales penge til familierne, og derfor er det jo en kantineordning, der er løsningen«, siger han og fortsætter:

»Der er ikke nogen tvivl om i vores optik, at kantineordningen er med til at signalere, at man ikke får opholdstilladelse i Danmark«.

Både Laura Lindahl og Mette Abildgaard er dog klar til at gå andre veje og eksempelvis samarbejde med Enhedslisten, Radikale Venstre og SF for at ændre på forholdene, hvis den øvrige blå blok og Socialdemokratiet ikke er med.

»Jeg er ikke så optaget af, hvem jeg samarbejder med, jeg er optaget af, hvad vi samarbejder om«, siger Lindahl.

Samme melding lyder fra de konservative.

»Vi vil meget gerne drøfte det efter et valg, uanset hvem der har flertallet«, siger Abildgaard.

Læs mere:

  • Her er resultatet - klik og få detaljer

    • A
    • B
    • F
    • Ø
    • Å
    • C
    • D
    • K
    • I
    • O
    • E
    • V
    • P
    48 % 4 % 48 % 4 %
    Kilde: KMD/DR/Ritzau

    Se hele valgresultatet ›

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…