Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Flere brevstemmer ved valget kan være skidt for demokratiet

Valgforsker ser flere mulige problemer ved, at brevstemmeprocenten er steget ved de seneste folketingsvalg.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra onsdag kan man stemme til folketingsvalget 5. juni. Hvis man vel at mærke brevstemmer.

Det valgte et stigende antal danskere at gøre ved folketingsvalgene i 2011 og 2015. Her lå brevstemmeprocenten ifølge tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på henholdsvis 7,8 og 8,7 procent.

Det var noget af en stigning i forhold til de tre folketingsvalg i 00'erne, hvor mellem 4,9 og 5,0 procent af ed afgivne stemmer faldt som brevstemmer.

En øget brevstemmeprocent er imidlertid ikke nødvendigvis et godt tegn for demokratiet. Det vurderer valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Man skal ikke gøre det nemt, man skal gøre det socialt at stemme«.

»Man skal forsøge at skabe gode oplevelser om det at stemme. Det er det, der fastholder vores høje valgdeltagelse«, siger han.

Man skal forsøge at skabe gode oplevelser om det at stemme. Det er det, der fastholder vores høje valgdeltagelse

Kasper Møller Hansen peger på, at andelen af brevstemmer er højere i lande som Sverige og England.

Demokratiets festdag

Danskerne gør mere en social ting ud af det at stemme, blandt andet ved at tage børn og anden familie med til valgstederne.

»To tredjedele af alle danskere, der bor sammen med andre og kan stemme, de stemmer faktisk sammen med vedkommende. Det er et eksempel på, hvor stærke de sociale normer om det at stemme er i Danmark«.

»Modsat for eksempel i England, hvor valgdeltagelsen er langt lavere. Dér er der færre, der stemmer sammen«.

»Når man brevstemmer, har man ikke samme oplevelse af at gå ned på demokratiets festdag og sætte krydset«, siger Kasper Møller Hansen.

Valgforskeren peger på flere elementer, der kan have øget brevstemmeprocenten ved de seneste folketingsvalg.

Blandt andet er der kommet flere steder, hvor man kan brevstemme, og lovgivningen er blevet ændret, så reglerne for at brevstemme er gjort mere fleksible.

Kasper Møller Hansen peger på, at brevstemmer er dyrere rent samfundsmæssigt, blandt andet fordi det også koster penge at samle stemmerne ind.

Samtidig er det ikke sikkert, at alle kandidater er kendte, når man har brevstemt, som det altså bliver muligt fra onsdag, tre uger før folketingsvalget.

»Hvis man gerne vil stemme på et af de nye partier, så har de ikke listerne helt klar endnu. Så man kan ikke være sikker på, at man kan stemme personligt«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden