Stort udspil:
Regeringen vil gøre elregningen billigere
En gennemsnitlig familie kan få skåret mere end 1.000 kroner af sin elregning om året. Det er et centralt element i regeringens energiudspil, som præsenteres i dag.
Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Politikens journalister samler hver morgen de vigtigste nyheder - direkte i din indbakke. Udsendes alle hverdage.Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet Politiken Morgen.
Med et nyt energiudspil vil regeringen gøre det langt billigere at tænde elapparaterne hjemme i stuen.
Ifølge regeringsnotater, som Politiken kender indholdet af, vil regeringen sænke elafgiften med 25 øre, så den lander på 66 øre per kilowatt-time.
Det svarer til, at en husstand med 2 voksne og 2 børn i et hus på 150 kvadratmeter, der årligt bruger 4.000 kilowatt-timer, vil spare cirka 1.000 kroner på elregningen hvert år.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Madsen & Magten: Vi holder corona-pause
Madsen & Magten: Vi holder corona-pause
Henter…
Madsen & Magten udkommer ikke i øjeblikket. På grund af corona-epidemien er vi så få som muligt på arbejde på Politiken. Derfor udgår vores ugemagasiner 'Bogfolk', Madsen & Magten' og 'Klimanørd'. Vi glæder os til at vende tilbage med nye udsendelser, så snart som muligt.
Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg
Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg
Henter…
I dag kan du høre en hel udsendelse om Inger Støjberg og Instrukskommissionen. Det kan ikke være meget anderledes, når en af landets mest markante politikere bliver beskyldt for at bryde loven som minister og lyve for offentligheden og Folketinget. For det var i runde træk konklusionen, da Instrukskommissionen mandag afleverede sin første rapport.
Vi lægger ud med at tale om Støjbergs risiko for at ende som anklaget i en rigsretssag.
Hvordan endte hun der, og tør socialdemokraterne sætte hende på anklagebænken, når nu de selv er kommet til at aflive 17 millioner mink uden at have styr på paragrafferne?
Så laver vi en hurtig afstikker omkring Liberal Alliance, der pludselig dukkede op i nyhedsstrømmen med en melding om, at de er klar til at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg.
Partiet var ellers imod overhovedet at undersøge sagen om den ulovlige instruks, så hvad foregår der i partiet – og betyder det noget for samlede billede? Det har Kristian Madsen et bud på.
Og til sidst ser vi på Inger Støjbergs eget parti. For på en eller anden måde virkede det som om, Instrukskommissionens rapport kom bag Venstre. Og igen fik udstillet hendes formand Jakob Ellemann-Jensen som en svag leder.
Instrukssagen ender med en rigsretssag mod tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V). Det er første rigsretssag efter tamilsagen, der i 1993 kostede Poul Schlüter statsministerposten.
Hele verden fulgte med, da den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj i sommer blev forgiftet. I weekenden vendte han så tilbage til Rusland efter måneders eksil. Og blev straks anholdt. Nu er vrede demonstranter over hele landet gået på gaden i kæmpeprotester. I dette afsnit fortæller Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner, hvordan Navalnyj er blevet så populær. Og hvorfor Putin tilsyneladende vil gøre alt for at stoppe ham.
To taler på Venstres ekstraordinære landsmøde i søndags viser med al tydelighed krisen i partiet Venstre. I dette afsnit svarer Politikens politiske kommentator Kristian Madsen på, hvad det er for to Danmarksbilleder, Støjberg og Ellemann tegner? Og hvem er den nye næstformand, der kalder sig selv kedelig?
Lørdag aften gik de igen på gaden for at demonstrere for frihed, for at ophæve restriktionerne, mod vaccinetvang og epidemilov. De tror ikke på, at Covid-19 er farlig, de tror ikke på eksperterne eller på systemet. Alexander Sjöberg er journalist på Politiken, og han har fulgt bevægelsen, der kalder sig 'Men in Black'. Han svarer på, hvem de er, hvad de vil, og hvorfor de har ledt efter adresser på politiske partier.
