Et nyt lovforslag fra regeringen vil hæmme integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet, advarer en række organisationer.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Et nyt lovforslag fra regeringen vil hæmme integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet, advarer en række organisationer.

Politik

Organisationer råber vagt i gevær: Lov 140 skader integration

Regeringen skader integrationen i Danmark med ny lov, advarer en lang række organisationer. DF er enig, men forklarer, at det er med vilje, fordi udlændinge ikke skal integreres.

Politik

Med en ny lov skader regeringen og DF integrationen i Danmark.

Sådan lyder advarslen fra Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Socialrådgiverforening og Kommunernes Landsforening. Tilsammen varetager de 24.000 arbejdsgiveres, 1,4 millioner arbejdstageres, 17.000 socialrådgiveres og 98 kommuners interesser.

Loven behandles torsdag i Folketinget og er resultatet af regeringens og DF’s paradigmeskift i udlændingepolitikken, som blev aftalt med finansloven. Som noget nyt skal opholdstilladelse alene gives med henblik på midlertidigt ophold. Kun Danmarks internationale forpligtelser skal blokere for, at opholdstilladelsen igen inddrages. Job, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber skal i modsætning til tidligere have mindst mulig betydning for muligheden for at blive i Danmark.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (tidligere LO og FTF) mener, at loven »svækker mulighederne for integration via arbejdsmarkedet, som altid har vist sig at være den mest effektive måde at integrere flygtninge og indvandrere på«.

Med lovforslaget vil regeringen desuden omdanne integrationsprogrammet til et hjemsendelsesprogram. Integrationsydelsen skal hedde hjemsendelsesydelse. Og så skal kommunerne kun have pligt til at henvise flygtninge til midlertidige boliger, som er af dårligere kvalitet end permanente boliger.

Kommunernes Landsforening advarer mod, at loven får betydning »for kommunernes mulighed for at lykkes med deres kerneopgave på integrationsområdet«, hedder det i et høringssvar.

»Kommunernes kerneopgave på integrationsområdet er at få flygtninge i selvforsørgelse via job eller ordinær uddannelse. Hvis midlertidigheden bliver betonet, som der er lagt op til i lovforslaget, vurderer vi, at det kan få konsekvenser for kommunernes muligheder for at lykkes med den opgave«, siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkedsudvalg.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skriver i en mail, at regeringen stadig har et mål om, at flygtninge skal i arbejde.

»Hvis vi fortsætter som hidtil, får vi aldrig gjort op med, at langt hovedparten af flygtninge bliver i landet, og det er både regeringen og Dansk Folkeparti meget opsat på, at vi skal have gjort noget ved«, skriver hun.

Fejlslagen integration

Integrationen i Danmark kritiseres for at være slået fejl i årtier. Sidste år vurderede Finansministeriet, at ikkevestlig indvandring og efterkommere koster staten 33 milliarder kroner. Det tal vil vokse på grund af den nye lov, vurderer Dansk Socialrådgiverforening.

»Det bliver sværere for denne gruppe borgere at blive selvforsørgende, og derfor vil de være længere på offentlig forsørgelse. Jeg tror ikke, at der bliver fred i Syrien eller de afrikanske stater i morgen. De vil være i Danmark i en længere periode, og det bliver sværere for os som socialrådgivere at hjælpe dem i beskæftigelse, når man fjerner motivationen, som man gør med denne lov«, siger formand Mads Bilstrup.

Dansk Folkeparti har flere gange kritiseret Danmarks ’fejlslagne’ integration, som er dyr for staten. Men hvorfor så indføre en lov, der skader integrationen, når der er problemer i forvejen? DF’s udlændingeordfører, Martin Henriksen, svarer:

»Hvis man har den indgangsvinkel, at integration er meget vigtigt at fokusere på, så er det klart, at man er skuffet over det lovforslag, der ligger her. Vi mener omvendt ikke, at integration er vigtigt, og derfor skifter vi gerne fokus«, siger Martin Henriksen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I har i årevis beklaget jer over, at integrationen i Danmark slår fejl. Nu er I bannerfører for et lovforslag, der skader selvsamme integration?

»Ja«.

Så vi skal slet ikke have integration i Danmark?

»Der er enkelte grupper, der bliver familiesammenført, som skal integreres. Men vi ønsker ikke at fokusere på integration for flygtninge. Vi er nået frem til den erkendelse, at vi kommer aldrig til at integrere mange af de her mennesker, uanset hvad vi gør, og uanset hvor mange penge vi bruger. Det nytter ikke noget at fokusere på integration, og derfor skifter vi fokus«.

Arbejdsgivere utilfredse

I 2016 indførte regeringen den såkaldte IGU-ordning (integrationsgrunduddannelse). Ifølge de seneste tal er 1.600 flygtninge begyndt på et uddannelsesforløb, som bringer dem tættere på beskæftigelse. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tidligere slået fast, at udlændinge skal integreres og i arbejde i Danmark, hvis de får opholdstilladelse.

Men ifølge Dansk Arbejdsgiverforening trækker regeringens nye lov i den modsatte retning.

»Virksomhederne kan opleve en øget usikkerhed om, hvor længe den enkelte ansatte kan være i landet, og den enkelte flygtning kan også opleve en usikkerhed om, hvorvidt det at opkvalificere sig og få job har en effekt i forhold til udsigten til at blive i landet. Og det kan jo så svække den enkelte flygtnings incitament til at opkvalificere sig og søge beskæftigelse«, siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

Venstre har døjet med fløjkampe i udlændingepolitikken. Synene på, hvor langt Danmarks liberale parti kan gå i værdikampen, er dybt forskellige. Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, forstår »bekymringen« på »et eller andet abstraktionsniveau«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men vi er nu ret trygge ved, at vi kan fortsætte de gode tendenser, vi har haft med integrationen«.

Anerkender du, at loven kan skade integrationen?

»Jeg anerkender i hvert fald, at det er vigtigt, at vi får løst denne opgave på en sådan facon, at vi gør en indsats for, at de her mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet«, siger Mads Fuglede og henviser til, at sænkelse af integrationsydelsen kan presse flere i job.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce