0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen åbner for at udbetale feriepenge ad flere omgange

Finansministeren lægger nu drypvis udbetaling af alle fem ugers indefrosne feriepenge på forhandlingsbordet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den danske økonomi lider som følge af coronavirussen og nedlukningen af samfundet, og der skal pumpes penge ud i samfundet, og det kan være via de indefrosne feriepenge. Men hvordan det præcis skal ske, forhandler partierne på Christiansborg om i øjeblikket.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen åbner for at udbetale to ugers indefrosne feriepenge - og at forhandle om de sidste tre ugers feriepenge i efteråret.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) til DR.

Vi kan i første omgang aftale at udbetale to uger og så mødes igen til efteråret og tage stilling til, om vi også skal sætte de sidste tre uger i spil

»Vi kan i første omgang aftale at udbetale to uger og så mødes igen til efteråret og tage stilling til, om vi også skal sætte de sidste tre uger i spil«, siger han til DR.

De indefrosne feriepenge har været på forhandlingsbordet, når finansministeren og Folketingets partier har drøftet den såkaldte sommerpakke, som skal give danskerne flere penge mellem hænderne.

Regeringen har hidtil spillet ud med udbetaling af to ugers feriepenge. Men partier fra begge politiske fløje har ønsket, at alle fem uger af de indefrosne penge skal udbetales hurtigst muligt.

Vil ikke fyre det hele af på én gang

Finansministeren åbner nu for, at alle fem uger kan komme i spil. Men det skal ikke ske på én gang, mener han.

»Vi vil jo gerne være med til at sætte gang i hjulene på dansk økonomi, og der er feriepengene jo ét af de værktøjer, som vi kan bruge«, siger Nicolai Wammen til DR.

»Samtidig kan vi se, at den her coronasituation kan vare længe, og derfor lægger vi ikke op til at fyre det hele af på én gang«.

40 milliarder kroner i spil

De indefrosne feriepenge er et resultat af den nye ferielov, der blev gennemført i 2019. Den vendte optjeningen af feriepenge om, og dermed stod danskerne til at få et års »ekstra« feriepenge udbetalt.

Udbetalingen ville dog først ske, når man havde ret til folkepension.

Samlet drejer det sig om omkring 100 milliarder kroner før skat groft baseret på fem ugers ferie.

Udbetales to uger vil det i grove tal svare til omkring 40 milliarder kroner i alt.

En lønmodtager, der tjener omkring 300.000 kroner om året før skat, kan dermed se frem til at få 8400 kroner udbetalt. Sådan lød vurderingen fra forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea torsdag.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts