Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

Hen ad gangen på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivnings har de ansatte psykologer og socialrådgivere kontorer side om side.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klinik på Riget skal lukke: »Det her vil gå ud over de mest sårbare«

Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning kan spares væk, mener Rigshospitalet. Ansatte frygter konsekvenserne.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan kan man finde på at splitte noget op, når det giver så god mening, at det er samlet?

Det er det spørgsmål, de ansatte på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning i København stiller sig selv i øjeblikket, men ikke rigtig kan finde et ordentligt svar på.

Klinikken er et de steder, hvor Rigshospitalets ledelse mener, at der kan spares. Den skal nedlægges, skriver hospitalet blandt forslagene til en ny spareplan, hvoraf det fremgår, at klinikkens ansatte eventuelt kan fordeles ud på andre af Rigshospitalets afdelinger, når først 5-6 af klinikkens årsværk er blevet barberet af budgettet.

Vi er nede at skrabe bunden

På sit kontor sidder socialrådgiveren Kathrine Veje og ryster på hovedet. Hun arbejder på klinikken, som ligger på den anden side af Blegdamsvej med Rigshospitalets tårnhøje hovedbygning over for.

I stueetagen ligger socialrådgivernes kontorer side om side med psykologernes. Herinde får familier og pårørende hjælp til nogle af de tragedier og kriser, man kan blive kastet ud i efter en indlæggelse på Rigshospitalet. Patienterne kan være kvinder med fødselsdepressioner. Det kan være socialt udsatte, som skal have hjælp for at kunne blive gode forældre. Eller det kan eksempelvis være folk, som er blevet forældre til barn, som er alvorligt sygt eller er gået bort.

Klinikkens socialrådgivere, psykologer og pædagoger samarbejder om at tilbyde dem en sådan slags hjælp. At de ansatte er en del af den samme enhed, er ekstremt vigtigt, forklarer Kathrine Veje. ’Tværfaglighed’ og ’vidensdeling’ er ord, hun nævner igen og igen, når hun skal argumentere for sin arbejdsplads, for det er to ting, som vil blive smadret, hvis klinikken nedlægges, mener hun.

»Det her vil gå ud over de mest sårbare. Hver dag drøfter vi og hjælper hinanden med problematikker. Vi holder faglige møder, opdaterer hinanden på den seneste lovgivning og ting, vi skal være mere obs på. Det er noget, vi kan gøre, fordi vi én klinik. Alt det her vil gå tabt, hvis vi ryger ud i de enkelte afdelinger«, siger hun.

Nede ad gangen er hendes kollegaer øjensynlig enige. Røde lamper viser, hvem af kollegaerne der lige nu er optaget af en samtale inde på deres kontor med formentlig en patient eller pårørende, men i et høringssvar på vegne af alle klinikkens 35 ansatte har de fælles tændt en stor advarselslampe, som de har overdraget til politikerne.

Besluttes det, at klinikken skal nedlægges, vil det gå ud over eksempelvis samarbejdet med kommunerne og forringe »krisestøtte til børn og familier belastet af svær akut sygdom eller død«, advarer de ansatte blandt andet i det opråb, som regionsrådet i dag skal drøfte sammen med Rigshospitalets spareforslag.

Rigshospitalet medgiver i sit spareforslag, at med »færre medarbejdere vil der blive færre timer til direkte patientkontakt«, men tilføjer: »Gennem arbejdsgangsoptimering vil det blive tilstræbt, at det ikke får negative service- og kvalitetsmæssige konsekvenser«.

Længere liggetider

Konkret frygter Kathrine Veje patienter, som nu vil være indlagt i længere tid, fordi det med spareforslaget vil blive vanskeligere at udrede dem og sætte dem i kontakt med kommunen. Hun frygter, at en »ret så stor« mængde underretninger til de sociale myndigheder aldrig vil blive sendt af sted, hvis læger og sygeplejersker i højere grad vil være nødsaget til at tage stilling til de ting, klinikkens ansatte ellers er ret så specialiserede i at håndtere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At der oven i den bebudede nedlæggelse skal sløjfes 5-6 årsværk, kalder socialrådgiveren »sindssygt«.

»Jeg ved godt, at alle siger: Vi har travlt. Men det har vi altså også. Vi ligger vandret efter besparelser og effektiviseringer. Vi er nede at skrabe bunden. Jeg er i dag i en situation, hvor jeg kun har tid til at hjælpe de allerdårligst stillede«, siger hun.

De færre årsværk vil frigive omkring 3 millioner om året. Blandt andre klinikchefen og sekretæren står selvsagt for skud, hvis klinikken lukker. Det er ellers to stillinger, som personalet anser som ret så vigtige. Eksempelvis kan sekretæren hurtigt henvise en sag til den rette på klinikken, fordi hun kender de enkeltes ekspertiser. Og de ansatte er mildt sagt ikke særlig positive over for udsigten til at få en chef, som måske er læge og ikke uddannet inden for deres fagområde, som det er tilfældet med klinikchefen Anette Baadsgaard, der er socialrådgiver. Hun er nervøs for forskningen, siger hun:

»Lukker klinikken, vil det blive svært at generere forskning, som vi har gjort hidtil. Sendes de ansatte ud og bliver enkeltpersoner i store klinikker, kommer der et alt for stort koordineringsarbejde, og vi mister det fælles fundament, som er essentielt for, at det kan lade sig gøre. Det er en konsekvens, vi må være bevidst«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden