Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Danmark betaler ikke nær så meget klimabistand, som de burde, mener ngo'en Care. Danmark har ellers indgået et løfte med de 22 andre rige lande på klimatopmødet i Paris, hvor de aftalte, at de inden 2020 ville betale et samlet beløb på 100 milliarder dollars. De har dog været uenige i, hvordan de skulle finde frem til deres egen fair andel af puljen. Care har regnet det ud ved at kigge på Danmarks BNI, fordi det viser rigdom. Arkivfoto.
Foto: Thomas Borberg

Danmark betaler ikke nær så meget klimabistand, som de burde, mener ngo'en Care. Danmark har ellers indgået et løfte med de 22 andre rige lande på klimatopmødet i Paris, hvor de aftalte, at de inden 2020 ville betale et samlet beløb på 100 milliarder dollars. De har dog været uenige i, hvordan de skulle finde frem til deres egen fair andel af puljen. Care har regnet det ud ved at kigge på Danmarks BNI, fordi det viser rigdom. Arkivfoto.

Samfund

NGO: Danmark løber fra løfte - giver for lidt klimahjælp til fattige lande

Danmark lovede i 2009 at hæve klimabistanden gradvist frem mod 2020. Men den er blevet sænket, selvom Danmark er blevet rigere. Det er pinligt, lyder det fra oppositionen. Minister afviser kritikken.

Samfund

Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2009 lovede flere penge i udviklingsbistand og klimafinansiering til ulandene, har Danmark skåret i begge puljer.

Danmark og 22 andre rige lande havde ellers lovet ekstra penge i klimabistand på klimatopmødet i København i 2009 og igen på topmødet i Paris i 2015. I 2020 skulle de 23 lande have skruet klimabistanden op til i alt 100 milliarder dollars om året. En målsætning, statsminister Lars Løkke Rasmussen var begejstret for:

»Det er vigtigt for mig personligt at understrege, at finansieringen af den nye klimaaftale ikke må underminere, at vi reducerer fattigdommen (...) Hvis udviklingslandene på den lange bane skal have succes med at bekæmpe klimaændringerne, skal vi bidrage med en væsentlig opskalering med nye, ekstra økonomiske ressourcer til både at afhjælpe og tilpasse«, udtalte statsministeren i 2009.

Netop nu mødes landenes regeringer for første gang siden klimatopmødet i Paris og aftalen om de 100 milliarder dollars for at gøre status over løfterne om at begrænse verdens temperaturstigning og vurdere, om der bliver betalt nok klimabistand til den grønne omstilling i ulandene.

Ifølge tal fra NGO’en Care er Danmark langt fra at opfylde den del, der handler om klimabistand. Hvis Danmark skulle gøre som lovet, skulle vi skrue gradvist op for klimabistanden hvert år og nå til at betale 4,89 milliarder kroner i klimabistand i år 2020. Det vurderer John Nordbo, klimarådgiver i Care, der har regnet på, hvor stor en andel Danmarks BNI (bruttonationalindkomst) udgør af de 23 rige landes samlede BNI, og derudfra vurderet, hvor mange penge Danmark burde bidrage med for at nå ambitionen om 100 milliarder dollars.

»Jeg synes, at det er dybt kritisabelt og rystende, at vi ser, at Danmark ikke leverer en rimelig andel af den klimafinansiering, man har lovet. Og også at vi har set den beskæring af klimafinansieringen, der fandt sted i 2015, når aftalen på COP15 var, at man skulle opskalere på indsatsen og ikke nedskalere«, siger John Nordbo, som peger på, at Danmark i 2018, to år inden målet, kun er nået op på 1,35 milliarder kroner i bistand årligt.

Ifølge John Nordbos tal har Danmark ikke øget sin klimafinansiering år for år, som det ellers blev aftalt i Paris. Tværtimod er der kommet færre penge i udviklingsbistanden, som bekæmper fattigdom, og færre penge i klimafinansieringen, som blandt andet sørger for den grønne omstilling i fattige lande.

Danmark er kun blevet rigere

Siden de 23 rige lande skrev under på klimaløftet om de 100 milliarder dollars, har der været strid om, hvordan pengene blev fordelt fair. Care har brugt BNI, fordi det viser, hvor rigt landet umiddelbart er. På den måde har organisationen regnet sig frem til, at Danmark skal betale 3,79 milliarder kroner i 2018, hvor Danmark kommer til at betale 1,35 milliarder kroner.

I Radikale Venstre er klimaordfører Ida Auken pinligt berørt over Danmarks lave beløb til klimabistanden:

»Man skal have løftet finansieringsbidraget, og det burde de have gjort, inden de tog af sted til COP24 (dette års klimatopmøde, red.)«, siger hun.

Udviklingsminister Ulla Tørnes (V) er uenig i Cares beregning og mener, at Danmark har betalt mere, end Care har fremlagt. Tørnæs anser ikke løftet om de 100 milliarder dollars for at være »byrdefordelt mellem ilandene«, hvorfor det ikke, ifølge ministeren, er muligt at angive præcist, hvor meget Danmark bør betale årligt.

Ministeren erkender dog, at klimabistanden blev betydeligt lavere i 2015 og derefter ikke er steget særligt meget:

»Regeringen reducerede den øremærkede klimabistand som led i den generelle tilpasning af udviklingsbistanden til 0,7 procent af BNI. Men den samlede danske klimabistand har været konstant på ca. 1,3 milliarder kroner siden 2013«, skriver Tørnes i en mail til Politiken.

Hvis man skal sammenligne Danmarks klimabidrag med andre rige EU-landes, bliver vi overhalet af flere. Seneste konkrete tal af landenes klimabistand blev lavet af Folkekirkens Nødhjælp med tal fra 2016. Her lå blandt andre Sverige, Norge, Holland og Tyskland langt foran Danmark, mens lande som Portugal lå længere bagude.

Ifølge John Nordbo er Danmark kun blevet rigere med årene, og der burde derfor ikke være undskyldninger for ikke at betale mere til at få opfyldt det fælles klimaløfte:

»De rige lande er indgået i en kollektiv forpligtelse, og det må betyde, at det enkelte rige land overvejer, hvad ens fair andel er. Det er jo naturen af en kollektiv forpligtelse, at hvis nogen ikke er i stand til at bidrage med deres fair andel, så må de andre dække ind. Og Danmark er næppe et land, som kan påkalde sig, at vi er i en særlig situation, som gør, at vi ikke skulle have råd til at dække det ind«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

OECD enig i regnemetode

OECD, som laver de officielle beregninger på de rige landes vegne, anvender samme beregningsmodel som Care. De har selv for nylig brugt den i en ny rapport, hvor de har undersøgt, hvor tæt landene er på at nå i mål med de 100 milliarder dollars.

Landene når kun op på 66,8 milliarder dollars i 2020, hvis de ikke er villige til at betale mere i klimabistand, skriver OECD i rapporten, hvor de også opfordrer til, at alle betaler mere for at nå målet.

Konsulent Hans Peter Dejgaard, der arbejder med klimafinansiering og har arbejdet med klima og miljø i udviklingslande i 20 år, er enig i, at BNI er en god måde at regne fordelingen ud på:

»BNI er klart den bedste målestok for at sammenligne Danmark med andre rige landes klimafinansiering og har været anvendt til at sammenligne landes ulandsbistand siden FN’s generalforsamling i 1970«, siger han.

Uanset regnemetode er Danmarks indsats ikke markant på det her felt, påpeger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker i natur og udvikling på Dansk Institut for Internationale Studier. Problemet er nemlig, at Danmarks klimabistand ikke er vokset over årene, til trods for at Danmark er blevet rigere, siger han.

»Danmark har en stor interesse i det, for jo mere vi får skabt en stabil verden, jo mere sikre er vi på vores egen langsigtede velfærd. Og der mener jeg, at vi ikke i tilstrækkelig grad tænker i en langsigtet interesse i en stabil verden omkring os. Vi gjorde det i 90’erne, og vi kan også nu – for vi er blevet dobbelt så rige i dag, som vi var dengang«.

S: Helt skæv prioritering

Ida Auken mener også, at Danmark burde spytte meget mere i klimakassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er jo meget alvorligt i en tid, hvor vi ikke kan få større og kraftigere advarsler fra klimaforskerne. Og det skader simpelthen tilliden til Danmark og muligheden for, at vi kan få mindre udviklede lande til at gøre noget, fordi de ikke kan stole på, at vi hjælper dem med den rigtige grønne udvikling«, siger hun.

I Socialdemokratiet er klimaordfører Jens Joel meget enig. Danmark bliver nu sat »bagerst i bussen« og bliver ikke set som det land, der sætter tonen og går forrest i klimaindsatsen, siger han.

»Det har været problematisk, at regeringen har valgt at skrue ned i 2015, og det har man gjort, fordi man i de her år har prioriteret skattelettelser herhjemme – ikke mindst til de rigeste danskere. Så det synes jeg er en skæv prioritering, og den har vi været uenige i«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce