Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Faglighed. De danske studerende er ikke så gode, som de var engang, siger DI.
Foto: LEHMANN MARTIN

Faglighed. De danske studerende er ikke så gode, som de var engang, siger DI.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DI: Der er sket et skred i de studerendes faglighed

Universiteterne lader studerende slippe for let, siger Dansk Industri.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske arbejdsgivere mærker i stigende grad, at unge herhjemme halter bagud med fagligheden.

Et markant øget optag og færre timer til de studerende på landets universiteter er skyld i, at kvaliteten af dimittenderne visse steder lader noget tilbage at ønske, siger Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri og dermed repræsenterer mange af de virksomheder, de nyudklækkede kandidater skal søge ind hos.

»På en række studier er det rigtigt, at der er sket et skred. Fagligheden er faldet. Nogle steder er der opstået en light model for de studerende, der betyder, at universiteterne antager, at unge selv knokler løs derhjemme og af egen drift læser hele det kongelige bibliotek. Og det gør de ikke«, siger Charlotte Rønhof til Politiken.

»Vores medlemmer klager ikke i stor stil over unges faglighed, men vi oplever det bestemt. Arbejdsgiverne er i dag nødt til at justere niveauet efter, at det ikke længere er normen, at unge kan stave«, siger Charlotte Rønhof.

Unge bliver ikke udfordret nok i dag

Hendes reaktion kommer, efter at RUC's rektor og formand for Dansk Universitetspædagogisk Netværk, Hanne Leth Andersen, i dag i Politiken, gør sig til talsperson for ændrede undervisningsformer på landets universiteter, fordi unge har problemer med koncentrationen og ikke længere kan kapere de traditionelle, timelange forelæsninger.

Ifølge rektoren kæmper nye studerende med at sætte kommaer, læse lange, komplekse tekster og skrive ordentligt.

Hun bakkes op af en undersøgelse fra Ingeniørerforeningen IDA fra april, der viser, at undervisere på de tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannelser mener, at de studerendes faglige forudsætninger og potentiale er faldet markant over de seneste fem år.

Og de problemer skal man tage alvorligt, understreger Charlotte Rønhof.

»Der er ingen tvivl om, at det har betydning for deres mulighed for at få ansættelse. Der er behov for, at unge bliver udfordret til det højeste af deres potentiale. Det bliver de ikke i tilstrækkelig grad i dag«, siger hun.

Hun understreger, at der på en lang række uddannelser fortsat er høj faglighed og vil ikke udpege de uddannelser, der specifikt halter efter. Men hun advarer mod, at den bebudede ændring af undervisningsformerne på landets universiteter dækker over en forringelse i kvaliteten af undervisningen og kravene til de studerende.

»Der er ingen grund til, at universiteterne stivner i undervisningsformerne og forbliver i 1975 på den front. Men universiteterne skal ikke bruge nye undervisningsformer som camouflage for at sænke fagligheden, så det bliver kejserens nye klæder«, siger Charlotte Rønhof.

Danmark forsømmer fagligheden fra en tidlig alder

En ny DI-undersøgelse viser, at der er sket en stigning af universitetsstuderende, der har et karaktergennemsnit på fire eller dårligere. Det svarer til omkring syv på den gamle karakterskala.

Resultatet er et udtryk for, at man i Danmark halter bagud på uddannelsesområdet og forsømmer de grundlæggende ting allerede fra begyndelsen, siger Charlotte Rønhof.

»Vi forsømmer fagligheden fra en tidlig alder. Det kan vi se ud af Pisa-undersøgelserne. Vi kan også se, vi har færre dygtigere end i andre lande, og at vi er dårligere end de andre til at gøre noget godt for de dygtigste. Vi gør simpelthen noget galt tidligt i uddannelsessystemet. Derfor bider det sig selv i halen, når de når universitetet«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De senere år er der sket et »markant øget optag« af studerende på landets videregående uddannelser. Og det faktum spiller ind på fagligheden, påpeger Charlotte Rønhof.

»Men det gælder jo ikke alle. Der sidder også virkelig, virkelig dygtige studerende på landets universiteter. Sikkert også folk, der er dygtigere, end de dygtigste var i gamle dage. Men når optaget er så stort, som det er, bliver den faglige spredning også stor«, siger hun.

Unge strutter ikke ligefrem af fagligt selvværd

Wenche Quist er Djøf's forsknings- og uddannelsespolitisk chef. Djøf organiserer 22.000 samfundsvidenskabelige studerende herhjemme og forholder sig generelt til alle samfundsvidenskabelige studerendes vilkår.

»Det er ikke alle, der ligefrem strutter af fagligt selvværd. Men jeg mener også, man skal tage det forbehold, at det er et eksistensvilkår, når man står og stirrer ind på arbejdsmarkedet. Det er en ny ting og et stort skifte i et liv. Derfor er mange usikre på, hvordan de kommer til at klare det«, siger hun om de studerende, Djøf repræsenterer.

I en stor studielivsundersøgelse fra 2013 gav kun tre procent af de samfundsvidenskabelige studerende dog udtryk for, at de regnede med at skulle gå ledig i en periode på mere end 6 måneder.

27 procent af de adspurgte regnede med at finde job umiddelbart efter studierne, mens 26 procent forventede en kortere ledighedsperiode. Knap en tredjedel af de studerende havde enten allerede en aftale om et job eller forventede at lande et job, inden studierne ophørte.

»Så de er ikke gået bag om dansen på det område. Tallene viser, at de stadig har mod på det. Og der er en helt afgørende idé blandt unge om, at de godt kan finde et job«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Høj ledighed blandt nyuddannede djøf'ere

Ledigheden for djøferne, der er færdiguddannede inden for det seneste år, er 38,1 procent.

Wenche Quist understreger, at den økonomiske krise har stor indflydelse på både det tal og på de studerendes forventninger til deres egen succes på arbejdsmarkedet.

»Unge har generelt en tiltro til, at de nok skal få et job, men de er selvfølgelig også godt klar over, at vi står i en krisesituation. Derfor mener de ikke, det i så høj grad er deres evne til at være studerende, der kan vise sig at blive stopklodsen i forhold til et job«, siger Wenche Quist.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden