Samarbejde blandt elever. På Tikøb Skole testes børn fra 0. til 3. klasse i matematik og inddeles i niveauer på tværs af klasserne. Undervisning, pegefinger, fingeren op.
Foto: Finn Frandsen

Samarbejde blandt elever. På Tikøb Skole testes børn fra 0. til 3. klasse i matematik og inddeles i niveauer på tværs af klasserne. Undervisning, pegefinger, fingeren op.

Uddannelse

Danmark er EU’s uddannelsesduks: Vi har en god skole

Danmark har førertrøjen på, når det gælder uddannelse, viser EU-Kommissionens tilstandsrapport. Men sektoren er træt af reformer, og at indvandrerdrenge stadig halter efter udviklingen.

Uddannelse

Tæt på at være europamester i uddannelse. Sådan er Danmarks position i EU. Det bekræfter en ny rapport fra EU-Kommissionen, der viser, at Danmark inden for næsten alle nøgleindikatorer, som EU måler på, er et af de absolut bedste lande.

Vi får toppoint, når det drejer sig om elevernes viden om medborgerskab, elevfrafald, og når det gælder førskoleundervisning og omsorg for børn. Og vi høster en fjerdeplads blandt alle undersøgelsens 33 lande i forhold til præstationerne i matematik, læsning og naturfag. Andelen af lavt præsenterende elever i matematik er ifølge de seneste tal 13,6 procent, mens EU-gennemsnittet er 22,2 procent. Her har Danmark rykket fra sig fra 16,8 procent i 2014.

Forskerne bag rapporten fremhæver især engagerede lærere, store investeringer og et stabilt skole- og uddannelsesmiljø som den bagvedliggende årsag til den flotte placering til både børnehave, folkeskole, videregående uddannelse og voksenuddannelse.

»EU’s rosende ord på skoleområdet står i kontrast til den diskussion, vi har nationalt om skolen. Det skyldes, at Danmark har forsøgt gennem skolereformen at indføre nogle af de måleparametre, som EU og OECD har ønsket. Det er del af en meget bredere reformbevægelse i hele Europa. Så når EU bliver begejstret for det, er det, fordi det flugter med en europæisk uddannelsesambition om læringsmålsorientering og med kvalifikationsrammen for livslang læring«, siger Katja Brøgger, der er lektor i uddannelsespolitik, -styring og -forvaltning på Aarhus Universitet og forsker i uddannelsesreformer på tværs af landegrænser.

Det er vigtigt, at vi ved, hvor godt vores uddannelsessystem er. For vi har en god skole

Både lærere og elever mener, at rapportens resultater stemmer godt overens med den folkeskole, de kender, men sjældent ser fremstillet i medier og blandt politikere.

»Jeg synes ikke, det er overraskende, at billedet ser så godt ud. Både elever, lærere og ledere gør meget. Men vi kan blive bedre til at tale skolen op. Det er vigtigt, at vi ved, hvor godt vores uddannelsessystem er. For vi har en god skole. Det må være det, der er forklaringen på de gode resultater«, siger formanden for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen.

Reformamok

Alle danske bøgetræer vokser dog ikke ind i EU-himlen, for en del elever med anden etnisk baggrund i Danmark mangler basale færdigheder, når de forlader skolen, og de føler ikke et tilhørsforhold.

Det er første gang, at EU-Kommissionen skriver, at dette forhold er bekymrende.

Derudover konkluderer rapporten, at der i det danske uddannelsessystem hersker en reformtræthed på grund af de seneste mange års politiske ændringer i både folkeskolen og på de videregående uddannelser.

Derfor peger flere forskere på, at rapporten giver anledning til at styrke indsatsen på flere områder.

»Rapporten viser, at vi skal styrke indsatsen i forhold til elever med en ikkedansk baggrund, og uddannelse og efteruddannelse af lærere skal styrkes. Den viser også, at politikerne skal holde op med at rokke med båden på folkeskoleområdet. Vi skal overveje, om vi prioriterer fordelingen af udgifter rigtigt i det samlede uddannelsessystem«, siger Lars Qvortrup, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det noterer undervisningsminister Merete Riisager (LA) sig også. Hun er netop i gang med at forhandle om endnu en justering af folkeskolen.

Skoleelever læser og staver dårligere efter fire reformår

»Det er altid glædeligt, når en undersøgelse placerer Danmark højt sammenlignet med vores europæiske naboer. Jeg hæfter mig særligt ved, at tilstandsrapporten fra Europa-Kommissionen fremhæver, at det går fremad i matematik og naturfag. Men rapporten bekræfter samtidig, at der fortsat er brug for fokus på læsning, ligesom børn med anden etnisk herkomst ikke opnår de samme færdigheder og kompetencer som etnisk danske børn«, skriver hun i en mail til Politiken.

Derfor er flere fagfolk med skolen tæt på livet imod de pågående forhandlinger, og de mener, at nærværende undersøgelse understøtter argumentet om at give folkeskolen ro.

»Vi synes slet ikke, at der er brug for flere justeringer. Vi har nogle store udfordringer foran os. Men en stor politisk reform tager det 15-20 år at implementere, og vi har altså kun ventet i 5 år. Vi skal i stedet have politikerne til at tale folkeskolereformen op og give skolen ro«, siger Sarah Gruszow Bærentzen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden