Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningNB: Efter at have fået opbakning fra sin dekan vil Dean Jacobsen ikke lave om på sin undervisning. Det kan du læse mere om her:
-----------------------------------------------------------------------------------------
En ung, blond pige, mexicanske sombrero-hatte og brug af »n-ordet«.
Sagerne om påstået krænkende adfærd på universiteterne var mange i det foregående år.
Og de har nu også fundet fodfæste i debatten i det nye år, hvor en erfaren underviser på KU nu finder sig nødsaget til at omlægge sin undervisning, efter studerende i december klagede over, at hans statistikeksempler om mænd og kvinder var upassende.
Årsagen var, at de studerende, der ikke kan identificere sig som mænd eller kvinder, kan føle sig stødt.
»Jeg har jo ingen interesse i at krænke nogen. Selvfølgelig har jeg ikke det. Jeg kommer til at tænke mere over den måde, jeg underviser på, men jeg tænker også, det er absurd. Må jeg så heller ikke fremover omtale mennesker med »han« og »hun«? Så skal sproget jo fundamentalt ændres. Jeg vil i øvrigt heller ikke føle mig krænket af, at man for eksempel beretter om asiater og afrikanere i en undersøgelse, blot fordi europæere ikke indgår «, siger Dean Jacobsen til Jyllands-Posten.
56-årige Dean Jacobsen har undervist i biologi i næsten 30 år på Københavns Universitet (KU). Han arbejder inden for feltet ferskvandsbiologi, men underviser også i et statistikkursus for studerende ved Biologisk Institut. Det var en kvindelig studerende på dette kursus, der under et fokusgruppemøde, med en række fagansvarlige lærere og repræsentanter for de studerende den 4. december sidste år, gav udtryk for, at »nogle studerende« på kursusholdet mente, at dele af Jacobsens undervisning var upassende.
Det er på trods af, at Dean Jacobsen pointerer, at han blot har berettet om data og ikke har bedt de studerende om at identificere sig som enten en mand eller kvinde. Han mener, at det klagen over hans eksempler er et udtryk for en overdreven selvoptagethed og selvmanifestering, som ligger i tiden.
Selv om der ikke er indgivet en formel klage, har fokusgruppemødet fået ham til at spekulere over, hvordan han kan tilrettelægge sin undervisning anderledes, så ingen af hans studerende føler sig stødt eller krænket fremover.
Dean Jacobsen ønsker ikke at tilføje yderligere overfor Politiken.
Flere sager om krænkende adfærd
Krænkelsessagen om mandlige og kvindelige statistikeksempler blev først omtalt på et debatmøde på KU i december i fjor, hvor tillidsrepræsentant og lektor på Biologisk Institut, Jes Søe Pedersen, tog sagen op. Her gav han udtryk for bekymring over, hvad de nye personalepolitiske retningslinjer på KU om nultolerance over for krænkende adfærd kan give hjemmel til klage over.
Og det er ikke nær den eneste sag, hvor krænkelser blandt studerende og undervisere har givet anledning til diskussion om ytringsfrihed og forskningsfrihed. Krænkelseskultur er nemlig et højaktuelt tema på landets universiteter.
