Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Lektor Dean Jacobsen på Freshwater Biology på Københavns Universitegen. Dean Jacobsen har de seneste fem år oplevet, at studerende er begyndt at finde små ting i hans undervisning upassende. Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Lektor Dean Jacobsen på Freshwater Biology på Københavns Universitegen. Dean Jacobsen har de seneste fem år oplevet, at studerende er begyndt at finde små ting i hans undervisning upassende. Foto: Stine Bidstrup

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny krænkelsessag på Københavns Universitet: Lektor i biologi kom til at tale om mænd og kvinder

Studerende finder statistik fordelt på køn upassende - den kan krænke personer, der ikke er mænd eller kvinder. Derfor ændrer Dean Jacobsen, som har 30 års erfaring, sin undervisning i håb om ikke at støde nogle.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

NB: Efter at have fået opbakning fra sin dekan vil Dean Jacobsen ikke lave om på sin undervisning. Det kan du læse mere om her:

-----------------------------------------------------------------------------------------

En ung, blond pige, mexicanske sombrero-hatte og brug af »n-ordet«.

Sagerne om påstået krænkende adfærd på universiteterne var mange i det foregående år.

Og de har nu også fundet fodfæste i debatten i det nye år, hvor en erfaren underviser på KU nu finder sig nødsaget til at omlægge sin undervisning, efter studerende i december klagede over, at hans statistikeksempler om mænd og kvinder var upassende.

Årsagen var, at de studerende, der ikke kan identificere sig som mænd eller kvinder, kan føle sig stødt.

»Jeg har jo ingen interesse i at krænke nogen. Selvfølgelig har jeg ikke det. Jeg kommer til at tænke mere over den måde, jeg underviser på, men jeg tænker også, det er absurd. Må jeg så heller ikke fremover omtale mennesker med »han« og »hun«? Så skal sproget jo fundamentalt ændres. Jeg vil i øvrigt heller ikke føle mig krænket af, at man for eksempel beretter om asiater og afrikanere i en undersøgelse, blot fordi europæere ikke indgår «, siger Dean Jacobsen til Jyllands-Posten.

56-årige Dean Jacobsen har undervist i biologi i næsten 30 år på Københavns Universitet (KU). Han arbejder inden for feltet ferskvandsbiologi, men underviser også i et statistikkursus for studerende ved Biologisk Institut. Det var en kvindelig studerende på dette kursus, der under et fokusgruppemøde, med en række fagansvarlige lærere og repræsentanter for de studerende den 4. december sidste år, gav udtryk for, at »nogle studerende« på kursusholdet mente, at dele af Jacobsens undervisning var upassende.

Det er på trods af, at Dean Jacobsen pointerer, at han blot har berettet om data og ikke har bedt de studerende om at identificere sig som enten en mand eller kvinde. Han mener, at det klagen over hans eksempler er et udtryk for en overdreven selvoptagethed og selvmanifestering, som ligger i tiden.

Selv om der ikke er indgivet en formel klage, har fokusgruppemødet fået ham til at spekulere over, hvordan han kan tilrettelægge sin undervisning anderledes, så ingen af hans studerende føler sig stødt eller krænket fremover.

Dean Jacobsen ønsker ikke at tilføje yderligere overfor Politiken.

Flere sager om krænkende adfærd

Krænkelsessagen om mandlige og kvindelige statistikeksempler blev først omtalt på et debatmøde på KU i december i fjor, hvor tillidsrepræsentant og lektor på Biologisk Institut, Jes Søe Pedersen, tog sagen op. Her gav han udtryk for bekymring over, hvad de nye personalepolitiske retningslinjer på KU om nultolerance over for krænkende adfærd kan give hjemmel til klage over.

Og det er ikke nær den eneste sag, hvor krænkelser blandt studerende og undervisere har givet anledning til diskussion om ytringsfrihed og forskningsfrihed. Krænkelseskultur er nemlig et højaktuelt tema på landets universiteter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Senest kunne Kristeligt Dagblad den 18. december berette om, at en kvindelig underviser fra CBS med anden etnisk herkomst end dansk fik en undskyldning, efter hun følte sig krænket og ekskluderet over sangen ”Den danske sang er en ung blond pige” fra Højskolesangbogen.

Den 14. december var endnu en sag, hvor Weekendavisen skrev, at nultolerancen på Københavns Universitet har fået konsekvenser for en lektor, som blev kaldt til tjenstlig samtale, fordi nogle elever blandt andet havde klaget over, at underviseren brugte betegnelsen ’neger’ i undervisningen. Lektoren afviste beskyldningerne, som ikke kunne underbygges.

I starten af skoleåret i fjor kom det desuden frem, at jurastuderende på KU af fakultetsledelsen blev bedt om ikke at afholde mexicanske og indianske udklædningsfester, efter at elever havde følt sig krænket.

Efter KU’s debatmøde i december vil Hovedsamarbejdsudvalget og ledelsen på KU vurdere, om de personalepolitiske retningslinjer om krænkende adfærd skal ændres, så der ikke kan opstå tvivl om den akademiske frihed. Det gøres i denne måned, fremgik det ved mødet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden