Lektor Dean Jacobsen på Freshwater Biology på Københavns Universitegen. Dean Jacobsen har de seneste fem år oplevet, at studerende er begyndt at finde små ting i hans undervisning upassende. Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Lektor Dean Jacobsen på Freshwater Biology på Københavns Universitegen. Dean Jacobsen har de seneste fem år oplevet, at studerende er begyndt at finde små ting i hans undervisning upassende. Foto: Stine Bidstrup

Uddannelse

Ny krænkelsessag på Københavns Universitet: Lektor i biologi kom til at tale om mænd og kvinder

Studerende finder statistik fordelt på køn upassende - den kan krænke personer, der ikke er mænd eller kvinder. Derfor ændrer Dean Jacobsen, som har 30 års erfaring, sin undervisning i håb om ikke at støde nogle.

Uddannelse

NB: Efter at have fået opbakning fra sin dekan vil Dean Jacobsen ikke lave om på sin undervisning. Det kan du læse mere om her:

-----------------------------------------------------------------------------------------

En ung, blond pige, mexicanske sombrero-hatte og brug af »n-ordet«.

Sagerne om påstået krænkende adfærd på universiteterne var mange i det foregående år.

Og de har nu også fundet fodfæste i debatten i det nye år, hvor en erfaren underviser på KU nu finder sig nødsaget til at omlægge sin undervisning, efter studerende i december klagede over, at hans statistikeksempler om mænd og kvinder var upassende.

Årsagen var, at de studerende, der ikke kan identificere sig som mænd eller kvinder, kan føle sig stødt.

»Jeg har jo ingen interesse i at krænke nogen. Selvfølgelig har jeg ikke det. Jeg kommer til at tænke mere over den måde, jeg underviser på, men jeg tænker også, det er absurd. Må jeg så heller ikke fremover omtale mennesker med »han« og »hun«? Så skal sproget jo fundamentalt ændres. Jeg vil i øvrigt heller ikke føle mig krænket af, at man for eksempel beretter om asiater og afrikanere i en undersøgelse, blot fordi europæere ikke indgår «, siger Dean Jacobsen til Jyllands-Posten.

56-årige Dean Jacobsen har undervist i biologi i næsten 30 år på Københavns Universitet (KU). Han arbejder inden for feltet ferskvandsbiologi, men underviser også i et statistikkursus for studerende ved Biologisk Institut. Det var en kvindelig studerende på dette kursus, der under et fokusgruppemøde, med en række fagansvarlige lærere og repræsentanter for de studerende den 4. december sidste år, gav udtryk for, at »nogle studerende« på kursusholdet mente, at dele af Jacobsens undervisning var upassende.

Det er på trods af, at Dean Jacobsen pointerer, at han blot har berettet om data og ikke har bedt de studerende om at identificere sig som enten en mand eller kvinde. Han mener, at det klagen over hans eksempler er et udtryk for en overdreven selvoptagethed og selvmanifestering, som ligger i tiden.

Selv om der ikke er indgivet en formel klage, har fokusgruppemødet fået ham til at spekulere over, hvordan han kan tilrettelægge sin undervisning anderledes, så ingen af hans studerende føler sig stødt eller krænket fremover.

Dean Jacobsen ønsker ikke at tilføje yderligere overfor Politiken.

Flere sager om krænkende adfærd

Krænkelsessagen om mandlige og kvindelige statistikeksempler blev først omtalt på et debatmøde på KU i december i fjor, hvor tillidsrepræsentant og lektor på Biologisk Institut, Jes Søe Pedersen, tog sagen op. Her gav han udtryk for bekymring over, hvad de nye personalepolitiske retningslinjer på KU om nultolerance over for krænkende adfærd kan give hjemmel til klage over.

Og det er ikke nær den eneste sag, hvor krænkelser blandt studerende og undervisere har givet anledning til diskussion om ytringsfrihed og forskningsfrihed. Krænkelseskultur er nemlig et højaktuelt tema på landets universiteter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Senest kunne Kristeligt Dagblad den 18. december berette om, at en kvindelig underviser fra CBS med anden etnisk herkomst end dansk fik en undskyldning, efter hun følte sig krænket og ekskluderet over sangen ”Den danske sang er en ung blond pige” fra Højskolesangbogen.

Den 14. december var endnu en sag, hvor Weekendavisen skrev, at nultolerancen på Københavns Universitet har fået konsekvenser for en lektor, som blev kaldt til tjenstlig samtale, fordi nogle elever blandt andet havde klaget over, at underviseren brugte betegnelsen ’neger’ i undervisningen. Lektoren afviste beskyldningerne, som ikke kunne underbygges.

I starten af skoleåret i fjor kom det desuden frem, at jurastuderende på KU af fakultetsledelsen blev bedt om ikke at afholde mexicanske og indianske udklædningsfester, efter at elever havde følt sig krænket.

Efter KU’s debatmøde i december vil Hovedsamarbejdsudvalget og ledelsen på KU vurdere, om de personalepolitiske retningslinjer om krænkende adfærd skal ændres, så der ikke kan opstå tvivl om den akademiske frihed. Det gøres i denne måned, fremgik det ved mødet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce