Flere henvender sig i øjeblikket til interesseorganisationer i fortvivlelse over, hvad næste skridt er, når de er blevet erklæret ikke uddannelsesparat i folkeskolen. (Arkivfoto.)
Foto: Ivan Boll

Flere henvender sig i øjeblikket til interesseorganisationer i fortvivlelse over, hvad næste skridt er, når de er blevet erklæret ikke uddannelsesparat i folkeskolen. (Arkivfoto.)

Uddannelse

Det frustrerer mange elever at være blevet erklæret ikke-uddannelsesparat

Skoleelever henvender sig i fortvivlelse til interesseorganisationer, efter at de er blevet erklæret ikke-uddannelsesparat til den ungdomsuddannelse, de ønsker. Danske Skoleelever mener, at det skyldes dårlig vejledning på skolerne.

Uddannelse

Rådgivningstelefonerne gløder i øjeblikket i skoleelevernes og deres forældres interesseorganisationer, efter at 8., 9. og 10. klasses elever over hele landet i december og januar fik beskeden om, at de ikke var parat til at tage en ungdomsuddannelse.

»Mange elever henvender sig til os i øjeblikket i frustration og fortvivlelse over, hvad deres muligheder er, når de bliver erklæret ikke-uddannelsesparat, fordi de simpelthen ikke har fået god nok vejledning om deres muligheder på skolerne«, siger Oskar Sommer Jonsson, som er næstformand for Danske Skoleeelever.

Det samme oplever interesseorganisationen Skole og Forældre, hvor de fortvivlede unges forældre ringer til organisationens rådgivningstelefon. Her drejer henvendelserne sig ofte om elever med længerevarende fravær, som er vurderet ikke-uddannelsesparat af skolen.

»Det er naturligvis bekymrende, hvis forældre og elever føler sig utrygge og i vildrede, når deres børn har fået besked om, at de ikke er erklæret uddannelsesparat«, siger næstformanden for Skole og Forældre, Cecilie Harrits.

Det hænger ikke altid sammen med, at eleverne ikke har fået fremlagt deres muligheder

Formålet med vurderingen er at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed for at hjælpe elever, som ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Det er UU, der på baggrund af skolens vurdering beslutter, om en elev er uddannelsesparat eller ej.

Karina Meinecke, som er uddannelsesvejleder ved UU København og bestyrelsesmedlem i Danmarks Vejlederforening, mener, at de mange henvendelser til interesseorganisationerne skyldes, at eleverne er blevet frustrerede over deres vurdering.

»Det hænger ikke altid sammen med, at eleverne ikke har fået fremlagt deres muligheder. Det kan også hænge sammen med, at det jo er frustrerende at få sådan en vurdering, og derfor er det svært se sig selv i de muligheder, der er«, siger hun.

Ikke-uddannelsesparate elever modtager individuel vejledning fra UU-vejlederne på skolerne. Her består en del af vejledningen i at tale om, hvad der kan lade sig gøre for eleverne, så de kan komme i gang med en ungdomsuddannelse eller en anden aktivitet, som kan gøre dem klar til det. de elever, der erklæres parat, modtager dog kun kollektiv vejledning i klasserne. Og det er et problem, mener Karina Meinecke.

Vi har nogle gevaldige huller i vejledningen af unge, og det har vi gjort opmærksom på i årevis

»Der mangler klart muligheder for individuel vejledning på skolerne for dem, som bliver erklæret uddannelsesparate. For selv om man er parat, kan man godt være i tvivl om, hvad man gerne vil. Den usikkerhed kan også være grunden til, at nogle føler, at de ikke har fået nok vejledning, og derfor ringer til organisationerne«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skole og Forældre og Danske Skoleelever mener også, at der skal tilbydes individuel vejledning til alle om valg af ungdomsuddannelse. Og det samme mener formanden for Danmarks Vejlederforeningen, Carla Tønder Jessing.

»Vi har nogle gevaldige huller i vejledningen af unge, og det har vi gjort opmærksom på i årevis. Der er simpelthen unge, som ikke får vejledning, og mange, der ikke får tilstrækkelig vejledning. Politikerne tager det ikke alvorligt, da de har skåret ned i vejledningen i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen i 2015«, siger Jessing og forklarer, at uddannelsesvejlederne derfor har »en umulig opgave i øjeblikket«.

Ingen opfølgning

En undersøgelse fra i sommer foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at det ikke er noget nyt, at eleverne fortvivles og frustreres over uddannelsesparathedsvurderingen. 4 ud af 10 ikke-parate elever oplever, at der ikke bliver fulgt op på vurderingen, og det på trods af at intentionen med den er, at skolen og UU i samarbejde skal iværksætte en målrettet indsats, der skal hjælpe den enkelte unge til at blive uddannelsesparat.

Sidste skoleår blev rekordmange skoleelever erklæret ikke-uddannelsesparat i 8. klasse – hele 32 procent. Og 17 procent af eleverne i 9. klasse var heller ikke parat til den ungdomsuddannelse, de ønskede, mens 16 procent af eleverne i 10. ikke var parat. Og de mange opkald til interesseorganisationernes rådgivningstelefoner kan tyde på, at der også er en del, som i det nye skoleår, 18/19, er blevet erklæret ikke-uddannelsesparat. Men disse tal offentliggøres først i marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) oplyser i et mailsvar, at der som led i en politisk aftale om erhvervsuddannelser fra sidste år bliver nedsat en ekspertgruppe, som skal tage stilling til, om uddannelsesparathedsvurderingen skal ændres.

»Uddannelsesparathedsvurderingen skal være en øjenåbner for både elever, lærere og forældre. Hensigten er, at de unge i videst muligt omfang når at blive klar til en ungdomsuddannelse. Derfor får elever, der ikke bliver vurderet klar til en ungdomsuddannelse, en særlig indsats, som gerne skal hjælpe med at gøre dem klar, inden de er færdige med 9. klasse eller 10. klasse«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden