Hvor meget vil man ofre for at få et demokrati? Hvor længe vil man kæmpe for et frit land? Meget, og længe, hvis det står til den russiske frihedskæmper Julija Navalnaja, der lørdag fik Politikens Frihedspris.

»Rusland vil blive et helt andet land og overraske alle med, hvor hurtigt det sker«

Julija Navalnaja fik overrakt Politikens Frihedspris af chefredaktør Christian Jensen. Foto: Finn Frandsen
Julija Navalnaja fik overrakt Politikens Frihedspris af chefredaktør Christian Jensen. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

På scenen i det gamle trykkeri i Politikens Hus står en rank kvinde indhyllet i lys. Hun har lige modtaget Politikens Frihedspris til et væld af klapsalver, der runger i det store lokale.

Julija Navalnaja rømmer sig og siger:

»Flere millioner mennesker undertrykkes og kues derfor til tavshed. Men hvis tingene forandrer sig bare en lille smule, vil deres stemmer kunne høres højlydt. Rusland vil blive et helt andet land og overraske alle med, hvor hurtigt det sker. Vi bliver nødt til at fortsætte kampen, ikke give op. Og den vil jeg fortsætte med jeres støtte. Denne pris giver mig styrken til at fortsætte«.

Det var Politikens chefredaktør, Christian Jensen, der overrakte hende prisen med ordene:

»Julija Navalnaja – du står som et lysende eksempel, og vi ærer din ekstraordinære indsats i kampen for en russisk fremtid med frihed og demokrati«.

Fra husmor til frihedskæmper

Julija Navalnaja er oprindeligt uddannet økonom. Senere frihedsforkæmper. I russiske statsmedier er hun »agent for vestlige efterretningstjenester«. I vestlige medier »den russiske oppositions førstedame«. Hun kæmper for et frit Rusland med et demokratisk styre. Og altså imod Putin.

Julija Navalnaja er også et af de mennesker, der har oplevet konsekvenserne af at gå op imod det russiske styre.

Siden hendes afdøde mand, Aleksej Navalnyj, blev forgiftet og senere fængslet, og i takt med at hans kampmuligheder svandt ind, fik Julija Navalnaja en større politisk rolle i kampen for et frit Rusland.

Hendes tidligere hverdag som hjemmegående husmor har fået mange til at fejlvurdere hende, men ifølge Aleksej Navalnyjs selvbiografi ’Patriot’ har hendes synspunkter altid været de mest radikale, og det har altid været hans inspiration til at kæmpe.

Senere fik resten af verden også denne side af hende at se.

»Putin dræbte den ene halvdel af mig«

For et år og en uge siden stod hun også på en scene. Det var til den internationale sikkerhedskonference i München, og hun havde netop fået beskeden om hendes mands død i en russisk fangelejr:

»Da jeg fik beskeden, tænkte jeg over, om jeg skulle tage tilbage til mine børn, eller om jeg skulle blive her. Hvad ville Aleksej have gjort i mit sted? Jeg er sikker på, at han ville have stået her, på denne scene«, sagde hun.

»Jeg vil gerne opfordre alle de internationale samfund og alle mennesker i denne verden til at kæmpe mod denne ondskab. Vi skal bekæmpe dette grusomme regime, der er i Rusland i dag«, sagde hun.

Et par dage efter, i en video på sociale medier, begrundede hun sin nyfundne kampgejst:

»Vladimir Putin dræbte min mand. Ved at dræbe Aleksej dræbte Putin den ene halvdel af mig – halvdelen af mit hjerte og halvdelen af min sjæl. Men jeg har stadig den anden halvdel, og den fortæller mig, at jeg ikke har nogen ret til at give op«, lød det fra Julija Navalnaja.

En russisk prismodtager

Tilbage i Pressen i Politikens Hus går Navalnaja af scenen til lyden af flere klapsalver.

Det er dog ikke alle, der bifalder den russiske oppositionskvinde som prismodtager. I sidste uge havde journalist Jens Malling en kronik i Politiken, hvori han kritiserede valget.

Han mener, at prismodtageren burde være ukrainer eller en, der kæmper for Ukraine.

»For faktum er jo, at den reelle kamp mod det russiske despoti ikke udgår fra den russiske opposition, men at den derimod føres af modige ukrainere og foregår under frygtelige betingelser på slagmarken i Ukraine. I langt større skala og langt mere konsekvent end nogen repræsentant for den russiske opposition forsvarer de ikke bare deres egen, men også Europas frihed«.

Christian Jensen slog dog i sin tale fast, at hun er den helt rette modtager af årets frihedspris:

»Vi beundrer dig for at holde fanen højt for politisk frihed og demokrati«.

Fiona Fälling

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her