Efter 3 timer og 40 minutter i køen står vi ved kanten af kisten.
Pave Frans ligger med sit kridhvide ansigt og med rosenkransen i sine overraskende spæde hænder, men ellers ser vi ham ud over hovedbeklædningen kun klædt så rødt som kistens foring. Et enkelt tøvende skridt er det eneste øjeblik, vi får lov til at stå stille, inden kirkens tjenere afdæmpet, men samtidig meget bestemt beder os om at fortsætte, for som tusinder før os følger endnu flere efter for at få et sidste glimt af den afdøde pave.


























