Ulovlighederne i Los Angeles de seneste dage har været begrænset til en gruppe på omkring 120 personer og er udtryk for en situation, som det lokale politi sagtens kunne klare.
Sådan lyder det fra byens borgmester Karen Bass til tv-stationen MSNBC. Nationalgarden er derfor »ikke til nogen hjælp, og der har ikke været nogen grund til at sende dem«, siger hun.