Så er det franskmændenes tur til at tage et opgør om traditionelle helligdage.
Den franske regering har som lyn fra en klar himmel foreslået at skrotte to helligdage, og striden blandt politikerne er brudt ud i fuld flor.
Det, som Frankrigs regering har i tankerne, er noget af det samme, som er sket i Danmark.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes regering har aflyst store bededag som dansk helligdag.
For første gang siden 1686 var store bededag i 2024 ikke en helligdag, hvor danskerne holdt fri.
Det skal give flere penge i statskassen, fordi vi arbejder én dag mere om året.
Det er det samme, som Frankrigs premierminister, François Bayrou, vil. Der skal flere penge i statskassen.
Men han er mere ambitiøs. Han vil skrotte to helligdage.
De ekstra penge, som statskassen får på grund af to ekstra arbejdsdage om året, skal bruges til at håndtere det, som Bayrou kalder Frankrigs forbandelse, statsgælden.
Planen afslørede han tirsdag i den franske hovedstad, Paris, da han præsenterede regeringens forslag til en finanslov for 2026.
Han siger, at regeringen vil skrotte 2. påskedag og den 8. maj, hvor Frankrig markerer afslutningen på Anden Verdenskrig, som helligdage.
Den franske stat har i årevis brugt flere penge, end den har. For at efterleve EU’s budgetregler er regeringen nødt til at stramme op.
Frankrigs gæld er på 114 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Det er den største gæld i EU efter Grækenland og Italien.
EU’s regler siger, at gælden højest må være 60 procent af bnp.
Frankrigs budgetunderskud var i fjor på 5,8 procent af bnp. EU’s grænse er 3 procent.
Bayrou sagde ifølge AFP, at Frankrig hver måned må ud på lånemarkedet for at hente penge til at betale pensioner og offentlige lønninger.
»En forbandelse uden nogen vej ud«, sagde han.
»Vi er blevet afhængige af offentlige udgifter. Vi er ved en kritisk korsvej i vor historie«, tilføjede premierministeren.
Men hvis to helligdage forsvinder, vil det give ’adskillige milliarder euro ekstra’ i statskassen.
Reuters skriver, at Bayrous finanslovsforslag sænker de offentlige udgifter med 43,8 milliarder euro - over 326 milliarder kroner.
Forsvarsudgifterne rammes ikke. De bliver tværtimod større.
Men der bliver færre penge til velfærd, og hverken det eller skrotning af to helligdage er ifølge nyhedsbureauet noget, der glider let ned i befolkningen.
Det er heller ikke forslag, der går rent ind hos oppositionen. Den ser allerede rødt.
Jordan Bardella, formand for parlamentets største parti, National Samling, ude på højrefløjen, vil ikke af med to helligdage.
»Særligt ikke dage, der har stor betydning så som 2. påskedag og den 8. maj. Det er direkte angreb på vor historie, vore rødder og på arbejdstagerne i Frankrig«.
Partiets gruppeformand i parlamentet, Marine Le Pen, advarer ifølge Reuters om, at partiet stemmer for en mistillidserklæring til regeringen, hvis forslaget ikke bliver ændret.
Jean-Luc Mélenchon, en slagkraftig venstrefløjspolitiker og leder af partiet Det Ukuelige Frankrig, holder sig heller ikke tilbage.
Han opfordrer til, at Bayrou går af, for ’denne uretfærdighed kan ikke længere tolereres’.
Bayrou står ikke i en enkel situation. Han leder midterpartiet MoDem - Demokratibevægelsen - men hans regering har ikke flertal i den splittede forsamling.
I fjor hjalp Socialisternes leder, Oliver Faure, med at få finansloven for 2025 vedtaget, men han er også utilfreds nu.
»Det her er ikke en genopretningsplan. Det er en nedrivningsplan for Frankrigs sociale model«, siger han.
ritzau
